Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Somerset (Grevskab) - Somerset (Titel). — Edvard Seymour. — Charles Seymour. — Edvard Adolfus Seymour - Somerset, Nord- (Ø) - Somerville, Mary - Somina - Somme - Sommelius, Gustav Lars - Sommer. — Sommermaaneder - Sommerauke - Sommerblot, se Blot - Sommerfeld - Sommerfeldt, Søren Christian - Sommerfugle, ogsaa Skjælvingede - Sommersolhverv, se Solhverv - Somnambulisme, se Søvngjængeri - Somniloque. — Somnolents, Søvndøsighed (s. d.) - Somnus, græsk Hypnos - Somogy - Sonate - Sonde - Sonderbund - Sonet - Songa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Somerset
Stenkul og Zink samt endel nyttige Stenarter.
Hovedstaden er Bath (s. d.).
Somerset, engelsk Greve- og Hertugtitel, som
first tilhirte Familien Beaufort (s. d.). Efter
SlcrgtenS Uddieu indehavdes Titelen af forstjellige
fremragende Statsmcrnd, og dens nuvcrrende Inde
havere er Eftertommere af Edvard Seymour,
en Broder af Henrik den ottendes Dronning Jo
hanne Seymour. Af dem kan nævnes: Charles
Seymour, f. 1662, d. 1748. Som første
protestantiske Rigspeer spillede han en betydelig Rolle
under Vilhelm den tredie, Anna og Georg den
første og bidrog meget til at styrte Marlborough.
— Edvard Adolfus Seymour, Hertug af
Somerset, f. 1804, blev 1834 Medlem af
Underhuset, indehavde senere flere høie Embedsstillinger
og var 1859—66 Marineminister.
Somerset, Nord-, Ø ved Amerikas
Nordkyst, omgives af Barrowstrædet i Nord, Cockburn
Land i Øst, Halvien Boothia i Syd og Prins
of Wales Land i Vest. Den er paa Grund af
Isforholdene lidet kjendt.
Somerville, Mary, engelsk Forfatterinde, f.
1780, d. 1872, blev af sin første Mand, der var
Marineofficér, undervist i Mathematik og Fysik
og leverede flere værdifnlde og omfangsrige Ar
beider om Astronomi og fysisk Geografi. Mest
bekjendte er hendes Verker „Mechanism of the
heavens“, „Connexion of the physical sciences“
og „Physical geography“. Ved sine Skrifter
øvede hun stor Indflydelse paa den kvindelige
Opdragelse i England.
Somina, Landsby i det russiske Guvernement
Novgorod, med stærkt besøgte Markeder, hvor
indtil 20—30,000 Mennesker pleier at samles.
Somme 1) Flod i Frankrige, udspringer i
Departementet Aisne, lMer mod Sydvest og fal
der nedenfor Abbeville i Kanalen, efter et Løb af
245 km. 2) Departement i det nordvestlige Frank
rige, ved Kanalen, og forøvrigt omgivet af
Departementene Pas de Calais, Nord, Aisne, Oise
og Seine inferieure, er 6161 km.² stort, med
557,000 Indb. Landet er lavt, frugtbart og godt
opdyrket, idet nasten fire Femtedele er Agerland;
der dyrkes Korn, Hamp, Lin og Raps samt Frugt,
og Kvcrgllvlen og Industrien er ogsaa betydelig;
den sidste omfatter især Fabrikation af Tøier,
Papir, Sukker og Olie. Hovedstad er Amiens (s. d.).
Sommelius, Gustav Lars, svensk Digter, f.
1811, d. 1848, blev 1837 Løitnant i Arméen.
1840 begyndte han at levere adskillige Poesier til
Bladene, og 1846 udgav han under Pseudonymet
Beppo „Vallmoknoppar, plockade på steppen“.
Trykket af Næringssorger traadte han 1848 ud af
Arméen, tog under den slesvigske Krig Tjeneste i den
danske Hær og faldt samme Aar i Slaget ved Dybbøl.
Sommer, en af de fire Aarstider, omfatter i
de tempererede og kolde Jordstrøg Aarets lyseste
og varmeste Tid. Paa den nordlige Halvkugle
er Midsommersdagen 21de Juni, paa den sydlige
21de December. — Sommermaaneder kaldes
Maanederne Juni, Juli og August.
