Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjøberg, Erik - Sjøbrasen - Sjødjævel, se Marulk - Sjøfarendes- eller Skipperøerne, se Samoaøerne - Sjøfjær - Sjøforsikring - Sjøgran, se Ædelkoral - Sjögren, Andreas Johan - Sjøhare - Sjøhest, se Sjønaal - Sjøknæler - Sjøko. — Manaten. — Dygongen. — Den Stellerske Sjøko eller Barkdyret - Sjølilier - Sjømus, ogsaa Haagylling (i Nordland Havkat) (Fisk) - Sjømus (Ringorm) - Sjømærker - Sjønaal. — Den egentlige Sjønaal. — Sjøhesten. — Sjødragen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjsbrasen
med en Samling Digte, forn han under Pseudo
nymet „Vitalis“ lod trylte i „Kalender för Damer“
og fenere udgav farstilt. Disfe efterfulgtes af
flere dels ftMre, dels mindre Digtsamlinger, hvoraf
den sidste udkom 1825. Han havde lige fra Barn
dommen af levet i de nsteste Kaar, hvorved hans
svage Helbred efterhaanden var bleven faa ned
brudt, at han i en Alder af kun 34 Aar dide i
stor Fattigdom paa et af Stockholms Hospitaler.
Samme Aar udkom hans samlede Digte, udgivne
af Geijer. Gjennem Sjøbergs Digte aander en
dyb Følelse, stærk Frihedstrang og en udpræget
Personlighed.
Sjøbrasen (Sparoidei), Fiskefamilie af de Pig
finnedes Orden, med HM, sammentrytt Legeme og
store Skjal. Det er smult farvede Fiste, forn
forekommer i alle Have, i de nordlige dog kun
sjelden.
Sjødjævel, se Marulk.
Sjøfarendes- eller Skipperøerne, se
Samoaøerne.
Sjøfjær (Pennatula), Polypslægt, som har no
gen Lighed med en Fuglefjcrr. Stilken er fastet
i Mudderet eller Sandet paa Havbunden, og i
Fjceren sidder Grupper af Smaadyr faaledes ord
nede, at de enten findes langs ad finneformede
Flige ud til begge Sider, eller ogfaa hanger de
forn Fryndfer om Stilkens ivre Ende. De fore
kommer i alle Have, og flere af dem opnaar en
betydelig Langde.
Sjøforsikring, Asfurance, som tegnes paa
Skibe, paa deres indehllvende Last eller paa Fragten.
Den Risiko, som stedfe er forbunden med Skibsfar
ten og med Fragten af kostbare Varer lange Veie
tilfjM, gjorde, at man fnart indfaa NMvendlgheden
af Forsikringsfelstllber, forn mod en vis Afgift
garanterede Rederen eller Befragteren mod Tab
ved Forlis eller Sjifiade. SjMorsilring tegnes
enten paa et vift Tidsrum eller for en enkelt Reife
og gjelder ilte blot totale Forlis, men ogsaa Ha
varier eller Tab af Seil, Rig ofv. Hos alle
sjifarende Nationer har der nu dannet sig Sji??
sorsikringsselstllber med Filialer i omtrent enhver
Kystby, og yderst sjelden foretoges langere Reifer
tilsjis, uden at Skib og Ladning er assureret. Den
firste norste Asfurcmceforening stiftedes i Lange
sund 1836. Norge havde i 1882 18 gjensidige
Skibsllssurcmceforeninger, der havde forsikret 6288
Fartiier for en Sum as omtrent 150 Mill. Kr.
og med en Prcrmieindtagt af 5,900,000 Kr. De
udbetlllte i famme Aar i Erstatning 7,070,000 Kr.
Desuden havde Landet 16 paa Allier grundede
Sjiforsikringsselsillber, med en Forsitringsfum af
217,727,000 Kr. og en Netto- Prcrmieindtagt as
1,042,000 Kr. De udbetalte i famme Aar i Er
statning omtrent 1½ Mill. Kr. I 1864 stiftede
disfe Foreninger og Selstaber en falles Stibsbe
sigtigelsesindretning, det saakaldte norste Veritas.
Se forivr. Art. Forsikring og Veritas, det norste.
Sjøgran, se Ædelkoral.
