Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skeibrok, Mathias Severin - Skelen - Skelet - Skellefteå. — Skellefte-Elf - Skeninge. — „Skeninge-Mødet“ - Skepticisme - Skeurt, se Kokleare - Skeynafylke - Ski (Træfjele) - Skiagrafi - Skiaker - Skiatho - Skib. — Seilskibe. — Skibsafgift. — Skibsbygningskunst. — Skibsfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skeibrol
Skeibrok, Mathias Severin, norsk
Billedhugger, f. 1851 paa Gaarden Skeibrok, Lister,
blev, efter fMst at have varet Fisker og Sjømand,
Handelsbetjent og kom 1871 til Kristiania for at
blive Maler. Her arbeidede han en Tid forn
T.crstjcrrer og begyndte samtidig at modellere;
han ndfprte flere Portrcrtbuster bl. a. af Zoologeu
Professor Sars. 1874 reiste han til KjMenhavn
og arbeidede i Profesfor Jerichaus Atelier, hvor
han ndfMe flere Portrcrtbuster, deriblaudt af Edv.
Grieg og af den islandske Forfatter Magnus
Eirikson. 1876 fik hcm Statsstipendium og reiste
samme Aar til Paris, hvor han opholdt sig 4 Aar.
Her udfMe han „Ragnar Lodbrok i
Ormegaarden“ i halv naturlig StMelse og Aaret efter
samme Figur i kolossal Stsrrelse. Sidstncrvnte
var ndstillet paa Verdensudstillingen i Paris 1878
og tilh??rer Skulpturmuseet i Kristiania.
Endvidere udfsrte Skeibrok i Paris „Olav den
hellige“ og Gruppen „Tjostulf Aaleson, der forsvarer
Inge Krokryg i Minneslaget“, og 1879 Gruppen
„Moderen vaager“, som kjMtes i Marmor til
Nationalgalleriet i Kristiania. Efter Bestilling af
Kong Oscar den anden leverede han til Konge
boligen i Kristiania et stort Basrelief, forestil
lende Karl Johans-Monumentets AfslMng, hvil
ket blev opstillet i Vestibulen, og efter at have
opholdt sig i Kristiania 2 Aar og hovedsagelig
varet bestjeftiget med Udftrelsen af en Rakke
Portrcrtbuster, hvoraf tan navnes Stuespillerinden
Lanra Gundersens, bestilt til Kriftiania Theater,
reiste han atter til Paris, hvor han udfMe
„Snorre Sturlasson dikterer Norges Kongesagaer“,
der kjMes lil SMubryllupsgave til Kongeparret.
Senere har han udfM „Træt“, kvindelig Statue
i Marmor, ndstillet paa Antwerpen-Udstillingen
1885, og har un (Mai 1885) under Arbeide en
stirre Statue, „En Fredløs“. Han deltog i den
skandinaviske Konturrance til
Holbergs-Monumentet i Bergen med en fem Fod høi Statue af
Holberg, som er opstillet i Bergens Billedgalleri.
Af den Ratte Buster, han har udført, kan
foruden de cmfMe navnes: Baron
Wedel-Jarlsbergs, Johan Sverdrups, Søren Jaabæks, Arne
Baggeruds, Holbergs famt Medaljonen til
Skuespillerinden Fru Reimers’s Gravmæle.
Skelen, den Feil i Øinenes Stilling, at de
ikke samtidig kan rettes mod en og samme
Gjenstand, idet nemlig det ene irrer i en bestemt
Retning fra Gjenstanden, enten indad
(konvergerende Skelen) eller udad (divergerende Skelen).
Feilen skriver sig hyppigst fra en Lamhed i Øiets
indvendige eller udvendige Bevægemuskel og rettes
paa ved Overskjæring af den Muskel, som har
Overvegten.
Skelet, Benrad, det dyriske Legemes
Knokkelbygning i sin naturlige Skikkelse.
Skellefteå, By Vesterbotten i Sverige, ved
Floden af samme Navn, med Havnen Ursvik, har
800 Indb. — Skellefte-Elf, Flod i det nordlige
Sverige, udspringer i Nærheden as den norske
Grændse, gjennemstrømmer Piteå Lappmark, hvor
den danner flere store Sjøer, gaar ind i
Vesterbotten, hvor den danner Finfossen og
Bomansfossen, og falder i den botniske Bugt. Dens
Længde er 358 km.
