Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ranessøn - Sigurd Ribbung - Sigurd Ring - Sigurd Rise - Sigurd Sigurdssøn Markusfostre - Sigurd Slemmedjegn (Slembedjakn) - Sigurd Sleva - Sigurd Syr - Sigurdsson, Jon - Sigvalde Jarl - Sigyn (Lokes Hustru) - Sik, dansk Helt. — Den almindelige Sik. — Lakesilden - Sikher eller Seiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sigurd Ribbung
Landet Borgerkrig, og herved fil han Bridrene for??
ligte.
Sigurd Ribbung, en Sin af Baglerlongen
Erling Steinvegg, blev under de borgerlige Urolig
heder pall Vstlllndet 1219 af Ribbuugernes OftrMs
fiol t??gen til Norges Konge, og nMte forn slllldcm
Haakon HllalonsfM til at forelage flere Felttog.
Efter 1222 at vare flagen i Feiring ved Mjisen,
opliste han sin Flot ogjstuttede Forlig med Haakon.
Paa RigsmMet i Bergen 1223 indfandt han sig
imidlertid forn Tronpratendent, men hans Krav
blev itle anertjendt, hvorefter han stuttede sig til
Skule Jarl. Aaret efter forlod han denne, drog
til Oplandene og samlede RibbungerneS Flok
paany, men var fordetmeste uheldig. Kort efter
HanS Did 1226 oplistes HanS Parti.
Sigurd Ring, nordisk Sagnkonge, blev af
stu Morbroder Harald Hildetcmd indfat forn Un
derkonge i Sverige, men gjorde OprM og fcrldte
Harald i Braavallastaget (s. d.).
Signrd Rise, en Søn af Harald haarfagre.
fik tilligemed flere af sine Bridre af Faderen
Kongetitel over Hadafylte.
Sigurd Sigurdssøn Markusfostre, Sin
af Sigurd Mund. blev efter Haakon herdebreds
Fald af Sigurd Jarl 1162 givet Kongenavn og
fil et stort Tillid i Viten og blandt TrMderne,
men hans Flok blev flagen af Erling stalle, og
Hiften 1163 blev han fangen og halshuggen ved
Bergen.
Sigurd Slemmedegn (Slembedjakn), en Even??
tyrn, som udgav sig for en SM af den norste
Konge Magnus Barfod, var bleven opdragen i
Norge til Prest, men havde ogfaa ved Siden deraf
lagt sig efter ridderlige Fcerdigheder. Efter en
Tid at hllve opholdt sig pllll Orknierne, lom han
1136 til Norge, hvor Harald Gille da regjerede,
og angav sig forn Kongens Broder, men Harald,
forn frygtede ham, besluttede at lade ham drabe.
Sigurd undkom imidlertid, famlede Foll og over
faldt og drcrbte Kongen i Bergen (Natten til 14de
Decbr. 1136). Da hans Forfig paa at blive
udraabt til Konge strandede, flygtede han nord
efter og fik adskillig Tilslutning i Nordhordland
og paa Mire. I Nidaros tog han den lemlcr
stede Magnus blinde ud af Klostret og lod ham
udraabe til Konge. Derved kom han i Strid
med Stormanden., som havde t??get Harald Gilles
SMner til Konger efter Faderen. Efter endel
eventyrlige Bedrifter bleu Sigurd og Magnus
Histen 1139 slagne af de forenede Lendermand ved
Hulmengrall (f. d.); Magnus faldt, og Sigurd
blev t??gen tilfange og henrettet under store Pinsler.
Sigurd Sleva, SM af Erik BlodMe, fulgte
sine Bridre paa deres Herjetog mod Norge og
blev efter Haakon Adelsstensfostres DM Med
konge i Landet. Han blev drabt as Klypp Herse
fra Hordaland.
Sigurd Syr, Underkonge paa Oplandene,
var en SMnefMs Sin af Harald haarfagre og
bofat paa Ringerike. Han blev gift med Aastll,
Enke ester Harald Granske, ligeledes Harald h??ar
fagres SMnefins SM, og opfoftrede Aastas SM
af firste 3Egteflab, den senere Olav den hellige.
