Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spedalskhed - Spedition. — Speditør - Spee, Friedrich von - Spegel, Haquin - Speier - Speil. — Planspeil. — Sfæriske Speile. — Hulspeile. — Konvexe Speile - Speiljern, enslags hvidt Raajern, se Art. Jern - Speilmetal - Speilteleskop, se Art. Kikkert - Speiskobolt, se Kobolt - Speke, John Hanning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spedition
sædvanlig giver sig tilkjende ved røde eller brunagtige,
fmertefulde Knuder i Nnsigtet og paa Hcrnderne. og
som ledsages af Mathed, Tungflndighed og Feber.
Tildels bryder Knuderne ud i Saar, forn bedcettes
af en tyt Skorpe og efterlader hvide Ar i Huden.
Ogfaa Nerverne kan angribes, saa at Lemmerne
bliver følesløs, skrumper ind og tilsidst falder
af. Sygdommen, fom fir var meget mere ud
bredt end i vore Dage, optrcrder fornemmelig i
Kyftegnene, og da isar blandt den fattigere Be
folkning; i Europa forekommer den i det vesten
fjeldfle Norge, paa Island, i Sverige, Finland,
de russiste VstersjMrovinser samt ved Middel
havet og det Sorte Hav. I de andre Verdens
dele er dens Forekomst fortiden meget hyppigere,
fornemmelig i Ost- og Vestindien, Brasilien, Kina,
Japan m. fl. St. Spedalstheden optrcrder epi
demisk, og den antllges at foraarsllges bed over
dreven Nydelse af daarlig og bedcrrvet Fist. Hvor
vidt den er fmitfom, har der blandt Lcrgerne her
sket forstjellige Meninger, men de fleste helder
nu til den Anskuelse, at den ikte er det; derimod
paaftaaes det, at Sygdommen tan gaa i Arv fra
Foraldre til Birn. Den har i den senere Tid
varet Gjenstand for ivrige Studier af flere Vi
denstabsmcrnd, blandt hvilke kan nævnes
Nordmændene Professor W. Boeck og Overlæge
Danielssen. — I Norge fandtes ved Udgangen af
1880 1606 Spedalske, hvoraf i Hospitaler 617.
Hospitaler for dem er oprettede ved Bergen, Molde
og Trondhjem.
Spedition, Viderebefordring af Varer o. lign.,
som ikke sendes direkte til Bestemmelsesstedet. —
Speditør, en, som driver Speditionsforretning;
Vareforsender.
Spee, Friedrich von, tysk Digter, f. 1592,
d. 1635, traadte 1610 ind i Jesuiterordenen og
lagde sig efter de skjønne Videnskaber, Filosofi osv.
Som en af de ivrigste Forkjæmpere for
Hexeprocessernes Afskaffelse har han erhvervet sig store
Fortjenester af Menneskeheden, og ved sit Skrift
„Cautio criminalis, seu de processibus contra
Sagas liber“ bidrog han meget til, at denne
grusomme Levning fra den barbariske Tid kom til at
forsvinde.
Spegel, Haquin, svensk Geistlig, f. 1645, d.
1714, studerede først i Lund, senere ved forskjellige
udenlandske Universiteter og blev 1671
Hofpræditant ved det svenste Hof. Otte Aar senere blev
han Superintendent paa Gotland, 1685 Biskop i
Skara, forflyttedes 1692 i samme Egenskab til
Linköping og udnævntes 1711 til Erkebiskop. Han
tog sig med Iver af det svenske Kirkevæsens Ord
ning og bidrog i vcrsentlig Grad til Utarbeidel
sen as Kirkeloven og af den fvenste Kirkesalmebog,
til hvilken han digtede et betydeligt Antal Salmer.
Af hans øvrige skriftlige Arbeider kan nævnes
hans „Glossarium Sviogothicum“.
Speier, Hovedstad i det baierste Rhinpfalz,
ved Speierbachs UdlM i Rhinen, med 14,500
Indb. Byen er Scrde for et protestantisk
Konsistorium og en katholsk Biskop og har flere hiiere
Undervisningsanstalter famt en Domkirke, som
fuldførtes 1061 og som 1846—69 restaureredes.
