Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skorsten - Skorvefjeld - Skorzonerød - Skotland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storvefjeld
jo varmere den i samme indesluttede Luftssile er
i Forhold til den omgivende Lufts Temperatur.
Skorvefjeld, et mægtigt Fjeldparti i Øvre
Thelemarten, mellem Silgjord og Flatdal, 1360
m. høit.
Skorzonerød (Scorzonera hispanica), en
fleraarig Plante af de Kurvblomstredes Familie, hvis
Rod er temmelig lang, ¾—1 Tomme i Diameter
og udvendig fort. Den dyrkes hos os i Haverne,
men er vildtvoxende i Mellem- og Sydeuropa.
Tidligere anvendtes den som Kaffesurrogat, men
spises nu fordetmeste i frisk Tilstand.
Skotland, den nordlige og mindre Del af
Øen Storbritannien, grændser mod Syd til
England og omgives forøvrigt af Nordsjøen,
Atlanterhavet og den irske Kanal. Størrelsen er, de
talrige Øer iberegnede, 78,895 km.² og
Folkemængden ca. 3,600,000. Kysterne er paa mange
Steder dybt indflaarne af Havet, forn danner talrige
tildels sterre Fjorde; de vigtigste af disse er Firth
of Forth, Moray Firth, Linnhe Lochs,
Firth of Clyde og Solway Firth. De
vigtigste af de til Skotland hørende Øer er
Orknøerne, Shetlandsøerne, Hebriderne,
Skye, Mull, Islay og Arrau. Landet er
meget bjergfuldt, især den mellemste Del, som
danner et Høiland, snart bestaaende af tildels
trange, slugtliggende Dalfører, omgivne af spidse
Fjeldtoppe, snart af isolerede Fjeldsletter.
Bjergkjæden er dog ikke af nogen betydelig Høide, og
lun faa Toppe overstiger 1000 m. Landets
talrige Floder har i Regelen et rivende Løb og er
derfor af forholdsvis liden Nytte for
Samfærdselen; flere af dem er dog kanaliserede eller
forbundne ved Kanaler. Saavel Floderne forn de
mange IndsjMr, hvis StMrelse i Regelen er ube
tydelige, er meget fisterige. Hovednceringsveiene
er Kvagavl og Landbrug, og begge Dele staar
paa et meget høit Trin. Hovedudsæden er Havre,
som leverer Befolkningens vigtigste Brødkorn;
Byg anvendes fordetmeste kun til
Brændevinsbrænden. Det skotske Hornkvæg har vundet et
fortjent Ry, og blandt Landets mange Kvægracer
kan navnes Ayrshirekvæget, Gallowaykvæget,
Argylekvæget m. fl. Faareavlen drives i Holandene
i det store, og den skotske Uldproduktion anslaaes
til 6—7 Millioner kg. Imidlertid er
Uldproduktionen ved den skotske Faareavl af underordnet
Betydning, da Faareiernes Hovedøiemed er at
flasse den NMst mulige Slagtevegt. Fiskeriet er
af stor Vigtighed; især foregaar der ved Kysterne
et storartet Sildefiske, og den skotske Sild er paa
Grund af den særdeles omhyggelige Behandling en
eftersMt Vare paa alle Europas Markeder. Paa
Ishavet drives Hval- og Sælfangst, om end ikke
i samme Udstrækning som tidligere. Handelen og
Skibsfarten er livlig, ligefom der i de fleste Byer
drives en tildels storartet Fabrikvirksomhed. Skot
land besidder en stor Rigdom paa Mineralier, og
Bergverksdriften er derfor betydelig. Denne om
fatter ifar Stenkul, hvoraf der aarlig ndvindes
store Masfer. Desuden findes der Jern. Bly,
Tin, Sjslv og Kobber. — Folkeoplysningen
staar paa et meget HM Trin. De fire Univer
siteter i Edinburg, Glasgow, Aberdeen og St.
