Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skib. — Seilskibe. — Skibsafgift. — Skibsbygningskunst. — Skibsfarten - Skibotnelv - Skibreder - Skibsbaaden, d. s. s. Nautilus (s. d.) - Skibsbro eller Pontonbro, s. Bro - Skibsholder - Skibsjournal, d. s. s. Logbog, se under Log - Skibsmaaling. — Skibsverft - Skibtvedt - Skidbladner - Skien. — Skienselven - Skifer eller skifrig. — Skiferspath - Skifte. — Skifteretten. — Skifterepartition. — Skiftebrev eller Skifteakt - Skikt, s. Schicht - Skildpadde. — Landskildpadderne. — Flod-Sumpskildpadderne. — Havskildpadderne. — Læderskildpadden. — Chelonia esculenta. — Chelonia imbricata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slibotnelv
udkastet Tegning, og Bygningen foregaar paa de
saakaldte Verfter. Først lægges Kjølen paa
Beddingen, derefter reises Stevnene og Spanierne.
Udenpllll disse lagges da Bekladningen, Dattet
paanagles de tversover Stibsstroget gaaende
Bjalker, og tilsidst reises og rigges Masterne.
Tidligere benyttede man udeluttende Trce til
Skibsbygningsmllterillle, farlig de haardere og
varigere Trasorter som Eg og Teak, men i den
senere Tid er en stor Del Skibe byggede af Jern
og tildels af Staal. — Skibsfarten er en
ældgammel Bedrift, og dens Begyndelfe ligger
forud for den historiske Tid. Allerede Stenalde
rens Folk havde Farkoster bestaaende af en ud
hulet Træstamme. Det var dog fMst FMikerne,
som opfandt Kunsten at bygge faa store og folide
Skibe, at dermed kunde gjures langere Reiser.
Siden udviklede Skibsfarten sig lidt efter lidt og
tog fornemmelig et rast Opsving, da Amerika og
SjMeien til Ostindien opdagedes.
Skibotnelv, Elv i Tromsø Amt, løber ud fra
nogle smaa Fjeldvande ved den svensk-russiske
Grændse, gaar mod Nordvest og falder i
Lyngenfjord; Længde 73 km.
Skibreder, en af Haakon Adelsstensfostre
indført Værnepligt, ifølge hvilken Bygderne langs
Kysten „saa langt som Laxen gaar høiest i Elven“,
skulde inddeles i Skibreder, af hvilke Bønderne i
ethvert af dem var pligtige til at udruste,
bemande og forøvrigt udstyre et Krigsskib.
Mønstring foregik paa Skibredething, som fra det 13de
Aarh. blev brugt ogsaa for andre offentlige
Anliggender, og derfor blev Grundlag for den nyere
Inddeling i Thinglag.
Skibsbaaden, d. s. s. Nautilus (s. d.).
Skibsbro eller Pontonbro, s. Bro.
Skibsholder (Echeneis Remora), Fisk af de
Brystbugfinnedes Orden, med langstrakt Krop,
lang Rygfinne og en Sugestive, som naar fra
Overkjæven til midt paa Ryggen. Ved Hjelp af
denne kan den fuge sig faa fast til Skibe og an
dre Gjenstande, at man ikke magter at rive den
løs med Haanden.
Skibsjournal, d. s. s. Logbog, se under Log.
Skibsmaaling, Undersøgelse og Bestemmelse
af FartMrs Drcrgtighed (Tonnage), for derefter
at kunne beregne Skibsafgifterne. —
Skibsverft, Plads til Bygning eller Reparation af
Skibe. Selve Bygningen og undertiden ogsaa
Reparationerne foregaar paa de saakaldte
Beddinger, det skraanende Underlag af Planker, Bjælker
osv., hvorpaa Kjølen lægges. Til et Skibsverft
hører ogsaa forskjellige Slags Verksteder, Dokker,
Løftekraner, Kjølhalingsprammer osv.
Skibtvedt, Prestegjeld i Smaalenenes Amt.
Skidbladner, i den nordiske Gudelære Frøys
Skib, som kunde gaa baade over Land og Vand.
Skien, By i Bratsbergs Amt, ved
Skienselvens Udløb af Nordsjøvandet, med 5,362 Indb.
