Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skarv. — Storskarven eller Kvitlaaringen. — Smaaskarven eller Topskarven. — Anhingaer eller Slangehalsskarve - Skat, Skattevæsen. — Om Beskyttelsestold, s. Art. Frihandel - Skate, d. s. s. Rokke - Skating Rink - Skau, Laurids Pedersen. — Peder Skau - Skavgræs, af Almuen kaldes den Tvogestykk - Skeblad, se Vandgro - Skedehinde - Skedehornede, se Horn - Skedeknæ - Skedevand - Skedsmo - Skeel. — Albret Skeel. — Kristen Skeel (I). — Kristen Skeel (II) - Skegaas eller Skeheire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skat, Slattev lesen
varme lordbelte gives en Art Skarv, de saakaldte
Anhingaer eller Slangehalsskarve, med
usædvanlig lang Hals og spidst, ret Næb.
Skat, Skattevæsen. Beskatningsmyndighed
tilkommer i ordnede Samfund egentlig kun
Staten og udøves i konstitutionelle Stater under
Medvirkning af Nationalforsamlingen (i Norge saaledes
af Storthinget). Andre Institutioner end Staten,
navnlig Kommuner, kan der alene tilkomme Be
statningsmyndighed, forfaavidt den er dem over
dragen af Statsmagterne. Skatter danner nu i
alle civiliferede Samfund Statens vigtigste
Indtægtskilde. I Middelalderen var dette derimod
anderledes, idet de vigtigste Statsfornødenheder
hovedsagelig bestrebes gjennem Indtægter af
Domæner (s. d.), gjennem Lensvæsenet (s. Len), ved
Sagefald (s. Sekt og Sagefaldsret), Fund osv. —
Skatterne inddeles almindelig i direkte og
indirekte. Af nogle sondres der da saaledes, at til de
direkte regnes de Skatter, forn endelig bares af Ud
rederen (f. Ex. Kovstat, Arveafgift), til de indirekte
de, som han kan faa godtgjort af andre (f. Ex.
IndfMselstold, Produktionsafgifter). Grcrndsen er
imidlertid ikke skarp, da det for mange Skatters
vedkommende afhcrnger af de raadende Monomiste
Forhold, om og i hvilken Udstrcrkning Skatterne
tan overføres paa andre. En bestemtere Grcendfe
fremkommer, hvis man, forn det ogsaa undertiden
gjpres, til de direkte regner de Skatter, som paa
lagges umiddelbart ved Loven, uden at Betalings
pligten betinges af nogen mellemkommeude fri
villig Handling af Udrederen, til de indirekte der
imod de, hvor dette sidste er Tilfaldet. Ogsaa
efter denne Inddeling er Kopstat (saavelsom en
almindelig Formues- eller Indtcrgtsstat) en direkte
Stat, men alle de andre ouenncrvnte Skatter in
direkte. Efter denne sidste Inddeling, forn er
den i Norge mest benyttede, er alle Statsskatter
her for Tiden indirekte (bortset fra en
ubetydelig Skat til Veivæsenets Fremme). Skatterne
til Statskassen udgjorde i 1882—83 næsten 27½
Million Kr. Den vigtigste Skat i Norge er
Tolden, herunder ogsaa medregnet de saakaldte
Skibsafgifter (Lastepenge og Fyrafgift); alene
denne Skat indbringer meget mere end alle de
andre tilsammen, i senere Aar sædvanlig 18—20
Mill. Kr. aarlig, hvoraf Mesteparten falder paa
Indførselstolden. Derncrst kommer
Brændevinsafgift (3¼ Mill. Kr.) og Maltafgift (2¼ Mill.
