Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sne. — Snegrændse. — Sneskred, Laviner. — Støvlaviner - Sneboldtræ eller Krossved. — Viburnum Opulus roseum - Sneedorf, Jens Schielderup. — Fredrik Sneedorf - Sneek - Snefjeldsjøkel eller Vesterjøkel - Snefrid (Harald haarfagres Hustru) - Snegle - Sneglebælg - Snehætten - Sneklokke - Sneland (Island) - Snelde - Snellaert, Ferdinand Augustyn - Snellius, Willebrord - Snellmann, Johan Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sne
Sne, i Luften fortcettede Vanddampe i frosfen
Tilstand, skyldes famme Aarfager forn Regn. Sne
kornene har et meget forskjellig. Udfeende, men er
somoftest stjerneformede og bestandig sextantede.
Da Snekornene ikte er meget tungere end Luften,
falder de i stille Veir meget langfomt; desuagtet
tan under tatte Snefald en uhyre Mængde dale
ned paa forholdsvis lort Tid. — Snegrændse
kaldes Grcrndsen for de evige Snemasfer paa Fjel
dene, ovenfor hvilken Solen om Sommeren itte
er istand til at opti den i Vinterens LM faldne
Sne; den gaar lcrngst ned i de tolde og HMst op
i de varme Lande. Saaledes ligger den paa
Spitsbergen 450 m. over Havet, paa Island 940
m., i Italien (Ætna) 2800 m. og i Himalaya
5000 m. over Havet. For Norges vedkommende
regnes Snegrændsen saaledes: i Finmarken til
880 m., paa Dovre til 1570 m., i Jotunfjeldene til
1250—1500 m., ved Jostedalsbræen til 950—1250
m. og ved Folgefon til 950—1250 m. —
Sneskred, Laviner kaldes de Snemasser, forn efter
starte Snefald glider nedefter Fjeldsiderne. De
indtrcrffer isar ved begyndende TMeir, eller naar
Solftrcmlerne indvirter paa Sneen. Scrdvcmlig
begynder de iverft oppe Paa en Straaning ved
at en liden Snemcrngde begynder at glide eller
rulle; under Farten iges dens Masse hurtig der
ved, at den nedenfor og til Siderne liggende Sne
filger med, og tilsidst styrter Skredet afsted med
en tordenlignende Larm, fMende med sig alt, forn
ligger i dets Vei. Foran Skredet gaar oftest et
voldsomt Lufttryk, forn undertiden tan vare faa
ftartt, at det blæser Træer, Huse osv. overende.
De farligste Snestred er de faakaldte
Støvlaviner, som indtræffer, naar en Masse Nysne har
lagt sig ovenpaa et haardfrosset Snelag i
Fjeldlierne; en Gaaendes Fodtrin eller en Rystelse i
Luften, f. Ex. et Skud, kan paa éngang satte
hele Massen i Bevagelse. I bjergige Lande som
Norge og Schweiz er Snestred om Vinteren og
Bllaren meget hyppige og medfMer ofte Tab af
Liv og Eiendom.
Sneboldtræ eller Krossved (Viburnum
Opulus), Busk af Kaprifoliumfamilien, med lysegraa
Bark, tllndede Blade, tugleformede Blomsterstande
og rMe Bar. Den er almindelig ide lavere Egne
as Norge indtil Beieren (67°). En Afart (V.
Op. roseum) dyrkes i Haverne, og det er fornem
melig denne, som kaldes Snebold.
Sneedorf, Jens Schielderup, dansk Forfatter,
f. 1724, d. 1764, blev 1751 Professor i Sorø.
Af hans Skrifter bør især nævnes: „Om den
borgerlige Regjering“. — Hans Søn Fredrik
Sneedorf, f. 1761, d. 1792, blev 1788
Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet og
erhvervede sig som saadan et berømt Navn. Hans
„Samlede Skrifter“ udtom 1794—98 i 4 Bind.
Sneek, By i den hollandske Provins
Friesland, med 10,000 Indb. og Handel med
Meieriprodukter.
Snefjeldsjøkel eller Vesterjøkel, en af
Islands største Isbræer og høieste Fjeldtoppe, ligger
paa Øens Vestside mellem Breidefjord og
Faxefjord. Den har efter Udseendet at dømme
tidligere været en Vulkan.
