Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skrue. — Skruespindelen eller Skruecylinderen. — Skruegang. — Skruemøtriken eller Skruemoderen. — Skruepresse. — Stilskruer. — Mikrometerskruer. — Klemskruer. — Skrue uden Ende - Skrueskib, se Dampskib - Skruestik - Skrukketrold - Skrymer, se Utgardeloke - Skrzynecki, Jan Boncza - Skrædderfugl - Skrælinger - Skudaar, se Kalender - Skudesnæs. — Skudesnæshavn - Skudsaar, se Saar - Skudsmaal - Skudt Sats - Skuebrød - Skuld - Skulder. — Skulderbladet - Skule Baardssøn - Skule Tostigssøn, ogsaa kaldet Skule Kongsfostre. — Reinsætten - Skulpe - Skulptur, se Billedhuggerkunst - Skupschtina - Skurdalsporten - Skurv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slrnestib
(Mikrometerskruer), til at fastholde forstjellige Dele
af et eller andet Apparat (Klemskruer) osv. I
forskjellige Maskiner overfires ofte Bevcrgtraften
fra den ene Maskindel til den anden ved en faa
taldt „Skrue uden Ende“, d. e. en Skrue
(sædvanlig tun med 2 à 3 Omgange), hvis Gjænger
griber ind i et Tandhjul, som kommer i
omdreiende Bevagelse, idet Skruen, der forMrigt er fast
staaende, drives om sin Axe. (Se ogsaa Vandstrue).
Skrueskib, se Dampskib.
Skruestik, et især i Metalindustrien benyttet
Redflab til Fastholden af Ting, der flal files eller
bores. Materialet, forn ssal bearbeides, fattes ind
mellem Skruestikkens „Kjæfter“ og spendes fast
ved at disfe flrues fammen.
Skrukketrold (Oniscus asellus), Krebsdyr af
de Ligefiddedes Orden, med 7 Par FMder og
otteleddede ydre Filehorn. De forekommer almin
delig paa mørke, fugtige Steder.
Skrymer, se Utgardeloke.
Skrzynecki, Jan Boncza, polsk Feltherre, f.
1786, d. 1860, indtraadte 1806 i den polske Arme
og blev af Napoleon udncrvnt til Oberst og Chef
for et Infanteriregiment. Efter Slaget ved Leip
zig firte han de polske Tropper til Frankrige.
Ved dm polste Revolutions Udbrud 1830 holdt
han sig i FMftningen udenfor Bevcrgelsen, men
sluttede sig fenere til den og fit Kommandoen over
en Brigade. I denne Stilling udmarkede han sig
faaledes, at han efter Slaget ved Grochow Vaa
ren 1831 Miste Radziwill som Overgeneral. Som
saadan flog han Rusferne et Par Gange, men undlod
at forfilge sin Seier, og da han Mai 1831 tabte
Slaget ved Oftrolenta, var Polens Skjebne afgjort.
Han opholdt sig fenere dels i Prag, dels i Belgien
og fit 1859 Tilladelse til at bosatte sig i Kratau.
Skrædderfugl (Orthotomus longicauda), af
Sangfuglenes Orden, har hjemme i Ostindien.
Sit Navn har den faaet af den Maade, hvorpaa
den bygger sit Rede, nemlig ved at sy to Blade
sammen med Plantetrevler. Paa Tr??er, som
barer stirre Blade, danner den Redet derved, at
Randene af et enkelt Blad fyes sammen.
Skrælinger, de gamle Nordmænds Navn paa
Eskimoerne og Indianerne.
Skudaar, se Kalender.
Skudesnæs, Prestegjeld i Stavanger Amt,
bestaar af Sognene Falnæs, Akre og Ferkingstad.
— Skudesnæshavn, Ladested i Prestegjeldet,
med 1224 Indb.
Skudsaar, se Saar.
Skudsmaal, Attest; skriftlig, eller mundtligt
Vidneshyrd om en Perfons Forhold.
Skudt Sats, i BogtryNertunsten den Frem
gangsmaade, at man lader et stirre Rum aabent
mellem Linierne end scrdvcmligt.
Skuebrød, i den jidiste Kultus 12 usyrede
HvedebrM, som cmbragtes paa Stuebordene i
Templet, og som ingen uden Presterne maatte
spise. De ombyttedes hver Sabbat og flulde
vare et Tegn paa, at Martens GrMe tilhirte
Herren og flicrntedes as ham.