Andrews har tilsammen 100 Professorer og be
soges af omtr. 3,000 Studerende. I politisk
Henseende er Landet delt i 32 Grevskaber. Til
Skotland
det engelske Parlaments Overhus fender det 16
og til Underhnset 60 Medlemmer. Af Indbyg
gerne bekjender henved Halvparten sig til den
skotske Kirke (s. d.). Resten til forskjellige Troes
bekjendelser. — Historie. Skotland, aldste Be
boere tilhMte den keltiske Foltestamme. Da Ro
merne omkring 50 Aar f. Kr. befatte det sydlige
Britllnnien, gav de Beboerne nord for Floden
Twed Navnet Kaledonier. Den romerske Stat
holder Agrikola lagde 80 e. Kr. det sydlige
Skotland under Roms Herredømme, hvorimod det
egentlige Høiland og Nordskotland bevarede sin
Uafhængighed. I det 4de Aarh. omtales Picterne
som boende i den nordlige Del af Landet; senere
omtales ogsaa Scoterne, et krigersk Folk af den
keltiske Stamme, hvilket omkring 600 indvandrede
fra Irland. For at forfvare de romerske Be
siddelser mod Picterne lod Keiser Hadrian op
fsre en Bold mellem Soluay og Tynefloden. Da
Romerne 426 opgav Britannien, herjedes dette
grusomt af de ncrvnte barbariske Folkeslag, hvorfor
Briterne indkaldte Angler og Sachser til Hjelp
mod dem (se Englands Historie). Omkring
Midten af det 6te Aarh. blev Kristendommen indført
blandt Picterne, og paa Øen Iona grundedes et
Kloster, forn i et langt Tidsrum vedblev at vare
Scrde for Kunsten og Vidensiaben. Scoterkongen
Kenneth stiftede 844 et sterre Rige ved at under
kaste sig Picterne, som beboede Nord- og Vstkysten.
og grundlagde derved det egentlige Kongerige
Skotland, medens de norste Vikinger bemcegti
gede sig Orknøerne og Hebriderne. I det 10de
Aarh. begyndte Feiderne med England, derefter
med de dcmfle Konger, hvilke sidste endte med, at
Malkolm den anden 1031 blev nM til at an
erkjende Knud den store som Overkonge. Senere
blandede de flotfle Konger sig oftere i de engelske
Forviklinger og oftnaaede derved af og til at blive
forlenede med sterre eller mindre Dele af Nordeng
land. Alexander den tredie gjorde Krav paa
Hebriderne, som da tilhørte den norste Krone, og
efter Haakon Haatonssøns Nederlag ved Largs
1263 og kort efter pacMgende DM afftod hans
SM Magnus Lagabøter disse Øer famt Ven Man
til Skotland mod en aarlig Afgift. Alexander
var den sidste skotske Konge af Kenneth s Mands
stamme. Hans Datterdatter Margrethe, den norste
Konge Erik Magnussens Datter, skulde arve
Tronen. Edvard den første af England, som vilde
forene Skotland med England, havde faaet det
skotske Parlament til at samtykte i Margrethes
Forlovelse med hans ældste Søn. Hun døde
imidlertid kun otte Aar gammel paa Overreisen fra
Norge, og nu fremstod flere Tronprætendenter,
som i et Tidsrum af 80 Aar stred om
Herredømmet. Stotlands Parlament overdrog 1291
Edvard den første at dømme mellem dem, og han
valgte John Baliol, der maatte hylde ham som
Overherre. Edvard behandlede ham
imidlertid som Vasal, og Baliol forbandt sig da
med Frankrige for at opnaa Uafhængighed, men
blev staaet, hvorefter Skotland fik engelsk
Statholder og engelske Embedsmænd, og Rigets
Selvstændighed blev tilintetgjort. Villiam Wallace
forsøgte at gjenerobre Friheden, men fandt ingen
Understøttelse hos Landets Stormænd og blev
fangen og henrettet. Edvard troede nu at have under
tvunget Skotland. Da drev Robert Bruce (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