Sommerauke, efter den ældre islandske
Kalender en Tillægsuge, som hvert syvende Aar
tillagdes Aaret, da det ved at beregnes til akkurat
58 Uger blev en Dag for kort. Efter
Kristendommens Indførelse kom den forbedrede julianske
Kalender i Brug, se forøvr. Kalender.
Sommerblot, se Blot.
Sommerfeld, By i den preussiske Provins
Brandenburg, med 10,500 Indb. og Fabrikation
af Tøier.
Sommerfeldt, Søren Christian, norsk
Botaniker, f. paa Thoten 1794, d. 1838, studerede først
ved Kjøbenhavns, senere ved Kristiania Universitet,
hvor han 1816 tog theologist Embedsexamen. To
Aar senere blev han Sogneprest i Saltdalen, 1824
residerende Kapellan i Asker og 1827 Sogneprest
i Ringebo. Ved Siden af sin prestelige
Virksomhed beskjeftigede han sig ivrigt med botaniske
Studier og udgav bl. a. „Supplementum Floræ
Lapponicæ“ og to „Centuriæ plantarum
cryptogamarum“. Desuden leverede han i forskjellige
videnskabelige Tidsskrifter flere Afhandlinger om
sine botaniske Undersøgelser.
Sommerfugle (Lepidoptera), Insektorden med
store skjældækkede Vinger, hvorfor de ogsaa kaldes
Skjælvingede. Disse Skjæl er saa smaa, at
de fer ud forn Stiv og har let for at vistes af.
Sommerfuglene udgjir en meget talrig Gruppe,
og flere af dem har fcrrdeles pragtig farvede Bin
ger. Deres Larver er for en stor Del høist
skadelige for Plantevexten. De kan inddeles i fire
Underordener: Dagsommerfugle (Papiliones),
Tusmørkesværmere (Crepuscularia),
Natsværmere (Phalæna) og de Mølartede
(Tinearia). Se forøvr. d. Art.
Sommersolhverv, se Solhverv.
Somnambulisme, se Søvngjængeri.
Somniloque (udt. Somnilok), Talen i Søvne,
Drømmen høit. — Somnolents,
Søvndøsighed (s. d.), Dorskhed.
Somnus (græsk Hypnos), i den romerske
Gudelære Søvnens Gud, Søn af Natten og
Dødens (Thanatos’s) Tvillingbroder. Han
fremstilledes som en slumrende Ingling eller som en
Genius med en omvendt Fakkel.
Somogy, Komitat i Ungarn, ved Donau,
6571 km.² stort, med 290,000 Indb. Hovedstad
er Kaposvar.
Sonate (af suonare, klinge), i Musiken
oprindelig et Instrumentalstytte i Modscrtning til
Sangstykke (Kantate) ; nu et stirre Tonestykke for Piano
alene eller i Forbindelse med Violin. Violoncel
eller et andet Instrument.
Sonde, i Kirurgien et Instrument til
Undersøgelse af trange og dybe Saar, Kanaler i
Legemet osv., bestaar i Regelen af en fin Sølvstang,
der er afrundet paa Enden.
Sonderbund, det Forbund, som de schweizerske
Kantoner Luzern, Freiburg, Wallis, Schwyz, Uri,
Unterwalden og Zug 1846 stiftede for at forsvare
de katholske Interesser. Se forøvr. Schweiz’s
Historie.
Sonet (Klangdigt), en lyrisk Versform, bestaar
af 4 Strofer med tilsammen 14 Vers eller
Strofelinier, saaledes at de to første Strofer indeholder
hver 4 og de to sidste hver 3 Vers; i førstnævnte
man der kun være 2 Rim af en Formel.
Sonetten er af italiensk Oprindelse og anvendes i
Regelen i Digte af erotisk Natur. Den norske
Digter Welhavens „Norges Dæmring“ er en
righoldig Prøve paa denne Versform.
Songa, Elv i Bratsberg Amt, løber ud fra
Hellevand i Hardangerfjeldene, gaar mod Sydost
og Syd og falder efter et Løb af 175 km. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