Skuld, i den nordiske Gudelære (s. d.) en af de
tre Norner, som bor ved Urde-Brønd og pleier
Ygg-drasil.
Skulder, Paa det menneskelige og de hiiere
Dyrs Legemer Forbindelsesledd mellem Forlem
merne og Kroppen. Sammenfiiningen ster ved
Skulderbladet, hos Pattedyrene et stadt, tre-??
kantet Ben, som stratter sig henimod Ryghvirvlerne.
Skule Baardssøn, Søn as den trMderste
Lendermand Baard GuttormssM Paa Rein, var den
norste Konge Inge BaardssMs Halvbroder, og
blev af Kongen udncrvnt til Sysfelmand i Sogn.
Allerede under Halvbroderen?? Regjering begyndte
han at agitere forn Tronprcrtenoent og figte at
holde sig tilvens med Baglerpartiet. Kort fir
Inges Did udncrvntes Skule til Jarl, og han
blev derved fir det nye Kongevalg foregik Rigets
egentlige Styrer. Da den mindreaarige Haakon
HaatonssM taaredes til Konge, blev Skule hans
Formynder, men viste allerede fra Begyndelfen af,
at han ansaa sig selv som den rette Tronarving.
Da Haakon var bleven myndig, trolovede han sig
med Skules Datter og forlenede ham med en
Trediedel af Riget. Men dette kunde itte til
fredsstille Skules ZErgjerrighed ; han vedblev at
konspirere mod Kongen, uagtet han ofte tog den
nes Parti i Kampene mod de forstjellige Oprirs
flotte. 1237 ophiiede Kongen ham til Hertug,
firste Gang en faadan Titel tillagdes nogen norst
Undersaat, men han var alligevel itte forniiet,
og Gang efter Gang opstod der Uenighet?? mellem
ham og Kongen. Endelig brid han aabenbart
med denne, idet han 1239 lod sig give Kongenavn
paa Vrething og samlede Folk for at havde sin
nye Vcrrdighed. Hans Tilhangere, Barbelgerne,
oversMmmede Landet vidt og bredt, og i Begyn
delsen vandt han nogle Fordele, men den 21de
April 1240 blev han aldeles staaet i Oslo, hvor
efter han flygtede til Trondhjem, og da Kongens
Mand fatte efter ham did, figte han Tilflugt i
Elgeseter Kloster. Men Haakons Folk fik opsporet
hans Skjulested, og 24de Mai 1240 blev han og.
hans Sin Peter samt flere af hans Ledsagere drcrbte.
Skule Tostigssøn, ogsaa kaldet Skule
Kongsfostre, en SM af den engelske Jarl Tostig God
winesfM, blev efter Harald haardraades Nederlag
og sin Faders Fald ved Standfordbro bragt til Norge
af Olav kyrre og opfostret as ham. Han var en
forstandig Mand, til hvis Raad Fosterfaderen ofte
lyttede, og de kloge og tidsmcrssige Foranstaltnin
ger, forn lverkfattes under Olavs Regjering, skyldes
vistnok for en stor Del Skule. Hau crgtede Kon
gens Sissendebarn Ingrid og blev tilbudt at vcrlge
hvilket af Landets Fylker, han vilde, med alle dets
Indtcrgter; men han bad om heller at faa nogle
Gaarde i Ncrrheden af de Byer, hvor Kongen pleiede
at opholde sig, hvilket ogfaa blev ham tilstaaet;
blandt disse var Rein (se Reinskloster), efter hvil
ken hans Etterkommere kaldes Reinsætten.
Skulpe, Kapselen hos de lorsblomstrede Planter,
bestaar af to Frugtblade adskilte ved en i Midten
libende Skillevcrg, ved hvis Rande Friene sidder.
Skulptur, se Billedhuggerkunst.
Skupschtina, Navnet paa Serbiens
Nationalforsamling.
Skurdalsporten, en mægtig Fjeldkløft paa den
norsk-svenske Grændse, nordenfor det Punkt, hvor
Jernbanen mellem Trondhjem og Sundswall gaar.
Skurv, en i Hovedet hos Mennestet
forekommende Hudfygdom, som skyldes en Svamp i
Haarsækkene. Den foraarsager skorpedannende Saar i
Huden samt Haarets Affalden, er meget smitsom
og opstaar i Regelen ved Urenlighed og
mangelfuld Pleie af Haaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
