- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
117

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skottetoget - Skougaard, Lorentz Severin, bekjendt under Kunstnernavnet Skougaard-Severini - Skouger - Skov og Skovvæsen - Skovdue, se Duer - Skovfirben eller Skovøgle - Skovfugle, se Spurvefugle - Skovgaard, Peter Kristian - Skovhøns - Skovmus, se Mus - Skovmænd (Aber) - Skovmærke, d. s. s. Myske (s. d.) - Skovranke - Skovskade eller Blaaraake - Skovsnegl, se Snegle - Skovstjerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stougllllid

skjulte, indtil Fienden havde naaet det Sted,
man ønskede; da styrtede de frem og begyndte
at nedsable Skotterne, som kun synes at have
gjort liden eller ingen Modstand, og de blev
ifølge Beretningen nedhugne næsten til sidste
Mand. Denne Grusomhed maa for en Del
tilskrives de Tiders barbariske Krigsmaade.
Bøndernes Tab skal kun have været 6 Faldne og
nogle Saarede. Den skotske Fortrop, som man
uhindret havde ladet passere, indhentedes og
overmandedes paa Gaarden Solheim. Sagnet siger,
at der gjordes 134 Fanger, men at disse næste
Dag blev skudte paa 18 Mand nær, da
Bønderne syntes, at de ikke midt i det travleste
Aannearbeide havde Tid til at transportere dem til
Akershus, og „Kongen kunde have mange nok
at føde alligevel.“ Nogle faa skal være blevne
igjen deroppe, hvor de ved sine Færdigheder
erhvervede sig almindelig Agtelse. — Sinclairs Lig
begravedes ved Gaarden Vig i Kvam, hvor en
Stenhelle blev sat paa hans Grav, og paa det
Sted, hvor Hovedkampen fandt Sted, reistes en
Mindestøtte. Digteren Edvard Storm har
foreviget Begivenheden i sin bekjendte Sang: „Hr.
Sinclair drog over salten Hav“.

Skougaard, Lorentz Severin, bekjendt under
Kunstnernavnet Skougaard-Severini, norst
Tenorsanger, f. 11te Mai 1837 i Farsund, d. i
New-York 1885, var en Tid Paa et Handelskontor,
first i Memel, siden i London, men reiste derpaa
til Paris for at uddanne sig som Sanger og senere
i samme Viemed til Italien, hvor han 1860 op
traadte for fyrste Gang. Samme Aar gau han
Koncerter i Kristiania og flere andre norste Byer,
gik derefter til Paris, hvor han i to Aar fortsatte
sine Sangstudier, optraadte 1864 paa Stora teatern
i Stockholm og 1866 i flere Byer i Norditalien,
hvor han gjorde megen Lykke, og reiste derpaa
Mai s. A. til Amerika. Han bosatte sig i
New-York, hvor han var en meget søgt Sanglærer.

Skouger, Prestegjeld i Jarlsberg og Laurvigs
Amt, nær Drammen, bestaar af Sognene
Skouger, Strømsgodset og Konnerud.

Skov og Skovvæsen. Næsten overalt i de
tættere beboede Dele af Jorden har det vist sig,
at Skovene aftager, dels fordi deres
Reproduktionsevne ikke formaar at holde Skridt med det
stigende Forbrug af Trævirke, tildels fordi de
hugges paa en urigtig Maade, foruden at de ogsaa
ofte ødelægges af Ild og Storm. Men
Skovenes Ødelæggelse medfører mange skadelige Følger;
thi foruden at vedkommende Land derved mister
en naturlig Rigdomskilde, virker Ødelæggelsen i
forskjellige Retninger uheldigt paa de klimatiske
Forhold, fornemmelig derved, at den aarlige Regn
mangde llftager eller bliver uregelmæssigere, saa
ledes at Regnen falder med større Mellemrum og
ofte som stærke Regnskyl, der foraarsager Over
svMmelser samt Jordskred og Udskjæringer i
bakkede og bratte StrM. I de fleste civiliserede
Lande har derfor Statsstyrelsen sigt at modvirte
de skadelige Fplger af Stovidelceggelsen ved at un
dergive saavel Statens egne Skove, hvilke desuden
saavidt muligt figes udvidede ved IndkjM, som
Kommuners og Stiftelsers Skove en rationel,
forstmassig Behandling, det vil sige en Behand
lingsm??te, som tilsigler Skovens Forigelse og
lordbundens Benyttelse paa bedste Maade til Pro-

