- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
130

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snellmann, Johan Vilhelm - Snellod - Sneppe - Sneppefisk - Snerle, se Vindel - Snerre, d. s. s. Maure (s. d.) - Snertingdalselv - Snespurv - Sneugle, se Ugle - Sniatyn - Snidergevær, se Gevær - Snieders, Johan Renier. — August Snieders - Snive - Snog, d. s. s. Buorm (s. d.) - Snogøgler - Snohale eller Gribehale - Snorken - Snorre Gåde - Snorre Sturlassøn - Snowdon - Snudebiller - Snue. — Kronisk Snue - Snyders, Frans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Snellod

Landet, men senere blev han Rektor i Kuopio i
Finland. Foruden endel Noveller udgav han et
Par literare Tidsskrifter samt filosofiske Skrifter.

Snellod, en Tinlegering, bestaaende af to
Dele Tin og en Del Bly, bruges af
Blikkenslagerne til at lodde med.

Sneppe (Scolopax), Familie af Sumpfugle
nes Orden, med kortere T??er end de ivrige Ba
defugle og et tyndt, blidt og bMligt Ncrb. Til
denne Familie hirer Spoverne, Strandfnipen,
Fjærepisten, Strandviben, Brushanen m. fl. Mange
af dem har et fardeles velsmagende KjM.

Sneppefisk (Centriscus), Fiskeslægt af de
Fløitemundedes Familie, med nabformet Snude, liden
Mund og aflang, sammentrykt Krop. Den fore
kommer kun i de varme Have.

Snerle, se Vindel.

Snerre, Plante af Krapfamilien, d. s. s. Maure
(s. d.).

Snertingdalselv, Elv i Kristians Amt,
udspringer i Nærheden af Kraakhoved i Land, gaar
mod Sydost og falder i Mjøsen; Langde 34 km.

Snespurv (Emberiza nivalis), Art af
Spurveslægten, med sort og hvid Fjærklædning. Den
opholder sig i Norge hele Aaret og ruger paa de
øde Fjeldvidder nær Snegrændsen.

Sneugle, se Ugle.

Sniatyn, By i Galizien (Østerrige), med
11,000 Indb. og betydelig Kvæghandel.

Snidergevær, se Gevar.

Snieders, Johan Renier, flamsk
Romanforfatter, f. 1812, studerede Medicin og nedfatte sig
som praktiserende Lage i Tornhout. Af hans
Skrifter, forn alle vidner om livlig Fantasi og
skarp Iagttagelsesevne, kan nævnes: „Het kind
met den helm“
, „De hut van Wartje Nulph“,
„Corpsverhalen“, „De Meesterknecht, verhael
uit het dorpsleben“
, „Amanda“, „Doctor Marcus“
og „De Geuzen in de Kempen“. — August
Snieders
, foregaaendes Broder, f. 1824, har
som Novelleforfatter vundet et anset Navn. Hans
Noveller „Den fattige Skolemester“,
„Orgeltræderen“ og „Snefnokkene“ [[** sjk kilde **]] er blevne oversatte til
fremmede Sprog. Desuden har han skrevet „De
Voetbranders“
, „De Franschen in
Noord-Braband 1793“
m. fl.

Snive, en smitsom og ofte uhelbredelig
Sygdom, som angriber Heste og giver sig tilkjende ved
et materielignende Flod af Nasen og Saar i denne
samt Kjertelhcrvelse i Gulken. I Tilfalde, hvor
en Heft befrygtes at vare angreben af Snive, bir
den snarest muligt fjernes fra de øvrige Dyr,
ligesom en Dyrlæge jo før jo heller maa tilkaldes.

Snog, d. s. s. Buorm (s. d.).

Snogøgler (Scincoidei), en Firbenfamilie, som
danner Overgangen fra de almindelige Firben til
Slangerne. Til denne hører bl. a. Staalormen
(s. d.).

Snohale eller Gribehale, den Haleform hos
visse Dyr, f. Ex. enkelte Aber, Pungdyr m. fl.,
som er saaledes indrettet, at Halens Ende kan
snoes om en Gren og holde paa denne med en
betydelig Kraft, saa at den kan bære hele
Legemets Tyngde.