Skeninge, By i Östergötland i Sverige, med
1,600 Indb. Her holdtes 1848 „Skeninge-Mødet“,
hvorved Pavens Autoritet i Sverige faststoges ved
Antagelsen af den kanoniske Lov.
Skepticisme (af gr. Skepsis, Tvivl) kaldes i
Almindelighed den Synsmaade, som betoivler Vis
heden af enhver gjeldende Forestilling; i Filoso
fien betyder Skepticisme den ertjendelses-theore
tiske Anskuelse, som oftgiver Haabet om at kunne
naa en sand objektiv Erkjendelse. Den aldre skep
tiske Skole stiftedes af Pyrrho og hans Discipel
Timon, og dens Lære udvikledes videre af
Arkesialos og Karneades; ca. 100 e. Kr. optraadte
Ænesidemus som Forkjæmper for Pyrrhos’ Lære,
og ca. 200 e. Kr. Sextus Empirikus (s. d.). Den
nyere Tids mest fremragende Skeptiker er den
engelske Filosof David Hume (s. d.).
Skeurt, se Kokleare.
Skeynafylke [[** sic, mgl. komma? **]] i ældre Tider et af de
indtrønderske Fylker, omfattede det nuværende Skogn,
Ytterøen og Mosvigen.
Ski, lange, smale Træfjele, hvis forreste Ende
er tilspidset og bøiet opad, benyttes i de kolde
Lande til at gaa med paa Sneen. Paa Midten
er de noget tykkere og der forsynede med Baand
til at faste Foden i. Fra umindelige Tider har
Beboerne af de nordlige Polarlande kjendt Bru
gen af Sti, og en af Asalcrrens Guddomme, Ull,
dyrkedes tidligere forn lagtens og SkilMningens
Gnd. I den fenere Tid har man baade i Norge
og andre Steder sMt at fremme SkilMerkunsten
ved Pramie-Skirend o. lign., og mange Steder
har man opnaaet stor Fardighed i denne sunde
og nyttige Sport. Af den norste Befolkning har
isar Thelemarkingerne udmcrrket sig forn Mede
StilMere, og heri overgaaes de neppe af nogen.
Skiagrafi, Grundrids, Perspektivtegning,
Skyggeside.
Skiaker, Prestegjeld i Nordre
Gudbrandsdalen, Kristians Amt, bestaar af Sognene Skiaker
og Nordberget.
Skiatho, en bjergfuld, men frugtbar græsk Ø
i Ægæerhavet, i Nord for Eubøa, med 3,000
Indb.
Skib, et større Fartøi bygget for længere
Sjøreiser. Efter Bestemmelsen skjelner man
mellem Krigsskibe, som ogsaa kaldes Orlogsskibe, og
Handels- eller Koffardiskibe. Krigsskibene kan
nærmest inddeles i sjMaaende Krigsstibe og Kystfor
svarsstibe, hvilke begge kan vare pansrede eller
upcmsrede samt af forskjellige Typer efter sin
ncrrmere Bestemmelse. Handelsflibene kaldes efter
StMrelsen og den Maade, hvorpaa de er riggede,
Fregatssibe, Bartstibe. Brigger, Skonnerter osv.
Alle Skibe er oventil forfyllede med et Dcrk, for at
hindre Bandets Indtrcrngen; paa stMre Skibe
haves desuden et Mellemdcrl eller Tystendak.
De stprre Orlogsstibe luude tidligere have ind
til fire Dcrk. Seilskibe kaldes de, som
udelukkende benytter Vinden til Drivkraft. Se forøvr.
Art. Dampskibe og Panser. — Skib kaldes ogsaa
en Kirkebygnings stirre og midtre Del til
Forskjel fra Koret. — Skibsafgift, en Afgift,
forn Skibene har at aflægge for Benyttelse af
Havnene, Fæstighederne osv. —
Skibsbygningskunst, Fremgangsmaaden ved et Skibs
Bygning og Indredning, er i vor Tid bleven en
Videnskab, som vordende Skibsbyggere maa studere.
De allerfleste Skibe bygges nu efter en iforveien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