Snefrid, en af Harald haarfagres Hustruer,
skal have været Datter af en Fin ved Navn Svase.
Efter Sagnet skal Kongen have været saa forelsket
i hende, at han, da hun døde ung, ikke vilde skille
sig ved hendes Lig, før han fik se, at det var gaaet
i Forraadnelse, hvilket han først skulde have
mærket efter tre Aars Forløb. Med Snefrid havde
Harald fire Sønner: Sigurd Rise, Halvdan
Haalegg, Gudrød Ljome og Ragnvald Rettilbeine.
hvilke ved Rigets Deling fik Haðafylki.
Snegle (Gasteropoda), de bugføddede
Bløddyr, danner en talrig Klasse, forn indbefatter flere
Ordener. De fleste af dem er forsynede med et
Hus Paa Ryggen og de opholder sig dels pall
Landet, dels i Bandet. Lcmdsneglene har fire
Filehorn, som kan stydes ud og trakkes ind, og
paa de to lcrngste sidder Vinene. Herhen hMer
Veisneglene, Agersneglen, den sorte Snegl og
Stovsneglene; de tre firftncrvnte er uden Hus.
Under Bugen findes en stad Skive, Paa hvilken
de staber sig frem. Vandsneglene har fordetmeste
Hus og inddeles i Ferstvandssnegle og Havsnegle.
Deres Hus er i Regelen tegleformet og spiral
dreiet. De sidste ??ander ved Gjaller og deles i
filgende Underordener : NMengjcrllede, Kappe
gjallede, Stjultgjcrllede, Kamgjallede, Rirgjallede,
Skjoldgjcrllede,Kredsgjcrllede og Smalfodede. Flere
Sneglearter er fpifelige og benyttes i de tatholste
Lande forn en yndet Fastespise.
Sneglebælg (Medicago lupulina), Plante af
de Erteblomftredes Familie, har tretoblede Blade,
tynd, opretstigende Stilt og fneglehusformet Bcrlg.
I Norge forekommer den pac. tMre Blltter i de
sydlige Egne af Landet til Trondhjem.
Snehætten, et mægtigt Fjeldparti paa
Grændsen af Kristians og Søndre Trondhjems Amter,
hører til Dovres Fjeldmark. Dens høieste Top
er 2320 m.
Sneklokke (Galanthus nivalis), Plante af de
Enfrøbladedes Klasse og Amaryllisfamilien, uden
Bikrone, tre langere og tre kortere Dcrkblade og
smaa, hvide Blomster, der springer ud, saasnart
Sneen gaar as Marken. I Norge er den forvildet
paa flere Steder i de fydlige Egne og dyrkes lige
til Vardø og Karasjok.
Sneland, det Navn, som Islands første
Opdager gav Landet.
Snelde (Equisetaceæ), Plante af de
Blomsterløses Orden, med trybende Rodftot, hul, leddet Stilt
og et Ax, dannet af smaa, kantede Skjolde. I
Norge forekommer flere Arter, deriblandt
Agersnelde (E. arvense), Skovsnelde (E. silvaticum)
Myrsnelde (E. palustre) og Skavgræs (E. hyemale).
Om denne se Skavgræs.
Snellaert, Ferdinand Augustyn, flamsk
Forfatter, f. 1809, d. 1872, studerede Medicin og
nedsatte sig 1836 som Lage i Gent. Her stiftede
han Selskabet „De tael is gansch het volk“ famt
udgav flere værdifulde Skrifter, hvoriblandt tan
nævnes „Kunsten Letterblad“, „Wael en
Vlaming“, „Oude vlaemsche Liederen“ m. fl.
Snellius, Willebrord, hollandsk Mathematiter,
f. 1591, d. 1626, blev Profesfor i Leiden og
opfandt som saadan Lovene for Lysstraalernes
Brydning. Hans berMleste Skrift er
„Eratosthenes Batavus“.
Snellmann, Johan Vilhelm, svensk Forfatter,
f. 1806, d. 1881, studerede Theologi og Filosofi
og blev 1835 Docent i sidstnævnte Videnskab ved
Universitetet i Åbo. Hans frimodige Skriverier
paadrog ham imidlertid en treaarig Udvisning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