Stovftjerne

duktion af Træ, samtidig med, at Hugsten i
Regelen ikke udstrcrttes videre, end at den kan erstattes
ved den aarlige Tilvext. I flere Lande har man
desuden sigt at forebygge Vdelcrggelfen af de
private Skove ved at foreskrive tildels meget
strenge Indstrcrnkninger i Eierens Raadighed over
Skoven, medens man i enkelte andre Lande har
ssgt at fremkalde en bedre Behandling af Privat
flovene ved Udbredelse as Kyndighed i Skovbrug,
dels ved Oprettelse af Skovskoler, dels ved An
scettelse af ssovtyndige Mand (Forstmænd), hvis
Hverv det er at gaa de private Skoueiere til
h??ande med Raad og Veiledning med Hensyn til
deres Skoves Behandling. Ligesaa er der i flere
Lande af det Offentlige anlagt Planteskoler, der
opelsker Træplanter, som sælges til Private for
en billig Pris. — I Norge bestyres Statens
Skovvcrsen af en Direktør, under hvem der igjen
staar 10 Forstmestre og 18 Forstassistenter. Der
er derhos i Forstvasenets Tjeneste 6 Skovplcm
tere samt 160 Opsynsbetjente ved Statens og 130
ved Oplysningsvcrsenets Fonds Skove. Paa
Kongsberg, Stenkjær og Elverum er for Statens
Regning oprettet Skovskoler; desuden er der anlagt
Planteskoler paa Kyrrefjord ved Farsund, ved
Sandnæs, Molde og Stenkjær samt i Saltdalen
i Nordland.

Skovdue, se Duer.

Skovfirben eller Skovøgle (Lacerta
vivipara
), en Firbenart af de Spaltetungedes
Familie, bliver 4 cm. lang, er brun af Farve, har
Hovedet bedækket med kantede Plader og Legemet
besat med dels runde, dels firkantede Skjæl; den
forekommer i Norge.

Skovfugle, se Spurvefugle.

Skovgaard, Peter Kristian, dansk Maler, f.
1817, d. 1875, kom først i Lære hos en
Malermester og aflagde 1835 Svendeprøve forn saadan.
Han fMe sig imidlertid hendragen til Kunstma
lene, og nM bl. a. Undervisning af Lumbye.
1854 git han til Rom for at uddanne sig videre,
og vendte hjem Aaret efter. SkovgaardS
Billeder udmcerter sig ved en poetisk og naturtro Op
fatning. 1864 blev han Medlem af Kunstakademiet.

Skovhøns kaldes med et fælles Navn de vilde
Hønsefugle, som Tiuren, Aarfuglen, Rypen m. fl.

Skovmus, se Mus.

Skovmænd, Fællesbetegnelsen for de
langarmede, haleløse Aber i Afrika og Asien; hertil
regnes bl. a. Gorillaen og Orang-Utangen.

Skovmærke, d. s. s. Myske (s. d.).

Skovranke (Clemates), fleraarig Planteslægt
af Ranunkelfamilien, med modsatte Blade og
prægtige Blomster. Enkelte Arter af den anvendes til
Prydelse paa Verandaer og Lysthuse.

Skovskade eller Blaaraake (Coracias
garrula
), Fugl af Ravnefamilien, med rødgraa Ryg,
violblaa Vingefjær og sort Hale, opholder sig i
Skovene og lever llf Bar, Infekter og Smaadyr.
Det er en livlig Fugl, som nasten stadig er i
Bevagelse. I Norge forekommer den yderst sjelden.

Skovsnegl, se Snegle.

Skovstjerne (Trientalis europæa), Plante af
Aurikelfamilien, med indtil 30 cm. høi, udelt Stilk,
elliptiske Blade, der sidder i en Krans paa Enden
af Stilken, og Hvid, hjulformet Krone; den
forekommer overalt i Norge, fra de sydligste Dele til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:38:14 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/3/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free