Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skjøde - Skjöldebrand, se Sköldebrand - Skjøn (Værdsættelse) - Skjønskrivning, Kalligrafi - Skjørbug (Scorbut) - Skjørglansmalm - Skjørnfjord - Sklov - Skobelef, Michael Dimitrijewitsch - Skoda, Josef - Skodje - Skofte Øgmundssøn - Skogn - Skogndalselven - Skole. — Alménskoler og Fagskoler. — Middelskolen. — Latin- og Engelsklinien. — Gymnasierne. — Latingymnasiet. — Realgymnasiet. — Universitetet. — Folkehøiskoler. — Abnormskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjoldebrand
Eiendommen gaaet over fra f^rftncrvnte til sidft
ncrvnte. Skjede maa firiveS paa stemplet Papir,
hvis Pris retter sig efter Salgssummens
Størrelse (i Gjennemsnit ¾ Procent af denne). Saa
lange Skjødet itte er thinglæst, kan Salgerens
Kreditorer tage Udlæg i den solgte Eiendom, lige
som denne da kan komme til at gaa ind i
Sælgerens Konkursbo efter Loven af 6te Juni 1863,
§ 128.
Skjöldebrand, se Sköldebrand.
Skjøn, Værdsættelse af en Gjenstand eller af
Størrelsen af en Skade eller anden Afgjørelse af
et omtvistet Retstilfalde efter en forstandig Be
tragtning af den foreliggende Sags Omstcendig
heder. SWn i Retssager afgives efter norst Ret
i Form af jndicielle Forretninger, forn i Regelen
bestyres af Underdommeren, medens felve Skjønnet
afgives af Mand (i Almindelighed 4), opncrvnte
af Fogden (i Byerne Byfogden) blandt et Udvalg
af Lagrettesmcrndene. Skjøn tan ftllaantes til
Overskjøn, hvilket afgives af det dobbelte Antal
Mand, eller, forfaavidt angaar de derunder fore
faldende juridiske Spsrgsmaal, til Overretten.
Skjønskrivning, Kalligrafi, Kunsten at skrive
en smuk og letlæselig Haandskrift.
Skjørbug (Scorbut), en kronisk Sygdom, hvis
egentlige Aarsag endnu itle er bekjendt og forn
ytrer sig ved Mathed, TilbMlighed til Søvn og
Blodudtrcrdelser under Huden (sortblaa Pletter) og
fra Slimhinderne. Mundens Slimhinde og
Tandkjødet svulmer op, og naar Sygdommen strider
frem, løsner Tænderne og falder ud, hvorhos
enhver Bevægelse af Lemmerne foraarsager den Syge
Smerte. Vygdommen forekommer isar i Polar
landene blandt Kystboerne samt ombord i Skibe
paa langere Reiser og synes at skrive sig fra
Mangel paa frisk Planteføde. Ialfald har det vift
sig, at Ishavsfarere og Polarreifende, forn tidli
gere fornemmelig har varet udfatte for denne Syg
dom, er blevne forskaanede for den ved ofte at
nyde Planteføde.
Skjørglansmalm, en Sølvmalm af jernsort
Farve, forekommer i Erzgebirge m. fl. St. og
indeholder indtil 70 % Sølv.
Skjørnfjord, en Arm af Trondhjemsfjorden
mellem Ørlandet og Rissen, ca. 30 km. lang.
Sklov, By i det russiske Guvernement
Mohilev, med 12.000 Indb., for Størstedelen Jøder.
Skobelef, Michael Dimitrijewitsch, russifl
General, f. 1845, d. 1882, udmarkede sig under
Felttoget i Turkestan 1871—72 forn FMer af
Kosakkerne ved sine Rekognosceringer. 1873 deltog
han ligeledes med Udmærkelse i Expeditionen til
Khiva og blev Aaret efter Militærguvernør i
Ferghana. Under den russisk-tyrkiske Krig 1877
kommllnderede han en Division, stormede 3die
Septbr. Lovatz og førte høire Fløi i det
afgjørende Slag ved Plevna, hvor Osman Pascha
maatte overgive sig med sin Hær.