Snorken, en rallende Lyd, som mange
Mennesker i sovende Tilstand lader høre, naar de
trækker Pusten til sig. Den skriver sig fra, at
Mellemrummet mellem Tungen og Ganeseilet paa
Grund af Legemets Stilling er blevet formindstet;
den indllllndede Luft fatter Gcmefeilet i en svin
gende Bevagelse, hvorved Lyden fremkaldes.

Snorre Gåde (udt. Gaade), en af Islands
berømteste Mand, var en Søn af Thorgrim Thor
neSgade Paa Ssibol, og foretog efter at vare ble
ven voxen en Reise til Norge, hvor han blev godt
modtagen af den mcrgtige Erling SkjalgSsM. Ved
sin Hjemkomst Aaret efter fik han Gaarden Helga
fell og blev Gåde (s. Gode). Da Olav TryggvessM
indfirte Kristendommen paa Island, var Snorre
en af de firste som git over til den nye Lære, og
hans store Anseelse bidrog mægtigt til at udrydde
Hedenskabet. Han gjorde sig især bekjendt ved sin
Kløgt, Raadsnildhed og Selvbeherskelse, men ogsaa
ved Maadehold og Fredsommelighed.

Snorre Sturlassøn, Nordens berømteste
Historiker i aldre Tider, f. 1178 paa Gaarden
Hvamm paa Island, d. 1241, blev opfostret hos
den ansete Høvding Jon Loftssøn (s. d.) og fil en
omhyggelig Opdragelse. Bed Giftermaal tom han
i Besiddelse af stor Rigdom og var en af sin Tids
magtigste og mest ansete Mand paa Island.
Som saadan blev han dragen ind i den Tids
hyppige Stridigheder mellem de islandske Stor
mand, og hans Benstab med den norste Hertug
Skule gzorde ham ogsaa mistank, hos Kong
Haakon HaatonssM, der af al Magt figte at for
ene Island med Norge. Familietviftigheder gjorde
desuden sit til at staffe ham Uvenner, ug 22de
September 1241 blev han overfalden af sin egen
Svigersøn, Gissur Thorvaldssøn, og drabt. —
Før Snorres Tid var Nordens og særlig
Norges ældste Historie kun en Samling af Sagn,
mundtlige Overleveringer og usammenhængende
Optegnelser, som det var vanfleligt at faa Rede
paa. Snorre tog sig for at bearbeide dette
Materiale, og ved en utrættelig Samlerflid, forenet
med sjelden skarp Kritik, upartisk
Fremstillingsmaade og en for den Tid ikke sædvanlig Lærdom
bragte han istand sin „Heimskringla“, der for alle
Tider vil sikre sin Forfatter Plads blandt Verdens
mest fremragende Historikere. Snorre var ogsaa
en begavet Skald og har til Brug for Skalde
forfattet Bogen „Edda“, som nu til Adskillelse fra
den „ældre Edda“ kaldes „den yngre Edda“ (s. d.).

Snowdon (udt. Snodn), den høieste Bjergtop
i Wales (England), 1094 m. høi.

Snudebiller (Curculiouides), en Underorden
af de heloingedcrktede Insekter, hvilken taller om
kring 4000 Arter, og hvis Kjendemcrrle er, at
Hovedet er tryne- eller snudeformet. Kroppen er
rundagtig, nasten agformet og bedaltet med et
haardt Skal. Flere af dem er meget skadelige
Insekter baade som Larver og i udviklet Tilstand,
idet de Melcrgger Kornet, Havefrugterne osv.

Snue, Betændelse af Næsens Slimhinder,
foraarsages i Regelen af Forkjølelse og giver sig
tilkjende ved en rigelig Afsondring af Slim, der
ofte forekommer i saadan Mængde, at det
besværliggjør Aandedrættet. Kronisk Snue, som gjerne
medfører Saar i Næsen og stinkende Slim, er
somoftest en Følge af andre Sygdomme, som
Syfilis eller Kjertelsyge.

Snyders, Frans, berømt belgisk Dyremaler,
f. 1579, d. 1657, fik sin første Undervisning af
von Baelen og udførte et stort Antal Billeder,
deriblandt flere Jagt- og Slagmalerier for Filip

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free