Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spansk Sprog og Literatur - Spanter - Sparbo - Sparebanker, se Art. Bank og Bankvæsen - Sparks, Jared - Sparre. — Karl Ulfsson Sparre. — Lars Siggesson Sparre. — Erik Larsson Sparre. — Per Larsson Sparre, Friherre. — Erik Sparre. — Clas Sparre. — Per Georg Sparre. — Gustav Adolf Vive Sparre, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spansk Sprog og Mteratur
ved sin Klangfuldhed og BMlighed. famt ved
fiere Ciendommeligheder i Berbernes Konstruktion
og i Satningsbygningen; ligeledes ved de mange
fuldtoneude Konfonantendelfer. der itte som i Franst
og Portugisisk gaar over til Naselyd. Sproget
deler sig forMrigt i flere Dialekter, forn Kastili
anst, Klltaloniss, Galicist osv. De aldste skriftlige
Optegnelser paa Spansk stammer fra det 12te
Aarh. Siden Midten af det 18de Aarh. har det
spanske Sprog flere Gange varet videnstabelig
bearbeidet, saaledes as Grammatikerne Francesson,
Wiggers, Montana, Lespada og Nabert. —
Spaniens Literatur er meget righoldig og kan siges
at begynde med det 13de Aarh. Paa dette Tids
punkt blev den as 4000 Vers bestaaende Kunstdigt
cyklus om den spanske Nationalhelt Cid ssrlven. hvil
ket er det firste Poetiske Arbeide i Landets Sprog.
Fra Tiden fir det 15de Aarh. skriver sig ogsaa
endel Romancer, satiriske Digte m. m. samt
endel prosaiske Arbeider, hvoriblandt Lovsamlin
ger, kronologiske, filosofiske og theologiste Verker.
Med det 15de Aarh. begynder Spaniens
Riddertid. De heldige Kampe mod Maurerne og de
eventyrlige Bedrifter, som under disse Kampe
udførtes as enkelte Helte, opflammede Romantiken
og frembragte især i det sidstncrunte Tidsrum en
talrig Mængde Ridderromaner, Røverromaner,
Hyrdedigte, Troubadurpoesier osv. Ogsaa Lyriken
blomstrede op, vistnok startt paavirtet af den ita
lienske Poesi, ligesom Dramaet og den episke Digt
art havde sine Dyrkere. Af Digterne i dette
Tidsrum bør nævnes Lyrikerne de Villena,
Santillana, de Bledo, Boscan, de Vega,
de Miranda, Montemayor, de Mendoza
og Ponce de Leon; af Romanforfattere
Montemayor, Gil Polo og Mendoza. Ogsaa
Historieskrivningen dyrkedes flittigt, deriblandt af
Ocampo, Avila, Morales og Argenzola.
Den fpanste Literaturs Gnldalder indtraffer i det
17de Aarh. Paa alle Felter fremstod fremragende
Digtere og Skjønaander, hvis fornemste
Repræsentanter er Cervantes, „Don Quixotes“
udødelige Forfatter, Dramatikerne Lope de Vega
og Calderon. Det er især Dramaet eller den
sceniske Fremstilling, som i denne Periode kan
opvise et stort Antal heldige Dyrkere. Foruden de
allerede nævnte bør omtales Autos, Loas,
Entremeses, de Molina, Moreto, Alarcon,
Guevara og Enciso. Blandt Lyrikerne er
Gongora, Quevedo, de Villegas og de
Rioja de mere fremtrædende og blandt Roman
forfatterne staar de Hita samt Satirikeren og
Komikeren Guevara i forreste Række. Historie
skrivningen opvifer ogfaa flere betydelige Navne
som Moncada, Mariana, Herrera,
Castillo m. fl. Det 18de Aarh. udmærkede sig ved
den Indfiydelse, som den fremmede, isar den franst
tlllssiste Digtning fit paa den spanske Literatur.