Skoda, Josef, østerrigsk Mediciner, f. 1805,
d. 1881, udnævntes 1846 til Professor i Klinik
ved Universitetet i Wien. Han har erhvervet sig
store Fortjenester, bl. a. ved sine Undersøgelser af
Brystsygdommene og ved sit værdifulde Verk om
Perkussionen og Auscultationen.
Skodje, Prestegjeld i Søndmøre, Nordre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Skodje og
Vatne.
Skofte Øgmundssøn, fra Giske paa
Søndmøre, nedstammede fra Arnmødlingeatten (s. d.)
og levede i Slutningen af det 11te Aarh. Han
og hans SMner fulgte med Kong Magnus Bar
fod paa hans fMfte Tog til de fiotste Ver; men
senere opstod der en Tvist mellem ham og Kongen,
hvorfor han 1102 forlod Landet med fem
veludrustede Skibe for at slutte sig til Korsfarerne.
Han døde underveis i Rom 1103.
Skogn, Prestegjeld i Indherred, Nordre
Trondhjems Amt, med Sognene Alstahaug og Ekne.
Skogndalselven, Elv i Søndre Trondhjems
Amt, kommer fra et lidet Vand paa
Fosenhalvøen, gaar mod Syd og falder i Rissens Sogn i
Trondhjemsfjorden; Længde 45 km.
Skole, en Anstalt for fælles Undervisning.
De forskjellige Slags Skoler tan inddeles i to
stMre Grupper, nemlig saadanne, hvis Formaal
er den almindelige menneskelige Uddannelse, og
saadanne, som har en farlig Videnstab, en farlig
Kunst til Formaal. Den fyrste Slags kalder man
Alménskoler, den sidste Slags Fagskoler.
Af Alménskolerne kan nævnes Almue- eller Folke
skolen samt overhoved Barnestolen, hvor Begyndel
sesgrundene til de almindelige Videnflaber fore
drages, og forn bibringer Barnene det Lavmaal
llf Kundstllber, som en Stat med tvungen Skole
gang forlanger, at enhver Statsborger ssal besidde.
Til denne Klasfe hFrer i Norge Almueflolerne paa
Landet og i Byerne; en noget videre Uddannelfe
gives i de i den senere Tid oprettede Amtsskoler
og Aftenskoler paa Landet samt i Regelen ogsaa
ide private Barneskoler i Byerne. I Kristiania
er der til en Del af Almuestolen knyttet en Be
tlllingsflole, hvori der mod visse lave Skolepenge
gives en noget videregaaende Undervisning end
i den saakaldte Friskoles Klasser. For den videre
gaaende Undervisning haves i Norge: 1)
Middelskolen, som med sine to Afdelinger, Latin- og
Engelsklinien, i sig har optaget den tidligere
Realskole (Fag især: foruden Latin [eller Engelsk]
ogsaa Tysk og Fransk [det sidste valgfrit] samt
Mathematik og Naturfag); 2) Gymnasierne,
som er af to Slags: Latingymnasiet med
klassisk Grundlag (Hovedfag: Latin og Græsk) og
Realgymnasiet, hvor der især lægges Vegt
paa mathematisk-naturvidenskabelig Dannelse og
nyere Sprog (især Engelsk); 3) Universitetet
i Kristiania. Denne Tredeling af de paa høiere
Undervisning beregnede Anstalter gjenfindes i sine
Grundtrcrk for Tiden i de fleste civiliserede Lande.
Til Almenstoler maa ogsaa henregnes de i den
sidste Tid paa forskjellige Steder oprettede
Folkehøiskoler. Af Fagssolerne tan navnes de mili
tare Uddannelsescmftalter, de tekniske Skoler, Han
dels-, Skov- og Bergskoler, Lærer- og
Landbrugs-Seminarier m. fl. En egen Art Skoler er de
saakaldte Abnormskoler for Blinde, Døvstumme
eller Aandssvage, i hvilke Undervisningen paa
Grund af Elevernes legemlige eller aandelige
Mangler maa foregaa paa en fra den
almindelige Undervisning forskjellig Maade. — Det er
mere og mere gaaet op saavel for de Styrende
som for Alménheden, at et godt og tidsmæssig
ordnet Skolevæsen er Nationernes mægtigste
Løftestang, og de civiliserede Stater har derfor i den
senere Tid formelig kappedes om at ophjelpe sit
Undervisningsvæsen og lette Adgangen til det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