Med Nafta havde han SMnen Harald haard
raade (s. d.).
Sigurdsson, Jon, islandsk Politiker og Vi
denstabsmllnd, f. 1811, d. 1879, modtog sin firfte
Undervisning af sin Fader, forn var Provst. 1833
gik han til Universitetet i KjMenhavn og begyndte
snart sin literare Virksomhed, forn fornemmelig
bestod i talrige Afhandlinger om Forholdene paa
Island i aldre Tider. 1844 valgtes han ttl Al
thingsmand og udmarkede sig snart som saadan
ved sine fremragende Evner. Fra Island mMte
han ligeledes som Medlem af den danste grund??
lovgivende Rigsforfamling og var med at udar
beide Islands Forfatning. I Althinget, hvor
han var Oppositionens Leder, blev han fnart
Prasident, i hvilken Stilling han udrettede meget
for Island, trods den Modstand han fra den
danste Regjerings Side midte, nnnr det gjaldt
Udvidelfe af hans Fcrdrelcmds Rettigheder. Da
Sygelighed forhindrede ham i at rigte sit Hverv
forn Althingsmand, nedlagde han sit Mandat og
flyttede til Kjibenhavn, hvor han tilbragte sine
sidste Aar. Hans store Bogsamling og vcrrdifulde
Manuskripter eies nu af Stiftsbibliothetet i Rey
kjavik.
Sigvalde Jarl, Sin af den stacmste Jarl
Strutharllld, en lomsviking-HMding , som an
firte lomsvitingerne paa deres Tog til Norge
mod Haakon Jarl. I Slaget i Hjirungavaag (f. d.)
var han den fMste, som tog Flugten, hvad der
vistnok i betydelig Grad bidrog til, at loms
vitingernes Nederlag blev saa fuldstandigt. For
at befri Benden fra den aarlige Tribut til Dan
mark fik hcm ved Lift lokket den danste Konge
Sven Tvefljcrg ombord paa sit Skib og stav ham
itte lis, fir han havde lovet at erkjende loms
borgs og Vendens Uafhangighed. Det styldes
for en vcrsentlig Del hans Ranker, at Olav Trygg
vesfM ved Svoldr kom til at ljcempe mod en saa
stor Overmagt.
Sigyn, i den nordiske Mythologi Lokes Hustru.
Sik, danfl Helt, (Coregonus), Ferstvllndssifl
af de BlMfinnedes Orden. Den almindelige
Sik (C. lavaretu) bliver ⅓ m. lang, har en li
den, tcmdlM Mund og store, fMvglinfende Skjal.
Det er en meget velfmagende Fist, som forekom
mer hyppig i Europas Elve og IndfjMr, deri
blandt i det midtre og fydlige Norge. Til Sil-
Ncrgten HMer ogsaa Lakesilden (C. albula), som
i Slabning ligner Silden. I Mjosen er den en
almindelig Fist.
Sikher eller Seiker, et Troessamfund i det
nordlige Indien, som i det 15de Aarh. stiftedes
af en Hindu ved Navn Nanal. Hans L??re var
en Sammensmeltning af Brahmanismens og Mn??
hamedanismens Grundtrcrl. Hans ncrrmeste Efter
filgere udgav ham for eu Inlarnation af Bischnn
og tillagde ham mange Underverker og Profetier,
og 1581 udgav Silhernes davcrrende Overhoved,
Ardfchun-Mal. hans Skrifter, der blev kaldt
Adi-Grcmth: den fMste Bog. Paa Grundlag
af disfe Skrifter dannede Sikherne en religiM
politist Stat, men kom derved i en langvarig
og blodig Krig med Muhamedanerne. I det
18de Aarh. stiftede Guru-Govind enstags FMera
tivrepublil. forn efterhaanden ved fanatiske Krige
erobrede Lahore og hele Pendsjab. 1792 over
tog Rundsjit-Singh Regjeringen, underlagde sig
alle Sithernes Smaastater og dannede as dem
et Rige, som han regjerede med tyrannisk
Strenghet?? og ved stadige Krige udvidede. Ved
hans Did 1839 splittedes Riget atter; og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