Under Kongekoret ligger flere af de tyste Keisere
og Konger begraune. — Byen var indtil 1801
en fri Rigsstad. Af de i Speier holdte 29
Rigsdage var den i 1529 den vigtigste. (Se Art.
Protestanter, 1ste Sp. og Reformationen, 2den Sp.).
Speil kaldes i Optiken (Lyslæren) ethvert
Legeme, som har en blankpoleret Overflade, hvorfra
de paa samme indfaldende Lysstraaler lider en re
gelmcrssig Reflexion. Efter Speilfladens Form
inddeles Speilene i Plane og krumme. Naar et
lysende Punkt befinder fig foran et Planspeil,
vil man bag dette se et Billede af Lyspunktet,
liggende i- den lodrette Linie fra dette ned paa
Speilfladen og lige langt bagenfor Speilfladen,
forn Lyspunktet ligger foran famme. Alle fra
dette udsendte Lysstraaler, som naar Speilet, vil
nemlig reflekteres fra dette i saadanne Retninger,
som om de var ndgaaede fra hint Billedpnnkt.
Er det en lysende Gjenstand (d. e. en Samling
af lysende Punkter), som befinder sig foran Speilet,
vil det anfsrte gjelde hvert enkelt Punkt llf samme,
idet da de uendelig mange enkelte Billedpunkter sam
mensmelter til et helt Billede, som klart og bestemt
gjengiver Gjenstandens baade Form og Farver.
Af krumme Speile er de sfæriske de vigtigste,
d. e. saadanne, hvor den speilende Flade udgjør
en Del af en Kugleflade. Disse kan da igjen
være enten Hulspeile, naar Speilfladen danner
en Del af en indvendig poleret Hulkugle, eller
konvexe Speile, naar den reflekterende Flade
udgjir en Del af en udvendig poleret Kugle. Isar
Hulspeilene finder megen Anvendelse ved for
stjellige astronomiske og fysikalske Instrumenter,
og er da hyppig forarbeidede af en eller anden
Metallegering, f. Ex. af Kobber og Tin, som
let lader sig polere meget fint. I Almindelig
hed er dog Speilene forfcrrdigede af Glas
(Speilglas), som paa den ene Side gives et
ugjennemsigtigt Overtræk af en Legering af Tin og
Kviksølv (Amalgam). Speilglasset fremstilles en
ten ved Blcrsning eller Slibning; derefter flibes
det Paa den Maade, at to Glasplader gnides mod
hinanden, idet man som Slibematermle benytter
Sand. derpaa Smergel, og tilsidst poleres Glasset
med Tinaske eller Polérrødt. Belægningen sker
ved, at Tinfolie udbredes paa et Bord og bedcrt
tes med et Lag Kviksølv, hvorefter Glasset lagges
paa Tinfolien og Koitiilvet presses nd ved Vegte
og Skruer. — Forfcrrdigelse af Glasspeile skriver
sig fra det 14de Aarh. og er en Opfindelse af
Venetianerne; de første Speile var af blæst Glas
og uforholdsmæssig dyre samt smaa, og først 1683
lykkedes det Franstmanden Thewart at fllbritere
Speile af støbt Glas. Man tan nu fremstilli
Glasstader af indtil 7 m.’s Længde og Brede og
over 3 cm.’s Tykkelse; de anvendes itle blot til
Speile, men ogfaa til finere Binduesruder osv.
Det meste SpettglaS tilvirkes i Belgien, Frank
rige, England, Rusland, Benedig, BMmen og
Tyskland. Til Norge indfMtes 1879 henimod
20,000 kg. Speilglas og ca. 10,000 kg. færdige
Speile.
Speiljern, enslags hvidt Raajern, se Art. Jern.
Speilmetal, en Legering af Kobber og Tin,
forn er scrrdeleS modtagelig for fin Politur, an
vendes til optiske Instrumenter saasom Hulspeile
o. lign.
Speilteleskop, se Art. Kikkert.
Speiskobolt, se Kobolt.
Speke (udt. Spihk), John Hanning, bekjendt
engelsk Reisende, f. 1823, traadte 1844 som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