Den nationale Aandsretning gik paa alle Felter
tilbage og syntes aldeles at stnlle tvales nnder
det indfirte Fremmede. I det hele betegner dette
Tidsrum et acmdeligt Forfald, og yderst faa var
de Mand. som formanede at have sig over det
almindelige. Blandt disfe tan maaste navnes
Dramatikerne Cadalso og Jovellanos, og
Lyrikerne Arroyal og Valdez. Med det 19de
Aarh. er den nationale Aand vaagnet til nyt Liv.
At den nyere Tids Digtere har flere vundet et
Navn ogsaa udenfor sit Fædreland, deriblandt
Dramatikerne de la Rosa, Herrera,
Saavedra og Zorilla, Lyrikerne Ariaza Gallego
og Lista samt Romantikerne Ariza og
Cabarello. Af nyere Historikere fortjener Muñoz,
Conde, Llorento og Lafuente at omtales.
Spanter, svære, fordetmeste mere eller
mindre krumme Tømmere, udgjør et Skibsskrogs
Skelet og giver Skibet dets Styrke og Form:
de anbringes med den ene Ende staaende Paa
Kjilen og bugter sig paa begge Sider nd fra
denne som Ribben. Ved et Skibs Bygning
reises først alle Spanter, hvorefter Yderhuden
paaslaaes.
Sparbo, Prestegjeld i Indherred, Nordre
Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Mære, Sked og
Henning.
Sparebanker, se Art. Bank og Bankvæsen.
Sparks, Jared, amerikansk Historiker, f. 1789,
d. 1866, var i sin Ungdom Møllergut og gik
senere i Snedkerlære, men ved Venners Hjelp
blev han sat istand til at studere. Efter 1815 at
have taget theologisk Examen, var han en Tid
Lærer og fik derpaa 1819 et Prestekald i
Baltimore. 1823 overtog han i Boston Redaktionen
af „North American Review“, hvilken Post han
indehavde indtil 1839, da han ansattes som
Professor i Historie ved Universitetet i Cambridge.
Af hans talrige skriftlige Arbeider kan nævnes:
„Diplomatic correspondence of the American
revolution“, „Life and writings of Wastington“
og „Correspondence of the American
revolution“.
Sparre, en af de ældste svenske Adelsslægter,
som blandt sine Medlemmer tæller flere
navnkundige Mænd. Karl Ulfsson Sparre, af
Tofta, f. 1317, d. 1407, Kong Karl Knutssons
Bedstefader paa mødrene Side, var en af dem,
som især bidrog til at støde Magnus Eriksson
fra Tronen. Under Kong Albrecht var han
Rigets Marsk; senere var han med at indkalde
Dronning Margrete. — Lars Siggesson
Sparre, d. 1554, var en af de Gidsler, som af
Kristiern den anden bragtes til Danmark; under
Gustav Vasa var han svensk Rigsraad og Marsk
samt anvendtes i adskillige militære og
diplomatiske Hverv; saaledes fik han 1523 og 1531
Anførselen af en svensk Hær til Norge, og gjorde i
Forening med Johan Turesson Ende paa
Dackefeiden (se Dacke). — Erik Larsson Sparre, svensk
Rigsraad og VicekcmSler, var berimt for sin Lar
dom. 1587 var han svensk Gesandt i Polen og
udvirkede som saadan Sigismunds Valg til Konge.
Senere faldt han i Unaade hos Kong Johan,
men under hans Efterfølger Sigismund fik han
sin tidligere Indflydelse igjen. Da Hertug Karl
kom til Magten, flygtede han ud af Landet; men
efter Slaget ved Stångebro blev han udleveret
til Karl, der lod ham dømme som Landsforræder
og henrette 1600. — Per Larsson Sparre,
Friherre, f. 1628, d. 1692, udmarkede sig som
Feltherre under Karl Gustav, blev 1674
Rigstøimester og tog som Medlem af Rigsdagen 1678
og 1680 en indflydelsesrig Del i Forhandlingerne.
— Erik Sparre, f. 1665, d. 1726, var fMst
Officér i fransk Tjeneste. Efter Karl den tolvtes
Død vendte han hjem, blev Rigsraad, Greve og
Feltmarskal og ledede som svensk Ambassadør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
