Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Speke, John Hanning - Speksten - Spektakel - Spektralanalyse, se under Spektrum - Spektroskop, se under Spektrum - Spektrum. — De Fraunhoferske Linier. — Spektroskoper. — Spektralanalyse. — Absorbtionsspektrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spetsten
Officér md i Arméen og deltog 1849 i Felttoget i
Pendsjab som Kaptein ved et Seapoyregiment.
Efter Krigens Slutning gjorde han en videnskabelig
Reise til Himalajakjæden og foretog under denne
nøiagtige Observationer ang. astron.
Stedsbestemmelser osv. Sammen med Burton foretog han
1858 en Reise fra Zanzibar til Sjøen
Victoria-Nyansa i det indre Afrika, hvor han af de
Indfødte fik høre, at der gik en stor Flod mod Nord.
Han gjettede paa, at dette var Nilens Udspring,
og for at faa det undersøgt gjorde han 1860
sammen med Grant en ny Reise til det indre
Afrika, fulgte Victoria-Nyansa nordover og fik sin
Formodning bekræftet. 1864 rammedes han paa
en Jagttur ved Bath i England af et Vaadeskud,
som medførte Døden.
Speksten (Steatit, det er Fedtsten), tæt Talk,
graalighvid, bearbeides til forskjellige
Nipsgjenstande, til at fjerne Fedtpletter fra Tøi osv. samt
som Skrivekridt.
Spektakel (lat.). Syn, Skue; Larm, Bulder;
Ophævelse. — Spektatuløs, opsigtvækkende;
forargelig, anstødelig, lattervækkende.
Spektralanalyse, se under Spektrum.
Spektroskop, se under Spektrum.
Spektrum kaldes det regnbuefarvede Billede,
som optræder, naar Solstraaler eller andet Lys
brydes gjennem et Prisme (s. d.). Det kan enten
iagttages derved, at man lader de gjennem
Prismet brudte og disperserede Straaler falde paa en
hvid Skjærm, eller idet man gjennem en
Kikkert betragter det ved Prismet afbMde Billede
af den Aabning, hvorigjennem Lyset falder ind
paa Prismet. Spektrets enkelte Farver optrader
med stirst Renhed. naar denne Aabning er en
meget trang Spalte, parllllel med Prismets bry
dende Kant. Forsaavidt det anvendte Lys hidrirer
fra Solen (med andre Ord, forsaavidt man dan
ner Ng et Solspektrum). vil man da i det for-
Mrigt mere eller mindre startt lysende Billede
tunne fe et stort Antal af mirte. skarpt begrcrnd
sede Linier eller Striber, hvoraf nogle staar enkelt
vis, andre i Grupper, nogle er yderst fine, andre
tykkere, men alle parallele med Prismets
brydende Kant. Disse Linier kalder man de
Fraunhoferske Linier efter den bekjendte tyste Optiker
Fraunhofer (s. d.), der. efterat Striberne først
var paaviste af Englænderen Wollaston,
underkastede dem en nøiagtigere Undersigelse. Under
gunstige Omstændigheder og med Anvendelse af
de bedste Hjelpemidler har man i Solspektret
kunnet tælle endog mere end 2000 Linier, hvoraf
de mest fremtrædende af Fraunhofer blev
betegnede med Alfabetets første Bogstaver fra A
til H. Linierne A og B ligger i Spektrets ride
Parti, C i det orange, D (egentlig to meget ncrr
staaende Linier) i det gule, E i det grønne, F i
det lyseblaa, G i i det indigoblaa og Dobbelttimen
H i det violette. De Fraunhoferste Linier har
altid den samme Plads i Spektret og bibeholder
altid indbyrdes den samme relative Beliggenhed,
uafhcrngig af Dags- og Aarstid og ligeledes uaf
hcengig af, om det anvendte Lys lommer direkte
fra Solen eller er reflekteret f. Ex. fra en hvid
Sky, fra en Planet eller fra Maa²nen. De
antyder, at der i det til os kommende Sollys