(1875). Byen har en smuk Beliggenhed og dens
fornemste Ncrringsvei er UdfMel af Tralast famt
Handel med Landbrugsftrodutter. Byens Han
delsflaade talte 1884 48 Skibe med en samlet
Drcrgtighed af 16,731 Tons og med 476 Mands
Befatning. Af offentlige Indretninger findes en
HMre Almuestole og en Afdeling af Norges Bank.
I og om Byen findes adskillige industrielle Anlcrg,
deriblandt flere betydelige Sag- og MMebrug.
Bed et forgrenet Kanalfystem staar Skien i livlig
Forbindelse med de thelemartste Bygder (se Art.
Kanal). — Skien er en af Norges aldre Byer
og navnes allerede i Slutningen af det 12te
Aarh. Dens Navn har varet udtalt og strevet
paa forskjellige Maader, saaledes har den varet
kaldt Skidll, Styde, Skydeby, Steden, Skidhen
og Stede. Dens Optomst i de f??lgende Aar
hundreder hemmedes bl. a. af flere voldsomme
Ildebrcmde. Ogsaa Krigen i Begyndelsen af det
18de Aarh. havde en uheldig Indflydelfe Paa
Byens Handel. Efter Norges Adstillelfe fra Dan
mark har den gaaet jevnt fremad i Velstand og
Foltemangde. — Skienselven, som danner
Afløbet for Norsjøvandet, [[** sic, -rd- ovenfor! **]] er en af Norges
vandrigeste Elvedrag, da den modtager Tilførsel fra
næsten hele Thelemarken. Dens vigtigste Tilløb
er Kvænna og Songa (s. disse samt Bratsberg
Amt).
Skifer eller skifrig kaldes en Bjergart, naar
den er tilbMlig til at gaa istykker i en Retning,
og faaledes lader sig dele i mere eller mindre
tynde Plader. I daglig Tale forstaar man hyp
pig ved Skifer Lerskifer, som efter Anvendelsen
kaldes Tag-, Griffel-, Tavleskifer osv. —
Skiferspath, en Afændring af kulsur Kalk, er i
Regelen ren hvid, har en skaalformigbladet
Sammensætning og Perlemorsglans; den forekommer
ved Kristiania og Kongsberg.
Skifte, i videste Forstand Deling af ethvert
Sameie. I Almindelighed forstaaes dog ved Skifte
kun Deling af et Bo, navnlig i Tilfalde af
Dødsfald eller Ægteskabsskilsmisse (tidligere derhos
ogsaa ofte Fordringshavernes Fyldestgjørelse under
Konkurs [s. d.]). Naar Skifte udelukkende foregaar
mellem myndige og tilstedeucrrende Personer, tan
de foretage det paa egen Haand. Er derimod
nogen umyndig eller fravcrrende, stal
Skifteretten forestaa Boets Behandling, og derhos
kan altid hvemsomhelst af Sameierne fordre Boet
ouergiuet til Skifteretten. Denne betlcedes i Kri
stiania af en særskilt Skifteforvalter, i de andre
norske Byer af Byfogden samt, hvor der er særskilt
Magistrat, et Medlem af denne, og endelig paa
Landet af Sorenskriveren. Skifterepartition,
den endelige Opgjørelse eller Deling af Boet
mellem Sameierne. Skiftebrev eller Skifteakt,
en i behMg Form udfcerdiget, fuldstændig
Beskrivelse af den hele Skiftehandling.
Skikt, s. Schicht.
Skildpadde (Testudinata), Orden af
Krybdyrenes Klasse. Skildpaddens indre Skelet er for
en stor Del forenet med Hudskelettet, som danner
et hornagtigt Panser, der bestaar af Rygskjoldet
og Bugskioldet. Ved disses Forening paa Siderne
dannes Aabninger i Panseret fortil og bagtil for
Halsen, Forlemmerne, Halen og Baglemmerne.
Kjæverne har i Regelen et hornagtigt Overtræk.
Øiet er forsynet med et tredie Øienlaag, den
saakaldte Nikhinde. Skildpadderne, hvoraf de fleste
findes i det varme Jordbelte, lægger alle Æg,
som Hunnen graver ned i Jorden, hvor de
udruges af Solvarmen. De inddeles i tre
Familier. 1) Landskildpadderne (Chersinæ)
har høihvelvet Rygskjold og tæt sammenvoxne
Tæer med stumpe Negle. De kan drage Hovedet
ind i Skallet og er meget langsomme i sine
Bevægelser. Deres sædvanlige Føde er saftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
