Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Soldat - Soldug - Sole - Soleie eller Smørblomst - Soleihov - Solen. — Solpletter. — Solfakler - Solfakler, se under Art. Solen - Solfatara - Solfeggier - Solferino - Solformørkelse - Solger, Karl Vilhelm Ferdinand - Solhverv - Solid - Solidarisk - Soli Deo gloria - Solidus - Soliman. — Soliman den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Soldug
Personer; i daglig Tale anvendes Ordet
sædvanligst paa Hærens menige Mandskab.
Soldug (Droseraceæ), Plantefamilie bestaaende
af smaa, brungrMne Urter med rodstillede, stilkede
Blade, beklædte med lange Haar, som afsondrer
en tlabrig Vcrdsse og derved fastholder de Insekter,
som fatter sig paa dem. I Norge forekommer tre
Arter forn Myrvexter.
Sole, Gaard i Haalands Prestegjeld,
Stavanger Amt, bekjendt i Historien som den magtige
Erling SkjalgssMs Bopal. Paa Gaarden, som
nu er delt i to (Kirkesole og Udsole), findes flere
Gravhiie og andre Oldtidsminder.
Soleie eller Smørblomst (Ranunculus),
Plante af Ranunkelfamilien, med dobbelt
Blomsterdække, fembladet Bæger, gule eller hvide Blom
ster og talrige Smaanidder. I Norge forekom
mer flere Arter.
Soleihov (Caltha palustris), Plante af
Ranunkelfamilien, med glat, tyk Stilk, gult, kronblad
lignende Bæger og kransstillede Bælgkapsler. I
Norge forekommer deu almindelig paa fugtige Enge
og ved BaklelM ligetil Nordkllft og Varanger. Den
er meget giftig. Itte deftomindre tilraades det i
flere KogeMger at lagge Blomstertnopperne i
Eddike og bruge disse som Erstatningsmiddel for
Kapers.
Solen, vort Planetsystems Centrallegeme, om
hvilket Planeterne med sine Macmer samt et stort
Antal Kometer bevager fig, er den Hovedkilde,
hvorfra Planeterne faar sit Lys og sin Varme,
og er altsaa de organiske Væseners egentlige
Livskilde. Solens Størrelse er uhyre; dens Tvermaal
anslaaes til 1,356,500 km., dens Overflade
udgjør over 6 Billioner km.² og dens Kubikindhold
henved 1½ Trillioner km.³ Solen er henved
1⅓ Mill. Gange større end Jorden, og dens
Masse er 800 Gange stirre end alle Planeters til
sammen. Som de ivrige kjendte Himmellegemer
har den Kugleform og bevager sig om sin Axe
i 25¼ Døgn. Dens Omdreiningshastighed har
man fundet ud ved at iaggttage endel mirke Plet
ter, forn viser sig paa dens lyse Overflade, de saa
kaldte Solpletter. Disse er af en saadan
Størrelse, at deres Omfang kan overgaa Jordens
flere Gange; de forandrer sig i Regelen i LMet af
en kort Tid og er ofte omgivne af stærkt
skinnende Partier, de saakaldte Solfakler.
