Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skole. — Alménskoler og Fagskoler. — Middelskolen. — Latin- og Engelsklinien. — Gymnasierne. — Latingymnasiet. — Realgymnasiet. — Universitetet. — Folkehøiskoler. — Abnormskoler - Skoledirektører - Skolier eller Skolion - Skoliosis eller Skoliose, d. s. s. Rygradskrumning, se Rygrad - Skolopender - Skonevig - Skonnert - Skopas - Skopelos - Skopin - Skorpe (Skal) - Skorpion - Skorpionen - Skorpionflue - Skorpiontæge - Skorsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sloledireltsrer
Udgifterne ved Skoleundervisningen, saavel i
Alménskolerne som i Fagskolerne, bæres for en
væseutlig Del af Staten, fornemmelig ved Anskaffelse
af hensigtsmassige Lokaler famt Materiel og ved
LMning af Lærerne. Af den norfle Statslasse
og andre offentlige Midler bevilgedes faaledes for
Budgetterminen 1883—84 blandt andet følgende
Summer til Skolevæsenet: Til de offentlige
Skoler for den høiere Alméndannelse ca. 727,000
Kr.; til Amtsskoler, Folkehøiskoler og Aftenskoler
386,000 Kr.; til Lønsforbedring for Lærere ved
Almneskolerne osv. 553,700 Kr. Desuden
bevilgedes betydelige Beløb til Fagskoler, Industri
skoler o. lign. Ved Udgangen af Aaret 1880
var der i Norge 6490 Almueskoler med 3780
Lærere og 578 Lærerinder, 25 kommunale Mid
delskoler, som havde Statsbidrag, og 31 HMre
Almnestoler med 29 Lcrrere og 4 Lcrrerinder, for
uden endel private lignende Anstalter. Af Fag
stoler kan navnes: Den militare HMole, 2
Krigsskoler (for Land- og Sjøofficérer), en
Centralskole for Lærere i LegemsMelser og Vaaben
brug, 7 Lcrrerfeminarier, 7 tekniske Skoler (i
Kristiania, Trondhjem, Bergen, Horten, Stavanger,
Kristicmsfand og Stien, i de tre sidstnævnte Byer
Aftenskoler) ofv. — Undervisningsfagene i Almue
ssolerne er i Regelen følgende: Religion, Moders
maalet, mundtlig og skriftlig, Skrivning, Regning,
Geografi, Historie og Sang; paa adskillige Steder
er ogsaa Naturfag, Tegning, Haandarbe.de og
Gymnaftit optagne blandt Undervisningsfagene. —
Skolevcrsenets IndfMlse i Europa skyldes for en
vcrsentliss Del Gr??terne og Romerne; fra dem
laante den kristne Kirke Ideen til Folkeskolen.
Blandt dem, som har Fortjenester af Skolevce
senet i Middelalderen, maa farlig navnes Karl
den store. Han reformerede de allerede bestaa
ende Klosterskoler og oprettede mange nye Sko
ler, i hvilke der fornden i Religion, som var
Hovedfaget, undervistes i Lcrsning, Skrivning,
Regning og Sang. Men Middelalderens Skoler,
der stod under den katholste Geistligheds Styrelse,
blev ledede i en ensidig Retning og sank tilsidst
ned til at blive et tomt Formvæsen, som ikke gau
Eleverne nogen virkelig Aandsuddannelse. Re
formationen medfarte ogfaa en lysere Tid for Sko
len; Luther ivrede starkt for Undervisningsvcrsenet,
og den Religionslarebog (Katekismen), han for
fattede til Skolebrug, benyttes endnu ved den fyrste
Undervisning i de lutherske Skoler. Dog vedblev
Skolen endnu i Aarhundreder nasten udeluttende
at vare Religionsfiole, og det er fMst i det 19de
Aarh., at man for Alvor har begyndt at medtage
andre Emner, f. Ex. Historie og Geografi, som
faste Lærefag.
Skoledirektører, i Norge fastlønnede
Embedsmænd, en i hvert Stift, hvis Hveru det er
at have Opfynet med og Ledelsen af Stiftets Al
muestolevasen. Skoledirekt??ren, Stiftamtmanden
og Biskopen danner Stiftsdirektionen (s. d.).
