Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skaane. — Skaanske Krig. — Den skaanske Lov. — Den skaanske Kirkeret - Skaatø - Skab. — Skabmidden - Skabelon eller Chablon - Skaberak - Skade (Thjasses Datter) - Skadesløs - Skafot - Skafte Thoroddssøn - Skagen. — Skagens Rev - Skagerak - Skagestølstinderne eller Horungerne - Skal - Skala - Skalbjerg, d. s. s. Lerskifer (s. under Art. Ler) - Skald - Skaldethed - Skalholt, d. s. s. Skaalholt (s. d.) - Skallagrim Kveldulvssøn - Skalle, d. s. s. Løie (s. d.) - Skalmei - Skalotløg, se under Løg - Skalpere. — Skalpen - Skamandros - Skambenet, s. Bækken - Skandale. — Skandaløs - Skanderbeg, med det kristelige Navn Georg Kastriota
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slants
1162 af Erkebiskop Eskild og stadfæstet af
Valdemar den første.
Skaatø, Præstegjeld i Bratsberg Amt.
Skab, en Hudsygdom, hvis Aarsag er et In??
fett, Skllbmiden, forn graver sig ind i Overhuden
og formerer sig der. Den forekommer saavel hos
Mennester forn hos Husdyrene, ifar hos Hesten
og Faaret. Den ytrer sig ved Haarets Affalden,
Saar og Skorper Paa Huden, foraarfager en hef
tig Klie og er meget fmitfom.
Skabelon eller Chablon, et Redskab, hvor
efter man drager krumme Linier, paa famme
Maade forn Linealen anvendes til at drage rette
Linier ester. Den bruges ogsaa til at afrunde
Lerarbeider med, ligeledes ved Porcellcrns- og
Flljancevarers Afpudsning osv. Skabelon lan og
saa betyde en Tegning i naturlig Stirrelse af en
enkelt Bygningsdel famt det Formbret, forn er
udfMt efter famme Tegning.
Skaberak, Sadeldækken, Ridedækken.
Skade, i den nordiske Gudelære Jaatnen
Thjasses Datter, var gift med Njord.
Skadesløs, fri for Tab, er i Retssproget
Udtryk for den Betaling, som sinder Sted, uaar
Kreditors Fordring i alle Dele fyldestgjMes, saa
at han intetsomhelst Tab lider. Han erholder da
ei alene godtgjort Kapitalen med Renter, men
ogsaa Rentes Rente tilligemed alt fit Udlag ved
Gjeldens Inddrivelse. Ved stadeslM Transport
forstaaes Overdragelsen af en Fordringsret, hvor
ved Overdrageren (Cedenten) giver sin Erklaring
for, at Betalingen stal blive erlagt af ham i Til
falde af, at Debitor er ude af Stand til at
præstere den. Skadesløs Kvittering kaldes det, naar
dens Udsteder forpligter fig til at tilbagebetale,
hvad der maatte vare erlagt for meget. —
Skadesløsbrev, Sikkerhedsdokument, som udstedes
paa Grund et Gjeldsforhold med Pant i visfe af
Udstederens Eiendele. Det skjelner sig fra
Pantobligation derved, at det i Regelen itte selv an
giver Gjeldens Størrelse m. v., men giver Pant
(indtil et vist Beløb) for al den Debitor i et vist
Tidsrum overfor vedkommende Kreditor
paahvilende Gjeld, enten i Almindelighed, eller naar den
er af en vis Oprindelse. Tidligere var
Skadesløsbreve langt mere almindelige, da de kunne
udstedes i løse Eiendele, Varer, Indbo osv., men
ved Lov af 12te Oktbr. 1857 er dette i Norge
ophævet.
Skafot, egentl. Stillads, Rettersted.
Skafte Thoroddssøn, Lovsigemand paa
Island fra Aar 1003, belladte denne Vcrrdighed i
27 Aar. Det paalaa fornemmelig ham at indfire
Kristendommens Aand i de barbariske og uregjer
lige Islcenderes Scrder og Skikke, og han udfMte
dett? Hverv med Klogstab og Kraft. Det styldes
faaledes for en stor Del ham, at Holmgangen blev
afstaffet paa Island.
