Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slynge - Slægt - Slægtskab - Sløke, se Kvanne - Smaacirkel - Småland - Smaalenenes Amt, i tidligere Tider Vingulmark, senere Borgesyssel - Smag - Smak, se Sumak - Smakke - Smalte (Koboltblaat) - Smaragd - Smedejern, se Jern - Smejinogorsk - Smelder. — Kjølmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slynge
Slynge, tidligere et især hos Grækerne og
Romerne almindelig benyttet Vaaben, bestod i
Regelen af en Læderrem, hvormed runde Stene
eller Metalkugler slyngedes mod Fienden.
Slægt (Genus), i Naturvidenskaben en
Sammenfatning af Arter, som i de vigtigste
Hovedegenskaber viser en vis Overensstemmelse. I
Zoologien hører saaledes f. Ex. Huskatten, Gaupen,
Løven m. fl. til én Slægt (Katteslægten).
Slægtskab, Forholdet mellem de Personer,
som har en fælles Stamfader eller Stammoder.
Sløke, se Kvanne.
Smaacirkel, i Stereometrien den Cirkel, som
fremkommer, naar en Kugle gjennemskjæres af et
Plan, som ikke lægges gjennem Kuglens Centrum.
Småland, Landskab i det sydlige Sverige,
omgives af Østerfjien, Skaane, Blekinge,
Øster- og Vestergötland samt Halland. Størrelsen er
36,120 km² [[** sic, punktum mgl **]] og Indbyggerantallet ca. 648,000.
Af Fladeindholdet optages over 2500 km² [[** sic **]] af
Indsjøer. Af de vigtigste Elve kan nævnes
Nissan, Lagan, Helgeå og Ronnebyå. Landet er
meget kuperet og lidet frugtbart; derimod har
det betydelige Skove og er rigt paa Mineralier,
fornemmelig Jern. Kvægavl, Agerbrug og
Bergverksdrift er Befolkningens Hovednæringsveie.
I administrativ Henseende er Småland delt i 3
Län (Jönköping, Kroneborg og Kalmar), og i
geistlig Henseende delt mellem Wexiö, Skara,
Kalmar og Linköpings Bispedømmer.
Smaalenenes Amt, Norges sydøstligste
Overøvrighedsdistrikt, grændser mod Nord til Akershus
Amt, mod Øst og Syd til de svenske Provinser
Vermland, Dalsland og Bohus Län og mod Vest
til Kristianiafjorden. Størrelsen er 4,121 km.²,
og Folkemængden udgjorde 1875, Byerne ibereg
nede, 107,804. Amtet tilhirer Norges Slette
landstllber og er derfor uden betydelige FjeldhM
der. Naar undtages Glommen, som udmunder i
Amtet, er det forholdsvis fattig, paa større Elve;
de vigtigste af disse er Enningdalselven,
Tista og Rakkestadelven. Af Indsjøer findes
en hel Del, men ingen af dem er af nogen
betragtelig Størrelse. De Indsjøer, hvis Flade
indhold er over 10 km.² er Femsjøen,
Ødemarksjø, den norske Del af Stora Lee,
Ørjesjø, Romsjø og Vansjø. Kysten har ikke
synderlig dybe Indstjcrringer, men derimod en
Ratte Bugter og mindre Fjorde, hvoraf flere
danner fortrinlige Havne; den er i dens fydligfte
Del omkranfet af et Belte af Ver, hvoraf de Vig
tigfte er Hvaløerne, Kragerø, Hankø og
Gjeløen. I civil Henseende deles Amtet i 3
Fogderier, 5 Sorenskriverier, 4 Bykommuner
(Fredrikshald, Fredriksstad, Sarpsborg og Moss)
og 22 Herreder. De vigtigste Næringsveie er
Fædrift, Agerbrug, Skovdrift og Skibsfart.
Bergverksdriften er af liden Betydning, idet Amtet
kun eier et eneste Bergverk, nemlig Rom
Nikkelverk i Askim; derimod staar Industrien og
Fabrikdriften paa et forholdsvis høit Standpunkt.
