Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skovstjerne - Skovugle, se Ugle - Skovuld, d. s. s. Myruld (s. d.) - Skraa (Lov) - Skraaplan - Skraaven - Skram, Peder, ogsaa kaldet Danmarks Vovehals - Skramstad, Ludvig - Skredsvig, Kristian - Skrefsrud, Lars Olsen - Skrei, se Torsk - Skrift, den Hellige, se Bibel - Skrifte, Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovugle
Nordkap og Varanger, og gaar fra Havbredden til
over Vidiegrændsen.
Skovugle, se Ugle.
Skovuld, d. s. s. Myruld (s. d.).
Skraa, den ældre nordiske Betegnelse for en
skreven Lov, f. Ex. Hirdskraa, Gildeskraa.
Skraaplan, i Fysiken et Plan, hvis
Beliggenhed er mellem den horizontale og den lodrette
Stilling. Det har i Tekniken adskillig
Anvendelse, bl. a. ved Transport af tungere Gjenstande.
Skraaven, Ø i Østlofoten, Nordlands Amt,
er et af Lofotens betydeligste Fiskevær.
Skram, Peder, dansk Admiral, ogsaa kaldet
Danmarks Vovehals, f. ca. 1500, d. 1581, deltog
først i Kristjern den andens Tog til Sverige og
sluttede sig efter Kongens Flugt til Fredrik deu
fMste. Efter Kristierns Ankomst til Norge sendtes
han did med nye Instruxer til den norste Sty
relse og negtede som saadan at underskrive Kri
stierns Leidebrev, da han vidste, at dets Lifter
itte vilde blive overholdte. Under Grevens Feide
slog han aldeles Lybetternes Flaader ved Born
holm og Svendborgfund, og efter Slaget ved
Øxnebjerg dækkede han Overgangen til Sjælland
af Kristian den tredies Tropper samt blokerede
Kjøbenhavn, som ikke vilde hylde Kongen. I
Syvaarskrigen leverede han som Chef for den danske
Flaade 1563 Svenskerne et heftigt Slag ved Öland,
men maatte strax efter paa Grund af Sygelighed
fratræde Kommandoen.
Skramstad, Ludvig, norsk Maler, f. 1854,
uddannede sig i Düsseldorf og har senere varet
bosat i Kristiania. Han er en af Norges mest
produktive yngre Malere, fra hvis Pensel et større
Antal Billeder er udgaaet. Blandt hans mere
bekjendte Arbeider kan nævnes hans
Landskabsbilleder fra Gudbrandsdalen.
Skredsvig, Kristian, norsk Maler, f. 12te
Marts 1854 paa Modum, hvor Faderen var Møller,
erholdt sin første Undervisning af Eckersberg i
Kristiania og ftuderede derefter i Kjøbenhavn og
München. Af hans Arbeider, som alle
udmærker sig ved kunstnerisk Udførelfe, kan nævnes:
„Ferme a Venoix“ i Normandi (prisbelønnet i
Paris 1881 med 3die Klasses Guldmedalje og
indkjøbt af den franske Stat til Muséet i Rheims);
„Oktobermorgen fra Grez“ ved Fontainebleau
(eies af Nationlagalleriet i Kristiania); „Ballade“
(„Hestene vendte saa blodige hjem, men Sadlerne
de var tomme“), tilhører Ritmester Th. Meyer i
Kristiania; „Monte Aventino i Rom“, tilhører
Kong Oscar den anden, samt „Septemberdag“,
Motiv fra Stabæk, kjøbt af Kunstvennernes
Samfund i Kristiania. Hans Billeder karakteriserer
sig ved en sin. lysende Farvetone og en sand og
nobel Naturopfatning. Siden 1879 har Skredsvig
boet i Paris.
Skrefsrud, Lars Olsen, norsk Missionær,
f. 1840 i Faaberg i Kristians Amt af fattige
Forældre. I sin Barndom fit han en yderst tar
velig Skoleundervisning. Hans Moder, der var
en troende Kristen, havde stor Indflydelfe paa ham,
og hun underviste ham i Religionens Sandheder,
saa at han ved sin Konfirmation fik Vidnesbyrd
om at besidde meget gode Kristendomskundstaber.
