Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinaviske Sprog og Literaturer - Den danske Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skandinaviske Sprog og Literat. 106 Skandinaviske Sprog og Literat.
Skarphed drog tilfelts mod den stive franske Stil.
Der var nemlig kun faa af Sveriges davcrrende
Forfattere, forn formanede at frigjere sig fra denne,
og det lyttedes neppe helt andre end Bellmann,
Lidner, Höyer og Ehrensvärd. Om
Atterbom famlede sig flere fremragende Maud. forn
dannede en ny crsthetifl Skole (Fosforisterne), der
tjcrmpede for IndfMelfen af den tyste Romantil.
Fosforisteines mest fremragende Mand næst
Atterbom var Hammersköld, Palmblad,
Dahlgren og Livijn. Desuden opstod ved Siden
af disse to Retninger fremragende Forfattere,
navnlig Franzén, Salmedigteren Wallin og
Medlemmerne af det saakaldte „Götiska
förbundet“, der har Navne som Geijer, Tegnér,
Ling, Nicander og Stagnelius at opvise.
Disse stod paa neutral Grund mellem de stri
dende Retninger og tog itte Parti for nogen,
men sMte at give den fvenste Digtning en af
udenlandste Forbilleder uafhcrngig Form. Stri
den Mde imidlertid efterhaanden hen, idet begge
Parter lidt efter lidt opgav de fremmede For
billeder og sl.gte at bygge sin Digtning paa et
nationalt Grundlag. Af de nyere fvenste Digtere
maa ftrft og fremst nævnes Runeberg, der,
skjønt Finlænder, skrev væsentlig paa Svensk,
desuden Grafström, Almquist, Sjöberg
(„Vitalis“), Beskov, Fahlkrantz, Fredrika
Bremer, Emilie Carlén, Börjesson, Braun,
Malmström, Nybom, Sturzen-Becker
(„Orvar Odd“), Strandberg („Talis Qualis“),
Ridderstad, Sätherberg, Wennerberg,
A. Blanche, Wetterberg („Onkel Adam“),
Starbäck, Snoilsky, Strindberg samt de
paa Svensk skrivende finske Digtere Cygnäus
og Topelius. Paa det rent videnstabelige
Gebet har Sverige i den sidste Tid hcevdet sit
tidligere Ry, ialfald paa flere af dets Felter.
Blandt de mere fremragende Videnstabsmcrnd .
hvis literare Virksomhed har vundet almin
delig Anerkjent.else, er fMst og fremst Kemite
ren Berzelius, hvorhos bFr navnes
Mosander, endvidere Fysikerne Rudberg, Wrede
og Nordenskiöld, Zoologerne S. Nilsson,
Lovén og Zetterstedt, Botanikeren Fries,
Astronomen Svanberg, Filosoferne Viberg,
Geijer og Boström m. fl. Den fvenste Hi
storie er bleven omhyggelig bearbeidet, fornem
melig af Strinnholm, Geijer og Fryxell,
til hvilke fenere fiere dygtige Historikere har stuttet
sig. Kirkehistorien er bleven dyrket af
Reuterdahl og Kunsthistorien af Brunius. Ogsaa
Geografien og Stcttistiken har i Forsell o. fl.
