- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
102

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinaviske Sprog og Literaturer - Det danske Sprog - Det islandske Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skandinaviske Sprog og Literat. 102 Skandinaviske Sprog og Literat.

(etymologiske) Bogstaver, hvilket kan betragtes som Udgangs??
punktet for det saakaldte „Maalstræv“ eller
„Maalreisning“, der efterhaanden har vundet endel
Tilhængere, uden at disse dog endnu er blevne enige
om et Fcrllesfprog. Filgen heraf har varet, at
Bindernes Talesprog, som „Maalmændene“ siger
at gjMe til Bogsprog, skrives noget forstjelligt af
disfe, snart paavirlet af Telemarksdialekten, snart
af en Bergensdialekt eller af en anden. I viden
stabelig Henfeende har Aasens Arbeide stor In
teresse, og tM vistnok siges at have varet af stor
Betydning for den Udvikling, Sproget i den sidste
Tid har gjennemgaaet, om det end neppe nogen
sinde vil blive af praktiss Betydning som kommende
Striftfprog. Af endnu ftMre Vard for Sprog
forskningen er hans „Ordbog over det norske
Folkesprog“, hvor de fleste i Bygdemalene foretom
mende Ord er famlede og forklarede. Medens
stirste Parten af dette Ordforraad stammer fra det
gamle Sprog, har en hel Del udviklet sig selu
stcrndigt og afvigende fra Oldnorsk eller er itte
kjendt udenfor visfe Kredse; itte faa har desuden
forn Filge af Dilllettudvillingen en forstjellig
Betydning pllll forstjellige Steder af Landet. —
Det svenske Sprog er ubestridelig det mest
klangfulde af de skandinaviske Sprog og betragtes
almindelig narmest forn en Udvikling af den
södermanlandske Dialekt. Den aldste Gammelsvenst
kjendes kun as Runeindstrifter. Af gammelsvenste
Biger tilhMer de aldste Lcmdstabslove den fMste
Halvdel af det 13de Aarh. (Vestgötalagen). Alle
rede fM Aar 1300 begynder Moderniseringen af
Sproget, hvilken dog i de firste hundre Aar kun
strider langsomt frem. Den allerede fra Valdemars
og Magnus Ladulaas’s Tid voxende Forbindelse
med Tysterne indvirkede dybt paa Sproget. Lige
som i Norge fil Udviklingen dog fMst Fart ved det
danste Sprogs Indflydelfe (fra Kalmarunionens
Tid). Saavel Lyd og Retstrivning fom OrdbM
ning fiiede sig i mange Tilfalde efter Dansken; om
denne Tid minder endnu Former som mig, dig,
sig, taga, bagare, Sverige, tager, gifver (de
to sidste i Bibelsproget, istedenfor tagen, gifven).
Ogsaa Latinen fil stor Indflydelfe; navnlig blev
Sproget ofte tvunget til at l??iie sig under de la
tinske Ordfiiningsregler. Sprogets Fasthed og Re
gelbundethed forsvandt efterhaanden nasten ganske.
Gamle og nye Biiningsformer forekom Side om
Side, det famme Ord streves paa mange forskjel??
lige Maader, danste og tyste Endelser og Ord
blev mer og mer talrige, og i nogle Skrifter fra
Slutningen af Unionstiden mider man et Sprog,
forn er langt mere danst (eller tyst-dcmst. end
suenst. Det faakaldte Birgittinersprogs Karaktér
(d. v. s. det Sprog, som uddcmnedes i de literare
Birgittinerklostre.) lader sig ofte kun med Vanske
lighet, bestemme og gjir undertiden Indtryk af
at lunne vare blevet Indledningen til et nyere
skllitdinavifi Fcrllesfprog. Ved den politiste Ad??
skillelse fra Danmark og den nasten samtidige
IndfMelse af Reformationen liftede det fvenste
Sprog atter Hovedet. De ledende Mand i Sve
rige var fra de Mrefvenste Landstader; ved deres
Fremtrcrden fil disse Egnes Dialekter et Overlag
??ver de sydlige gotiske, som under Unionstiden
havde varet de mest fremtr??dende og stod de danste
Dialekter narmere. Det kostede dog en lang og
haard Kamp, fM de fremmede Elementer for-