Skagen, Danmarks nordligste By, ligger paa
Jyllands Nordfpids, der ligeledes kaldes Skagen,
og efler hvilken Byen har sit Navn. Den taller
1,650 Indb. og har betydelige Fiskerier. Her sin??
des to Redningsstlltioner. — Skagens Rev
strækker sig fra Jyllands Nordende ca. 5 km. ud
i Havet og er ved sine talrige Grunde meget far??
ligt for Skibsfarten.
Skagerak, Havet mellem Norge og Jylland,
forbinder Nordfjien med Kattegat.
Skagestølstinderne eller Horungerne, en
tætstaaende Gruppe af Fjeldtinder i Jotunfjeldene,
paa Grændsen mellem Aardal og Lyster i Nordre
Bergenhus Amt. Den høieste Top er 2,470 m.
Skal, den mere eller mindre haarde, ydre
Bedækning, som er eiendommelig for enkelte
Dyreformer, f. Ex. Skildpadder, mange Bløddyr osv.
Den er i Regelen af en kalkholdig Substans.
Skala, ital., Tonestige.
Skalbjerg, d. s. s. Lerskifer (s. under Art. Ler).
Skald, det ældre nordiske Navn paa Digtere.
Skaldekunsteu har sandsynlig varet dyrket i Nor
den lange fM den historiske Tid. men det er first
under Harald haarfagres Regjering, at Skaldene
optrader som uavngiune Personer. Harald var
selv en ypperlig Skald, og hans Hof var derfor
en Samlingsplads for den Tids Digtere. Ogsaa
under de filgende norste Konger stod Skaldekunsten
i høi Anseelse, og dens UdMere var derfor ofte
Kongens fortroligste Raadgivere.
Skaldethed bevirkes hos gamle Folk ved en
naturlig Hensvinden af Haarpapillen. Ellers
hidrører den fra Haarbundens Sygelighed. I visse
Sygdomstilfælde forekommer den med forbigaaende
Varighed.
Skalholt, d. s. s. Skaalholt (s. d.).
Skallagrim Kveldulvssøn, en anset Bonde
fra Firdafylke paa Harald haarfagres Tid. Da
Kveldulv og hans Sønner ikke vilde gaa i Haralds
Tjeneste, fik Kongen Mistanke til dem/ og da
Skallagrims Broder Thorolf kom i Uvenskab med
Kongen og kort efter blev dræbt af dennes Mand,
forlod Skallagrim med sin Fader Norge og drog
til Island, efterat han først havde overrumplet
og dræbt Kongens Venner Hallvard og Sigtryg.
Han bosatte sig i Borgarfjorden og blev en af
Islands navnkundigste Mænd; hans Søn var
Eigil Skallagrimssøn (s. d. under Egil).
Skalle, d. s. s. Løie (s. d.).
Skalmei (fr. chalumeau), af det lat. calamus,
Sivrør, Rørfløite, et Blæseinstrument af Træ med
sex Lydhuller og en Klap; den er nu fortrængt af
Oboen (s. d.).
Skalotløg, se under Løg.
Skalpere, hos Indianerne i Nordamerika at
trække Hovedhuden, Skalpen, af en falden eller
saaret Fiende for siden at opbevare den som
Seierstrofæ.
Skamandros, Flod i Troas i Lilleasien,
kommer fra Idabjerget og falder ved Forbjerget
Sigeion i Hellesponten.
Skambenet, s. Bækken.
Skandale, Forargelse Anstøtssten, Skjændsel;
— skandaløs, forargelig, skjændig.
Skanderbeg, med det kristelige Navn Georg
Kastriota, en Albaneser af fyrstelig Familie, som
paa Grund af sin Fader Iwan Kastriotas
Vasalforhold til den tyrkiske Sultan sendtes som Gidsel
til Murad den anden, hos hvem han kom i stor
Gunst og opdroges under Navnet Skander Beg
(Alexander Bei). Men da han 1443 erfarede, at
hans Fader var død, og at hans Fyrstendømme
skulde inddrages under Tyrkiet, forlod han
pludselig Sultanens Hof med 300 albanesiske Ryttere,
bemægtigede sig Fæstningen Kroja og proklamerede
den hellige Krig mod Islam. Han blev snart af
samtlige albanesiske Fyrster anerkjendt som
Overanfører og kjæmpede nu med afgjort Held mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
