Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spalato, tidligere Palatium - Spalding, Johann Joachim - Spalier, d. s. s. Espalier (s. d.) - Spallanzani, Lazaro - Spaltbarhed - Spalteaabninger - Spandau - Spangenberg, August Gottlieb - Spanheim, Ezekiel von - Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Splllding
Palads, hvoraf der nu kun findes endel Ruiner
tilbage.
Spalding, Johann Joachim, tysk protestantisk
Theolog, f. 1714, d. 1804, studerede i Rostock og
Greifswalde og blev 1740 Prest i Pommern, 1764
Provst ved Nitolaikirken i Berlin og senere
Medlem af Overkonsistoriet. Han er Forfatter af flere
populærfilosofiske Skrifter, hvoriblandt kan nævnes:
„Die Bestimmung des Menschen“, „Gedanken über
den Werth der Gefühle in dem Christenthum“ og
„Religion, eine Angelegenheit des Menschen“.
Spalier, d. s. s. Espalier (s. d.).
Spallanzani, Lazaro, fremragende italiensk
Naturforsker og Fysiker, f. 1729, d. 1799, studerede
i Bologna, bereiste 1779 en Del af Schweiz og
gjorde 1785 en Reise til Konstantinopel, Korfu
og Cypern. Ved Beskrivelsen af sin „Viaggi alle
due Sicilie e in alcune parti degli Apennini“
har han gjort sig høit fortjent af
Naturvidenskaberne, ligesom ogsaa ved sine Undersøgelser over
Fordøielsen, Infusionsdyrene og Frøernes
Forplantning famt over Blodets Kredsløb.
Spaltbarhed, den Egenskab hos Mineralerne,
at de i visse Retninger let og ufravigeligt lader
sig dele. Som Filge heraf vil et Minerals De
ling med stirre Lethed kunne ste i nogle end i
andre Retninger, og Delingen vil frembringe jevne
og glinsende Flader. Blandt de Mineraler, som
i hii Grad besidder Spaltbarhed, kan navnes
Glimmer, Gipsspat og Kalkspat.
Spalteaabninger, smaa Porer i Plantevævet,
som tjener til at lette Luftens Adgang til Plantens
indre Organer.
Spandau, befæstet By i den preussiske
Provins Brandenburg, ved Floden Sprees Udløb i
Havel, vest for Berlin, med 28,500 Indb. I det
stærke Citadel opbevares den tyske Rigskrigsskat.
Byen har storartede militære Fabriker,
Kanonstøberier osv.
Spangenberg, August Gottlieb, tysk Theolog,
f. 1704, d. 1792, blev 1744 Biskop for
Brødremenigheden. Hans „Idea fidei fratrum“ kan
betragtes som et symbolsk Skrift i
Brødremenigheden.
Spanheim, Ezekiel von, fremragende
Statsmand og Filolog, f. i Genf 1629, d. i London
1710, blev 1651 Professor i Skjønliteratur i sin
Fødeby. Senere traadte han i Kurfyrften af
Brandenburgs Tjeneste, hvis Statsminister han
blev; derpaa reprcrsenterede han Brandenburg som
dets Gesandt i Paris og London. Hans Hoved
verker er „Dissertationes de usu et præstantia
numismatum antiquorum“ (Rom 1664) og
„Orbis Romanus“ (London 1704).
Spanien, Kongerige i det sydvestlige Europa,
udgjør den største Del af den pyrenæiske Halvø.
Det ligger mellem 36° 1′ 20″ og 43° 47′ 40″
n. Br. og 8° 9′ og 21° 1′ 10″ ø. L. (fra Ferro).
Spanien omgives i Nord af den Biskaiske Bugt
og Frankrige, i Øst og Syd af Middelhavet og i
Vest af Portugal og Atlanterhavet. Størrelsen
er 500,443 km.², og Folkemængden 17 Millioner.