Efter at vare bleven konfirmeret tog han ud at
tjene og tom derved i slet Selstad, saa at han
begik en Forbrydelse, for hvilken han idømtes
Straf. I Fængslet vaagnede hans Samvittighed,
og han hegyndte med Iver at studere Bibelen;
samtidig søgte han ogsaa i andre Henseender at
udvide sine Kundstaber, og da der hos ham opstod
et levende Vnfle om at gaa til Hedningerne som
Missioncrr, lagde han sig isar efter fremmede
Sprog, faa at han, da hans Straffetid var udli
ben, var temmelig hjemme i Tyst, Engelsk, Fransk,
Latin og Grcrfl. Efter at vare bleven lMladt
reiste han til Stavanger og figte at blive opta
gen ved Missionsflolen. Dette blev ham neglet
Paa Grund af hans Fortid, og han gik derfor til
Tyskland, hvor han blev Elev ved Missions
stolen i Berlin. Der blev han kjendt med en
Dansk ved Navn Børresen. og disse to enedes
om at gaa sammen som Missionarer til Hednin
gerne. De tog Veien til Ostindien og fik her
hire om et vildt Bjergfolk. Santalerne, som
beboede det saakaldte Santalistan ved Himalaya
kjcrdens sydlige Afheld. Efter at have besluttet
sig til at prcrdike Evangeliet for dette Folk, drog
de did, byggede sig en Hytte blandt de vilde
Mennestecedere og lagde sig efter at l??re dnes
Sprog. Ved overordentlig Taalmodighed og Ud
holdenhed lyttedes det dem at vinde Santaler
nes Tillid og Hengivenhet), og da de var blevne
Sproget saavidt magtig. at de lunde prcrdike den
lristue Lære blandt dem, blev Hedningerne saa
grebne af Kristendommen, at de i hundrevis gik
over til den. Efter faa Aars Forløb talte den
kristne Menighed i Santalistan over 6000
Medlemmer, og deres Antal voxer stadig. Da
Skrefsrud 1882 var hjemme i Norge for at vække
Sansen for Santalmissionen, blev han viet til Prest.
Den store Fremgang, hans og Børresens
Missionsvirksomhed har havt, skyldes, foruden deres
Nidkjærhed for Kristendommens Sag, vistnok deres
praktiske Fremgangsmaade. De har forstaaet at
vinde Folkets udelte Agtelse og Tillid og er dets
Raadgivere og Hjelpere i ethvert Anliggende.
Ved Santalmissionen virker nu, foruden
Grundlæggerne, flere europæiske Hjelpemissionærer
tilligemed et stirre Antal indfødte Lærere.
Skrefsrud har oversat en Del af Bibelen samt Salmer,
Andagts- og Lærebøger til Santalsk, og Skoler
er oprettede overalt i Menighederne.
Skrei, se Torsk.
Skrift, den Hellige, se Bibel.
Skrifte, Skriftemaal, i de katholske og
tidligere ogsaa i de protestantiske Kirker
Menighedslemmernes Syndsbekjendelse for sin Sjelesorger
eller Skriftefader. I den første kristne Kirke var
det ikke Skik og Brug, at kun en ordineret Prest
havde at modtage den Bodfærdiges Skriftemaal,
men denne kunde aflægge et saadant ligeoverfor
Gud, eller om han eller Menigheden ønskede det,
ligeoverfor Medkristne. Senere blev det lidt efter
lidt almindeligt, at Syndsbekjendelsen aflagdes
for en Prest, som da paa Guds Vegne tilsagde
Bekjenderen Syndernes Forladelse; især var det
saadanne, som paa Grund af et forargeligt Liv
var udstødt af Menigheden, der aflagde
Skriftemaal og paany optoges i den. Endelig blev
Skriftemaal og derpaa følgende Syndsforladelse
en forudgaaende Handling før Nadverdens
Nydelse. Pave Leo den store forordnede, at
Skriftemaalet kun skulde aflægges for Presterne, og dette
bidrog i høi Grad til at styrke Geistlighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