Skolier eller Skolion, hos de gamle
Grækere enstags Bordsange eller Drikkeviser, som blev
afsungne ved festlige Leiligheder.
Skoliosis eller Skoliose, d. s. s.
Rygradskrumning, se Rygrad.
Skolopender (Scolopendra), Slægt af
Tusenbenenes Klasse, med forlænget, noget fladtrykt
Legeme og et enkelt Par Fødder paa hver Ring.
Første Fodpar er omdannet til et Par kraftige
Giftkroge. De i Norge forekommende Arter over
stiger neppe 1½ Tomme i Længde, medens der
i de tropiske Egne findes næsten fodlange
Skolopendrer, hvis Bid kan være meget farlig, og endog
medføre Døden.
Skonevig, Prestegjeld i Sødhordland,
Søndre Bergenhus Amt, bestaar af Sognene
Skonevig, Holmedal og Aakre.
Skonnert, et skarpbygget Skib med to,
sjeldnere tre Master uden Mers. Paa den forreste
Mast benyttes Raaseil, ellers kun Gaffelseil.
Skopas, berømt græsk Billedhugger i det 4de
Aarh. f. Kr., antagelig en Søn af Aristandros,
nedsatte sig i Athen, hvor han isar gjorde sig be
kjendt ved sine ypperlige Gudebilleder (Apollo,
Afrodite m. fl.). Han deltog desuden i
Udsmykningen af Monumentet over Kong Monsolos,
hvilket senere regnedes blandt et af Verdens syv
Underverker.
Skopelos, græsk Ø i Ægæerhavet, hører til de
nordlige Sporader og er 91 km.² stor, med 5,500
Indb.
Skopin, By i det russiske Guvernement
Rjasan, med 10,000 Indb. og et berømt Stutteri.
Skorpe, i Medicinen den mere eller mindre
haarde Skal, som lagger sig over et Saar, og
som bestaar af dettes tirrede Materie. Den dan
ner enstags naturlig Beskyttelse mod Luftens Ad
gang til Saaret.
Skorpion (Scorpionïda), Orden af
Edderkoppenes Klasse, ligner Krebsdyrene baade af Udseende
og ved sin haarde Hudbedakning. Fortroppen er
ntydeligt leddet, med faxformede Gribetlpr og fire
Par FMder, Bagtroppen meget fmal, tydeligt
leddet og ender i en Giftbraad. Skorpionen fore
kommer i flere Arter, forn alle tilh??rer de varmere
Lande. Til Forfvar bruger den sin Braad. der
assondrer en giftig Vadste. og Stikket af de sterre
Arter kan endog medfare DMen. Dyret anvendes
tildels i Medicinen.
Skorpionen, Stjernebillede i Dyrekredsen,
sidder saa lavt, at det hele Billede itte er synligt
i Norge; ti! det Mrer Stjernen Antares, som er
af første Størrelse.
Skorpionflue (Panorpa), Insekt af de
Netvingedes Orden, med snabelformet Hoved og lang
Bagkrop, som hos Hannen ender i en Gribetang.
Skorpiontæge (Nepa), Vandinsekt af de
Halvvingedækkedes Orden og Tægernes Familie, har
langstrakt Krop, kraftige Fangeben og Sugesnabel.
Den kryber om paa Bunden mellem
Vandplanterne.
Skorsten, en lodret staaende Pibe eller et Rør
som sattes i Forbindelse med Ildsteder, dels i
den Hensigt at tiltre disse den til Forbrcrndingen
fornødne Strøm af Luft („Træk“) og dels for at
bortføre Røg og andre skadelige
Forbrændingsprodukter. Luftdraget gjennem Ildstedet og
Storstenene opstaar derved, at den indeni samme
værende Luft ved Opvarmningen udvides, bliver
lettere og derfor stiger tilveirs, medens den ydre,
tolvere og tungere Luft gjennem pasfende Trcrt
hnller trcrnger sig ind i Ildstedet, og derfra,
efter at vare opvarmet og efter at have afgivet
en Del af sit Surstof til Brændmaterialet,
fortsætter sin Vei op gjennem Storstenen. En
Skorsten trækker saa meget bedre, jo høiere den er, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