Sjögren, Andreas Johan, finsk Historiker og
Sprogforsser, f. 1794, d. 1855, studerede ved Uni
versitetet i Åbo, og git 1820 til Petersburg. Efter
1824—29 at have foretllget en større videnstabelig
Reife gjennem Finland og det nordlige Rusland
til Ural, optoges han i Petersburger-Atademiet og
blev fenere Statsraad. Af hans Skrifter lan
navnes: „Det finske Sprog og dets Literatur“,
„Forsamlingerne i Kemi Lapmark“ samt
„Historisk-ethnografiske Afhandlinger om det finsk-russiske
Norden“, hvilke alle er af betydeligt videnskabeligt
Værd.
Sjøhare (Aplysia), Slagt af Havsnegle, til
hirer de Sljultgjelledes Underorden og forekommer
fordetmeste i de varme Have, en Art dog ogfaa
ved Norges Kyster.
Sjøhest, se Sjønaal.
Sjøknæler (Squilla), en temmelig stor,
spiselig Krebsdyrflcrgt, forn opholder sig i Havet, med
lidet Skjold, 11 Par Fidder og kraftig Hale. De
HMer til de MundfMdedeS Orden og fynes at vare
hurtige Svimmere.
Sjøko, en Underorden af Pattedyrene, som i
Legemsbygning staar mellem Scelerne og Hva
lerne, men forn stutter sig narmest til de
Tykhudedes Orden. I Hovedets og Kroppens Form
har de Lighed med Sælerne, men Halen og Luf
ferne ligner Hvalernes. Tcmdbygningen er om
trent forn hos de grcrscrdende Dyr, og de ncrrer
sig af Tang og Vandplcmter. Man kjender nu
lun to Slcrgter, nemlig Manaten, som findes
ved Kysterne af den midtre Del af Atlanterhavet
famt i Sydamerikas ftMre Floder, og
Dygongen, der lever i Stillehavet og det Indiske Hav.
Begge opnaar en betydelig StMrelfe. En tredie
Slagt, nemlig den Stellerske Sjøko eller
Barkdyret, som levede i Beringshavet og de
ttlstMende Have, er paa Grund af de ivrige
Efterstræbelser, for hvilke det værdifulde Spekdyr var
udsat, bleven udryddet for ca. 100 Aar siden.
Sjølilier (Crinoidea), Klasse af de pighudede
Straaledyr, hvis Arme, 5 i Tallet, ialmindelig
hed er delte en eller flere Gange og befatte med
flere Smaagrene, og hvis Legeme i Ungdommen,
eller under det hele Liv, er fastet til Havbunden
ved en leddet Still. Flere Former af denne
Klasfe har tilhMt de tidligere lordperioder og
sorelommer dersor hyppig forn Forsteninger. Ved
Norges Kyster forekommer et Par Arter af Slag
ten Comatula, samt den af Prof. G. O. Sars
opdagede mærkelige Sjølilie Rhizoerinus lofotensis.
Sjømus, ogsaa Haagylling (i Nordland
Havkat, Chimæra), en med Haierne eller Rokkerne
narmest beslcrgtet Fist, med str??a, legleformet.
Snude, liden Mund, nMen Hud og Halen for
langet til en Pist. Foran den firste Rygfinne
ftaar en stcrrl Benpig, forivrigt er Skelettet bru
stet. Farven er hvid med fmulle brune Marmo
reringer. Den forekommer ved Norges Kyster paa
dybt Vand og fanges undertiden; dens Lever, forn
er meget fed, giver en fcrrdeles fin Tran, der bl. a.
anvendes som et probat Middel mod Brandsaar.
Sjømus (Aphrodite), Ringormslægt af de
Ryggjelledes Orden, med et fladt med BMfter
befat Legeme og Ryggen bedallet med fillede
H??ar. De lever paa Dyndbund og tjener fiere
Fifiearter, deriblandt Torsten, til Fide.
Sjømærker, saadanne Mærker, som udlægges
i bugtede eller grunde Sund for at betegne de
for Seiladfen farlige Grunde og Banker. Mar
kerne bestaar i Kofte, Biier osv.
Sjønaal (Sygnathus), Fiskeslægt af de
Buskgjelledes Orden, har et langt, smalt, kantet
Legeme uden Bugfinner. Til denne Familie hører
den egentlige Sjønaal (S. Acus) som bliver indtil
1 m. lang, Sjøhesten (Hippocamus), hvis Hale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