havt dygtige Fremstillere. — Den danske
Literatur begynder, som ovenfor bemcrrtet, lige
ledes med Runeindstrifterne. Men da Kristendom
mens Forkyndere i langere Tid var Udlcrndinger,
isar Tystere, hvis Sprog den danske Almue havde
vansteligt for at forst??a, kunde disfe ikte yde noget
Bidrag til den nationale Literatur, og de danske
Geistlige, som efterhaanden uddannedes, ombyttede
Modersmaalet med Latinen. Desuden var der
yderst faa af disse, som befattede sig med at skrive
BMer. og fMst omkring 1200 fremstod Saxo
Grammaticus, der strev et for den Tid sjel
den fuldstcrndigt og pcmlideligt Vert over Dan
marks Historie paa Latin. Omtrent samtidig ud
tom nogle Lovsamlinger paa Danst, men enhver
affattet i den Landsdels Dialekt, hvor de ssulde
gjelde, hvilket beviser den totale Mangel paa et
falles Skriftsprog. Efter den Tid udarbeidedes
neppe noget Berk af videre Betydning paa
Danst, ftr Bogtryttertnnstens Indftrelse i Lan
det; Latin var aldeles eneherflende i Literatu
ren. Dog haves Brudstytter af en Bibelover
fcrttelfe, et Par andre AndagtsbMer, nogle Lcrge-
Mger og et Par narmest geografiske FolkebMer
(Lucidarius, Mandevilles Reise), den danske Rim
krMike og tildels rimede Overscettelser af uden
landste Eventyr og Novelstoffer („Eufemiaviserne“
Laurin; Karl Magnus. GrifeldiS, lon Prest),
samt endelig nogle gudeiige Viser og Rim. 1495
tryktes det sMste Skrift i Modersmaalet. nem
lig den danske RimtrMike, enstags Historie paa
Vers over de danske Konger; denne efterfulgtes
om kort Tid af Mester Mikaels religiM Rim
verker og Peder Laales Ordsprogsamling. Men
ved Siden deraf var der ligefom i Sverige og i
Norge allerede i Middelalderen opstaaet enstags
mundtlig Literatur, som opbevaredes i Hukommelsen
og gik i Arv fra Slagt til Slagt, nemlig de faa
taldte Kjæmpeviser. Disse digtedes dog ille
blot i Danmark, men ogsaa i Norge og Sverige
og blev tildels en falles literar Eiendom for alle
tre Lande. Dette, at de saaledes kun levede paa Fol
kets Tunge, ialfald i langere Tid, bidrog til, at de
efterhaanden forvanstedes, idet enhver, som magtede
det, tog fra eller digtede til efter Behag. Med Re
formationenS IndfMelse oprandt ogsaa bedre Ti
der for Literaturen. De danske Reformatorer lod
det sig vare magtpaaliggende at gjMe Religio
nens L??re tilgjcrngelig for Menigmand paa hans
eget Sprog; men derved blev det lun Bibelen,
Salmer og religi??se Skrifter, som blev udgivne
paa Danst, forn imidlertid fnart paa Grund af
Sprogets ??bearbeidede Tilstand og den aandelige
Tilf??rsel fra Tyskland stcrrkt opblcmdedes med
Tyss. Af dem, forn farlig i denne Tid drev lite
rar Virksomhed, maa navnes Kristjern
Pedersen, Peter Palladius og Hans Tausen.
Det theologiste Forfatterstab fortfattes desuden af
Nils Hemmingsen og Jesper Brochman.
Imidlertid begyndte ogsaa de andre Videnfiaber at
have sig op fra sin tidligere ??betydelighet??; isar
var dette Tilfaldet med Astronomien, som Tyge
Brahe gav et epokegj??rende Fremstad, ligesom
Ole Rømer i væsentlig Grad bidrog til at be
rige denne Videnstab ved sine Opdagelser. Lage
videnflaben havde i Thomas Bartholin og
Nils Stensøn fremragende Reprcrsentanter,
og Historieforskningen fortfattes af Mand forn
Anders Vedel og Arild Hvitfeld. Old
granskningen tog sin Begyndelfe under Ole
Worm; Peder Syv gjorde sig fortjent af det
dllnste Sprog ved at bearbeide det grammatikalsk
og ved at samle og udgive Kjcrmpeviserne, af
hvilke Vedel 100 Aar fM havde givet en Sam
ling, og de danske Ordsprog. Den danfi-norste
Fcrllesliteratur var nu allerede begyndt, og til
denne ydede Nordmcendene betydelige Bidrag (se
ovenfor under den norste Literatur). De danfie
Digtere i Begyndelsen af denne Periode er
Anders Arrebo, Anders Bording og
Thomas Kingo, hvilken sidste endnu betragtes forn
en af Danmarks ypperste Salmedigtere. Men
St??rstedelen af den Tids literare Mand strev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