trcrngtes; mest virkede Oversa ttelsen til Moders
maalet as Bibelen, de lithurgifie Skrifter og An??
dagtsbigerne, ligesom ogfaa den Omstandighet??, at
de fvenste Konger strengt overholdt, at Religio
nens Sandheder blev tilgjangelige for Folket paa
dets eget Sprog. I Slutningen af det 17de
og Begyndelsen af det 18de Aarh. blev Sproget
videnstabelig bearbeidet af Stjernhjelm og
Tjältmann, ligesom det ved Studiet af
Islandsk blev yderligere renset og beriget med nye
Ord as det Oldsvenste. Fosforisternes Fur
sig Paa llt staffe den tyste Romantil Indfiydelse
paa det svenste Sprog modarbeidedes ihcrrdigt fra
andre Hold, isar af det faakaldte „Götiska
förbundet“
, og det svenske Skriftsprog har derfor
heldig bestaaet Kampen mod fremmede Elementer.
Dog er det endnu startt opfyldt af tyste, franste
og tildels latinske Laaneord. — Det danske
Sprog
har i Lighed med Sisterfprogene Norst
og Svensk undergaaet betydelige Forandringer i
Tidens LM, og disse LEndringer fremtr??der baade
tidligere og med stine Styrke i Danmark end i
de andre nordiske Lande. Ligefom i Svensk for
fvandt de aldre Tvelyd temmelig tidlig; allerede
i det 12te Aarh. begyndte de gamle Endevokaler
at bortfalde eller afsvcrttes til e, og omkring Aar
1400 var de blide Medlyd b, d, g efter Vokaler
traadt istedenfor de haarde p, t, k. Noget almiu
deligt Skriftsprog fandtes endnu itte; Sproget
forgrenede sig i de tre Hoveddialekter: Slaanst,
Sjcrllllndst, Iyst, paa hvilke de aldste Landstabs
love er optegnede (fM 1250); den stacmste Lovs
Sprogform stiller sig itte lidet fra de sjallandste
og den jyske, idet den har bevaret en aldre Karaktér
og staar det svenske Sprog langt narmere. Ho
vedsagelig fra den sjallandste Mundart er det, at
det danste Skriftsprog har udgaaet. Dette havde
i det 15de Aarh. faaet omtrent den Form, det
i sine Hovedtrcrl har beholdt til vore Dage. Paa
Reformlltionstiden fremstod fiere dygtige For
fattere (navnlig Kristjern Pederssøn), forn strev
paa Modersmaalet og berigede dette med nye
Ord, ligefom de ogsaa bidrog til at rense og po>
lere Sproget. Men ligesom i andre Lande blev det
ogsaa i Danmark Mode, at Latinen udeluttende
skulde vare det videnstabelige Meddelelsesmiddel,
og denne Foragt for Danfl medfMte ogsaa, at det
forfald, og overlcrsseoes med fremmede Ord og Ven
dinger. Endelig fremstod Holberg som det danste
Sprogs Gjenopliver, og uagtet det Sprog, i hvil
ket hans Skrifter er forfattede, ofte er stivt og knu
dret famt opblandet med en hel Del fremmede Ord,
var dog Isen bleven brudt; Modersmaalet tom
igjen til sin Ret som Folkets naturlige Meddelel
sesmiddel, Sproget rensedes efterhaanden for uden
landske Bestanddele, og det nationale Ordforraad
forMedes af Mand forn Eilschow, Rothe,
Treschow, C. Molbech m. fl. — Det
islandske Sprog
er det, forn staar Oldsproget
narmest. Den ??ssides Beliggenhed og den rige
Literatur, som havde udviklet sig i den fjerne
Koloni, bidrog i Forening til at bevare Moders
maalet i dets oprindelige Skriftform. Men me
dens den grammatiske Bygning og Ordforraadet
er nasten uforandrede, har Lydforholdene under
gaaet en Udvikling, som i mangt og meget fjerner
den islandske Udtale fra det gamle Sprog i høiere
Grad end mange norste Bygdemaals. — <sp>Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free