1875 var der i Amtet 160 Fabrikanlæg med en
Arbeidsstyrke af 4069 Personer. — I tidligere
Tider hed Smaalenene Vingulmark, senere
Borgesyssel, og udgjorde en af det samlede Norges
vigtigste Provinser. Borg (det nuværende
Sarpsborg) var oftere Kongernes Residensstad, og her
holdtes ogsaa Borgarthinget. Under de borgerlige
Smelder
Uroligheder holdt Vikens Indvaanere fordetmeste
med Baglerpartiet og dets Efterfilgere, og flere
af de forstjellige Tronpratendenters Kampe ud
ljampedes her. Under Feiderne med Sverige var
nok Smaalenene den af Norges Provinser, som
led mest og hyppigst ved de fiendtlige Indfald.
Isar blev Amtet under Syvcmrskrigen haardt
hjemsigt, idet et svensk Korps brandssattede Byg
derne og idelagde Sarpsborg. Ogsaa under den
store nordiske Krig handte det flere Gange, at
fiendtlige Tropper oversvømmede Landet og her
leverede flere Fegtninger, og det var ogsaa her,
at denne ødelæggende Krig fik sin Afslutning ved
Karl den tolvtes Fald. Under de senere Feider
mellem Danmark og Sverige led Smaalenene
hyppigt ved de svenske Invasioner, ligesom det
oftest var fra denne Kant, at de norske Tropper
gjorde Indfald i Sverige. Under Krigen i 1814
var det atter Smaalenene, som maatte udholde
det alvorligste Stød. Svenskerne besatte
Hvaløerne og trængte tillands frem over Idesletten,
og Fredriksstad blev tvungen til Overgivelse. Efter
Foreningen med Sverige har Amtet gaaet raskt
fremad i Velstand, og Folkemængden har tiltaget
forholdsvis betydeligt, saa at den siden 1835 er
bleven omtrent fordoblet. — Smaalenenes Amt
sender fire Repræsentanter til Storthinget.
Smag, den Egenskab ved forskjellige Stoffer,
at de tan markes gjennem Smagssansen. Tungen
er Smagsfansens Organ, og Smagsnervernes
Ender ligger isar i Tungeryggens Slimhinde.
Man skjelner i Regelen kun mellem 4 Slags
Smag: sød, salt, sur og bitter.
Smak, se Sumak.
Smakke, et enmastet Fartøi benyttes
fornemmelig i Holland, dels til Fiskefangst i
Nordsjøen, dels i Kystfarten.
Smalte (Koboltblaat), et især før meget
anvendt blaat Farvestof, er egentlig et fint
pulverisere, koboltholdigt Glas.
Smaragd, Ædelsten af en livlig, ren grøn
Farve, er en Ændring af Beryl, hvilken kan være
vingul, bleg, grønlig osv., og bestaar hovedsagelig
af Kiselsyre, Lerjord og Beryljord. Dens
Haardhedsgrad er 7.5—8. Den ædle Smaragd af klart
Vand, d. e. gjennemsigtig, staar i betydelig Pris,
idet den betales med indtil 600 Kr. pr. Karat.
Smaragden kjendtes allerede i Oldtiden og
erholdtes dengang fornemmelig fra Scythia og
Ægypten. Den kommer nu især fra Sibirien og Peru.
I Norge findes ved Eidsvold en smaragdgrøn
Beryl.
Smedejern, se Jern.
Smejinogorsk, Bergstad i det russiske
Guverment Tomsk, paa Vestsiden af Uralkjeden, med
16,000 Indb. og rige Sølv- og Kobbergruber.
Smelder (Elater), Billeslægt af de
Helvingedækkedes Orden, med langt, smalt, fladtrykt
Legeme, udmærker sig ved, at de, naar de lægges paa
Ryggen, ved en eiendommelig Bevægelse med
Kroppen spretter iveiret, saa at de kommer paa
Benene igjen. De hører til de skadeligste
Insekter, da deres Larve er den saakaldte Kjølmark,
som, naar den forekommer i Mængde, undertiden
herjer store Strækninger og ødelægger ethvert
grønt Straa, saa at Agre og Enge ser ud, som
om de uar afsvedne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