mangler visse Lyselementer, d. v. s. mangler Lysstraaler
af visse bestemte Grader af Brydbarhed inden de
Spektrum
Grændser, hvori disse overhoved optræder i
Spektret. — For med Lethed at kunne studere et
Spektrums Egenskaber samt med Sikkerhed
bestemme de i samme optrædende Liniers Plads og
relative Afstand har man konstrueret særegne
Instrumenter, som kaldes Spektroskoper, og som
væsentlig bestaar af ét eller flere Prismer i
Forbindelse med en eller flere Kikkerter. Undersiger
man med et saadant Instrument det Lys, som
udgaar fra forstjellige Lyskilder, vil man finde,
at de derved dannede Spektra tan have en yderst
forskjellig Karaktér. Et fast hvidglødende Legeme,
f. Ex. en hvidglødende Platinatraad, vil saaledes
give et Spektrum med de samme Farver som i
Solspektret, men uden nogetsomhelst Spor af de
i dette optrædende sorte Linier, og det famme
er Tilfaldet med alle Spektra, forn hidrirer fra
Lys. der kommer direkte fra et hvilketsomhelst fast
glidende Legeme. Et faadant kaldes et kontinuer
lig. Sftekttum i Modfcrtning til det diskontinuer
lige eller (ved sorte Strider) afbrudte Solspektrum.
Bruger man derimod forn Lyskilde en Flamme,
som alene bestaar af glidende Gasarter eller
glødende Dampe, vil der fremkomme Spektra af en
helt anden Karaktér, idet de nemlig bestaar af et
stirre eller mindre Antal af mere eller mindre
starpt begrændsede lyse Linier af forskjellig Farve
og adskilte ved mirke Mellemrum (altsaa dis
kontinuerlige Spektra). Liniernes Antal, Farve
og indbyrdes Beliggenhed kan være meget
forskjellig og afhænger af det eller de Stoffer,
som indeholdes i Flammen i glødende Tilstand,
idet hvert entelt temist Element nnder disse Om
stcrndigheder fremviser sit scrregne for det eien
dommelige og karakteristiske Spektrnm. DeSligt
Spektra sees uden Vanskelighet, i Spektroskopet,
naar man foran dettes Spaltaabning stiller en
Spiritusflaniine eller en i og for sig svagt lysende
Bunsens Gasftamme, hvori man ved Hjelp af en
i Enden bMt Platinatraad indbringer en ringe
Mcrngde af en OplMning af et eller andet Metal
salt. Saaledes vil f. Cx. en Oplisning af Chlor
natrium (Kogsalt) eller en anden Natriumforbin
delfe give Flammen et startt lysende gult Farve
ssjar og fremoife et Spektrum, der ved en flygtig
Iagttagelse alene synes at bestaa af en enkelt
lysgul Stribe, meu som ved nøiere Granskning
fremtræder som to meget nær staaende fine gule Linier,
hvis Lys med Hensyn til Brydbarhed nøiagtig
svarer til den Fraunhoferske Dobbeltlinie D i
Solspektret. Paa lignende Maade forholder det
sig med mange andre Elementer. Jernet giver
faaledes et Spektrum, hvori over 400 Lysstriber
Miagtig svarer til ligesaa mange mprke Fraun
hoferste Linier, og overhoved er der paavist saa
mangfoldige Overensstemmelser af denne Art, at
der ikke er nogensomhelst Mulighed for, at disse
skulde kunne betragtes eller betegnes som
Tilfældigheder, men derimod maa opfattes som
noget, der med Nødvendighed hænger fammen
med Tingenes inderste Væsen, og hvoraf der
(som nedenfor skal vises) lader sig uddrage ret
mærkelige Slutninger angaaende Solens og andre
Himmellegemers fysiske og kemiske Beskaffenhed.
De permanente Gasarters Spektra fremstilles
og undersøges, idet vedkommende Gas indbringes
i et fint Glasrør, som stilles foran
Spektroskopets Spalte, og hvorigjennem der ledes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