Af Kolonier besidder det: I Asien Filippinerne,
170,585 km.², med 6,200,000 Indb.; i Afrika de
Kanariske Øer, Fernando-Po, Annobon og
Besiddelser i Guineabugten, 9.476 km.² med 316,000
Indb.; i Amerika Kuba og Portorico med
Jomfruøerne, 128,147 km.², med 2,100,000 Indb.; i
Spanien
Australien Ladronerne, Karolinerne (?) og
Pelewøerne, 3,360 km.², med 37,000 Indb. Ialt af
Kolonier 311,568 km.² med 8,653,000 Indb.
Spanien er fordetmeste et Høiland med tildels
steile, af Havet kun lidet indskaarne Kyster. Det
hæver sig i Regelen terrasseformet og har en
Middelhøide af ca. 800 m. Høisletten
gjennemstryges af flere Bjergkjæder; i Nord danner
Pyrenæerne (s. d.) Grændsen mod Frankrige og
fortsattes vestover i de kantabriske Bjerge.
Mod Syd danner Fjeldkjæden Sierra Nevada
Høislettens Grændse; nordenfor og næsten parallelt
med denne ligger Sierra Morena, og fra
førstnævntes østlige Ende strækker sig de
iberiske Bjerge under forskjellige Navne (Sierra
de Cuenoa, Molina, Urbion m. st.) nordefter.
Midt inde i Landet gaar en Fjeldkjæde fra Nordost
mod Sydvest, ligeledes under forskjellige
Benævnelser, og fortsætter i Portugal; den tan betragtes
som en UdlMer fra de iberiske Bjerge, og dens
væsentligste Del kaldes Sierra de Guadarama;
søndenfor denne findes et isoleret Fjeldsystem,
Sierra de Guadelupe. Middelhiiden af de
spanske Bjergkjæder kan sættes til 1500—2000 m.
Paa flere Steder danner Kysten skarpt
udspringende Forbjerge, blandt hvilke kan nævnes
Penas, Ortegal, Finisterre, Corrobedo,
Trafalgar, Palos og Gibraltar. Spanien
er rigt paa Floder, af hvilke flere har en betydelig
Størrelse; blandt disse er Ebro, som har Afløb
til Middelhavet, samt Minho, Duero, Tajo,
Guadiana og Guadalquivir, hvilke falder i
Atlanterhavet. Af de Floder, som har Afløb til
den Biskaiske Bugt, og som alle er af ringe
Størrelse, kav navnes Bidasoa, Nervion og Eo.
De fleste af Floderne har paa lange Strækninger
et rivende Løb og er derfor af mindre Betydning
for Samfærdselen; dog kan de tildels befares
af Skibe, og paa enkelte Steder er de ved
Kanalisering gjorte farbare. Indsjøerne er faa og af
ubetydelig Størrelfe; de største er Albufera i
Valencia, Mar-Menor i Murcia og Laguna
de la Janda i Andalusien. Af Mineralkilder
findes et stort Antal. Klimatet er ide lavere
Egne temmelig varmt, og i de sydlige Kystbyer
næsten tropisk; paa Hiistetten derimod er det
kjøligere med tildels strenge Vintre. Eiendommelige for
Spanien er to Slags Vinde, nemlig Gallego,
en bidende Nordenvind, som blæser over Høisletten,
og Solano, en hed, tør Søndenvind, som paa
Sydkysten ofte ødelægger Plantevexten.
Jordbunden er frugtbar, men mange Steder lidet dyrket
paa Grund af Vandmangel. For at afhjelpe
denne har man fleresteds med store Omkostninger
forskaffet sig kunstig Vanding; de fleste af disse
Vandingsanlæg skriver sig fra den Tid, da
Spanien tilhørte Maurerne. Landbruget er den
egentlige Hovednæringsvei. Af Kornsorter dyrkes
fornemmelig Hvede, Hirse og Mais, derhos Ris; de
rigeste Korndistrikter er de nordvestlige Provinser.
Landets sydlige Del frembringer Olivenolie,
Sukker, Bomuld og Sydfrugter. Vinavlen er af stor
Betydning, næsten overalt i Landet haves
Vinplanlager, hvorhos saavel friske Vindruer som
Rosiner udgjør en betydelig Udførselsartikel. Af
Skov gives kun lidet, og Spanien indfører
derfor en hel Del Trælast. Husdyravlen er ogsaa af
stor Vigtighed og i den sidste Tid i rask Opkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