Angaaende Solens fysiske Beskaffenhed har der hersket
de forskjelligste Meninger blandt de Larde, og
det er first ved Spektralanalysen (s. d.), at man
har formanet at optlare flere tidligere ??befvarede
Spørgsmaal. Man er tommen til Enighed om,
at det yderste startt lysende Lag, som tan ses med
almindelige Kitterter. og som fra aldre Tid gaar
under Navnet Fotosfære, er omgivet af den
faakaldte Kromosfære, forn blot tan fes ved
Hjelp af Spektroskopet (undtagen ved totale Sol
formirkelser), og som bestaar af Vandstofgas og
en Del Metaller i Dampform. ForMrigt har
man i de lavere Dele af Solens Atmoffcrre gjen
fundet — ligeledes ved Spektralanalysen — flere
andre Stoffer, forn kjendes her paa Jorden. Fra
Kromosfcrren ssyder af og til ride Flammer, de
faakaldte Protuberanser (s. d.) ud i Verdens
rummet til en uhyre Hiide og med overordentlig
Hastighed, hvilke synes at være enstags
vulkanske Gasudstrømninger. — Tidligere antog
man, at Solen stadig holdt sig paa det samme
Punkt i Verdensrummet, og at dens Bevagelse
indstrcrntede sig til Omdreiningen om sin egen
Axe; men ifølge nyere Iagttagelser er man kom
men paa det rene med, at den, fulgt af Plane
terne og Kometerne, tillige har en fremadstridende
Bevagelse i Rummet i Retning mod Stjerne
billedet Herkules. — Solens Middelafstand fra
Jorden udgjM meget nar tyve Millioner
Mil.
Solfakler, se under Art. Solen.
Solfatara, en Vulkan, forn kun udstider
Dampe og svovlede Gasarter. En faadan Virk
fomhed tilhirer en stutnende vulkansk Kraft, og
mange Vulkankratere findes omkring paa Jorden
i denne Tilstand. Navnet betegner farlig et lidet
Krater ved Neapel.
Solfeggier (udt. Saalfediher), Øvelsesstykker
for Sang, hvor man istedenfor Text fynger paa
en eller anden Vokal. Hensigten er at gjire Stem
men Mieligere og vanne Munddelene til den for
enhver Botal passende Stilling.
Solferino, Landsby i den italienske Provins
Mantua, bekjendt ved det blodige Slag 24de luui
1859, i hvilket Franstmcrndene og Sardinierne
under Napoleon den tredie og Viktor Emanuel
seirede over Østerrigerne under Generalerne Schlik
og Wimpffen.
Solformørkelse kaldes det, naar Maanen paa
sin Bevagelse om Solen trader mellem denne og
Jorden. Hvis Maanen skjuler hele Solskiven,
kaldes Formirkelsen total, i modsat Tilfælde
partiel; indtraffer Formirkelsen paa en Tid, da
Maanen er i Apogæum (d. e. i største Afstand fra
Jorden), kan den ikke skjule hele Solen, og
Formørkelsen bliver da i det høieste ringformig, idet
Solranden paa alle Kanter sees at rage udenfor
Maanestiven. Solformirkelser tan tun indtrade
ved Nymaane, naar denne befinder sig ved en af
sin Banes Knuder; de viser sig hver Gang blot
paa enkelte Steder af Jordkloden, og en total
Solformirkelfe tan i det høieste kun vare 7
Minuter.
Solger, Karl Vilhelm Ferdinand, tysk
Æsthetiker, f. 1780, d. 1819, var en Tid Profesfor ved
Universitetet i Berlin. Nf hans Skrifter tan nav
nes: „Erwin. Vier Gespräche über das Schöne“
og „Vorlesungen über die Æsthetik“.
Solhverv, de to Tidspunkter i Løbet af et
Aar, da Solen staar høiest eller lavest i Forhold
til Himmelens Ækvator. Paa den nordlige
Halvkugle indtræffer Sommersolhverv (da Solen staar
høiest) 21de Juni og Vintersolhverv 21de Decbr.;
paa den sydlige Halvkugle er det omvendte
Tilfældet.
Solid, fast, tæt, gedigen, varig; sikker,
paalidelig, ægte, retskaffen, stadig.
Solidarisk, gjensidig, fælles ansvarlig;
Forpligtelse, som flere forbinder sig til en for alle
og alle for en at overholde eller indløse.
Soli Deo gloria, lat., Gud alene Æren.
Solidus, en af Keiser Konstantin den store
præget Guldmynt, hvis Værdi var = Kr. 10.78.
Soliman, Navn paa tre tyrkiske Sultaner,
af hvilke Soliman den anden, f. 1496, d. 1566,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