Kr.). Mindre vigtige Skatter er Arveafgift
og Stempelafgift. Kommuneskatterne er
derimod gjennemgaaende direkte. Skatter og
Afgifter til Kommunerne udgjorde i det nævnte Aar
henved 17½ Mill. Kr., hvoraf 8,951,000 til
Landkommunerne og 8,494,000 til Bykommunerne. Paa
Landet var tidligere Matrikulen (s. d.) saagodtsom
det eneste Skattegrundlag ; men nu er
Matrikulskatten i stor Udstrækning afløst af Formues- og
Indkomstskat. Ogsaa i Byerne anvendes
hovedsagelig disse sidste Skatter, ved Siden heraf dog
ogsaa i mange Byer Grundskat. Det samlede
Beløb af Skatter til Stat og Kommune udgjør nu
(1885) sikkerlig omtrent 50 Millioner Kr. om
Aaret. I den senere Tid har det som bekjendt
været meget paa Tale at indføre direkte Skat
(Formues- og Indtægtsskat) ogsaa til Staten, og
en Lov derom er udfærdiget den 19de Juni 1880;
men den er hidtil aldrig bleven bragt til
Anvendelse. — Her er kun talt om Skatter, paalagte for
at skaffe det Offentlige Indtægt. Om
Beskyttelsestold, s. Art. Frihandel.
Skate, d. s. s. Rokke.
Skating Rink (udt. Sketing), Rendebane af
Cement, som benyttes til Skøiteløbning paa
Skøiter med Hjul.
Skau, Laurids Pedersen, bekjendt dansk Patriot
og Politiker, f. 1817, d. 1864, bidrog ved sin
fjeldne Veltalenhet, og store Begeistring for Dan
marks Sag i Slesvig mod Tysterne i høi Grad
til at øge Modstandskraften under Kampene om
Slesvig. 1848 maatte han flygte til Danmark,
var Folkethingsmand 1819—51, 1853—63 det
danske Mindretals Fører i de slesvigske Stænders
Forsamling og 1854—63 kongevalgt Medlem af
Rigsraadel. — Hans Broder Peder Skau, f.
1825, har ogsaa ved forskjellige Leiligheder ofttraadt
forn en ivrig Talsmand for de danske
Sønderjyders nationale Sag. 1868 valgtes han til
Medlem af Provinslanddagen for Slesvig-Holsten.
Skavgræs (Equiselum hyemale), Plante af
Sneldefamilien, med stiv, hvas og sWr Stilk,
forekommer isar i fugtige Stove og ved Tjcern
og Vandpytter. Det benyttes til at slibe Tra,
Horn osv. med, fsrend det beitfes. Den mest nd
bredte Anvendelse for denne Plante i Norge er
paa Scetrerne, hvor den bindes sammen i Bund
ler, som tykke Malerkoste, og giver saaledes et
udmærket Materiale til Skuring af Melkekarrene. Af
Almuen kaldes den derfor Tvogestykk. Til
samme Øiemed bruges den ogsaa i
Northumberland og andre Egne af Storbritannien. Den er
almindelig i Norge til Øst-Finmarken, og i de
sydlige Egne af Landet gaar den til over
Birkegrændsen, ja endog op i Vidiebeltet.
Skeblad, se Vandgro.
Skedehinde, hos Græssene den Hinde, som
findes ved Skedens Overgang i den lange, smale
Bladplade.
Skedehornede, se Horn.
Skedeknæ (Polygonum), Slægt af
Syrefamilien, med hvide eller røde Blomster. Flere Arter
forekommer som Ukrudsplanter i Kornet.
Skedevand, den i Handelen forekommende, ikke
ganske rene og med Vand fortyndede
Salpetersyre.
Skedsmo, Prestegjeld paa Romerike,
Akershus Amt, bestaar af Sognene Skedsmo og
Lørenskoven.
Skeel, Navnet paa en gammel dansk
Adelsslægt, som først omtales i det 14de Aarh. —
Albret Skeel, f. 1572, d. 1639, blev 1616
Rigsadmiral under Kristian den fjerde, men 1623
afskediget paa Grund af voldsom Opførsel mod
Kongens Person. — Hans Søn Kristen Skeel,
f. 1603, d. 1659, dansk Rigsraad, undertegnede
sammen med Jokum Gersdorff Freden til
Roskilde 1658. — Kristen Skeel, f. 1623, d. 1688,
var Medarbeider af Kristian den femtes Lov; han
var en af Griffenfelds Dommere og negtede som
saadan at underskrive Dødsdommen.
Skegaas eller Skeheire (Platalea),
Sumpfugl af Heirefamilien, med hvid Fjerdragt, sorte
Ben og langt, i Spidsen skeformet Næb. Den
forekommer i de varme Jordstrøg, men er dog
enkelte Gange set i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
