Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spektrum. — De Fraunhoferske Linier. — Spektroskoper. — Spektralanalyse. — Absorbtionsspektrum - Spekulation. — Spekulativ. — Spekulant - Spelt, en Hvedeart, se Hvede - Spencer, George John, Greve af. — John Charles Spencer, bekjendt under Navnet Lord Althorp - Spencer, Herbert - Spendabel. — Spendage. — Spendere - Spener, Filip Jakob - Spenser, Edmund - Speransky, Michael, Grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spelulation
som er laant fra Solen, siger det sig selv, at de
giver Spektra, der væsentlig har samme Karakter
som Solfpektret, og som selvfølgelig itte kan give
nogen Oplysning om disfe Legemers kemiste Sam
menfatning. De forstjellige Fixstjerner giver deri
mod Spektra med for dem eiendommelige Linje
grupper, hvoraf man kan flutte sig til de paa dem
forekommende Grundstoffer. Mange af vore jordiske
Stoffer fynes at vare udbredte gjennem hele
Verdensaltet, idet man gjennem Spektroskopet gjen
sinder dem paa Stjernerne. De mest udbredte er
Bllndstof, Natrium, Magnesium og Jern. Der
hos har mange Fixstjerner ogsaa Stoffer, som
itte er kjendte paa Jorden.
Spekulation, Betragtning, Forskning,
Granskning, dybsindig Overveielse; i Handelssproget
Beregning af sandsynlig Vinding eller Tab;
forudberegnet Handelsforetagende, hvorved man i Haab
om at vinde vover noget. — Spekulativ,
forskende, grublende; dristig i Handelsforetagender.
— Spekulant, Iagttager, Forsker, Grubler;
en, som vover noget uden at være sitter paa, om
han vil have Fordel eller Tab deraf.
Spelt, en Hvedeart, se Hvede.
Spencer, George John, Greve af, engelsk
Bibliofil, f. 1758, d. 1834, var en Tid Medlem
af Ministeriet under Pitt og Fox. 1806 trak han
sig tilbage fra det offentlige Liv og beskjeftigede
sig nu næsten udeluttende med at samle Bøger,
saa at han ved sin Død eiede det største og
ko[[st]]bareste [[** rekonstruert, sjk kilden **]] Privatbibliothek i Europa. — John
Charles Spencer, foregaaendes Søn, bekjendt
under Navnet Lord Althorp, engelsk Statsmand, f.
1782. d. 1845, blev i en Alder af 21 Aar Med
lem af Underhufet og 1830 Skatkammerkansler. I
finansielle Sager gjaldt han for en Autoritet og
viste sig i Besiddelse af megen Dygtighed, idet han
paa en heldig Maade forstod at formindste Stats
ndgifterne nden Skade for de offentlige Interesser.
Hans Forslag til en irst Kirkelov medfirte en
Spaltning i Ministeriet, hvorfor han 1834 traadte
ud af Regjeringen og blev Medlem af Overhuset.
Her sluttede han sig til Frihandelspartiet.
Spencer, Herbert, engelsk Forfatter og Filosof,
f. 1820, blev i en Alder af 17 Aar Civilingeniør,
og beskjeftigede sig ved Siden deraf med at studere
Filosofi. 1845 ovgav han sin Stilling som In
geniir ved lernbanevasenet og ofrede sig udelut
lende for literar Virksomhed. 1848 blev han
Medarbeider ved Ugestriftet „The Economist“.
Som Filosof er Spencer stcrrkt paavirket af So
cialismen og Darwinismen. Hans 1860 paabe??
gyndte Hovedverk „A system of synthetic
philosophy“ tilsigter en ny Grundlagning og en
Fuldstændiggjørelse af de filosofiske Videnskabers
System paa Evolutionstheoriens Fundament.
Dette omfcmgsrige Berk samt fiere scrrfiilte filo
fofiste ug fociale Afhandlinger har fundet en stor
Lasekreds ogsaa udenfor England.
Spendabel, gavmild rundhaandet. —
Spendage (udt. Spandasj), Uddeling, Foræring, Gave;
spendere, forære, uddele, give tilbedste.
Spener, Filip Jakob, fremragende protestantisk
Theolog, f. i Elsas 1635, d. 1705. studerede ved
forskjellige tyske og schweiziske Universiteter og var
derpaa en Tid Prest i Strasburg samt Larer ved
Universitetet der. 1664 udnævntes han til Doktor i
Theologien og to Aar efter til Prest i Frankfurt
a. M. og Senior for den dervcrrende Geistlighed.
Her begyndte han for Alvor sin fplgerige Virk
somhed for Vækkelsen af et stirre aandeligt Liv
inden Kirken, som da Paa flere Steder var aflist
af en ufrugtbar Orthodoxi. Hun indfljcrrpede i
sine Prcrdikener Nidvendigheden af Omvendelfe,
aandelig Gjenfidelfe, og foregik den ham under
ordnede Geistlighed med et lyfende Exempel paa,
at en Prest ikke blot har at prcrdike overensstem
mende med Skriftens Bogftav, men llt hcm ogsaa
bir sige at vatte et kristeligt Liv og lede dette
paa ret Vei efter Evangeliets Bnd. Skoleun
dervisningen tog Spener sig med Iver af. Den
stod paa hans Tid paa et meget laut Trin. idet
Lcrrerne for en stor Del var uvidende og Geiste
ligheden saa optagen med Driftelsen as theo
logiste Spidsfindigheder, at den forfimte Ung>
dommens Undervisning. Spener fit vedtaget, at
de Unge stulde modtage Undervisning i Katekisme
hos en Prest inden de firste Gang stededes til
lllters, ligesom han ved at holde Opbyggelse paa
forstjellige Steder inden Menigheden sigte at
bringe Guds Ord ind i Husene. 1686 blev han
Overhofprædikant i Dresden, men tre Aar efter
faldt han i Unaade hos Kurfyrsten, idet han paa
Grund af sin djerve Frimodighed uden Persons
Anseelse revsede de Laster, som git i Svang ved
Hoffet, og derved paadrog sig flere høitstaaende
Mænds Had og Forfølgelse. Nogen Tid efter
blev han kaldet til Provst ved St. Nikolai Kirke
i Berlin, hvor han virkede til sin Død. Spener
fil stor og varig Indflydelfe paa den protestantiske
Kirke og tan i flere Henseender betragtes som dens
anden Reformator. Flere af hans Cfterfilgere
og Disciple besad imidlertid itte hans Klogflab
og Besindighed, og det af Spener vakte aandelige
Liv inden Kirken udartede derfor paa mange Ste
der til et sygeligt Følelsesliv, som senere har faaet
Navn af Pietisme (s. d.).
Spenser, Edmund, fremragende engelsk Digter,
f. 1553. d. 1599, vakte ved sit Hyrdedigt
„Shepherd’s calendar“ Almenhedens Opmærksomhed,
og sik en Velynder i Sir Filip Sidney. Efter i
to Aar at have varet Privcttsekretcer hos Irlands
Statholder, Lord Grey, fik han en Forpagtning
i Irland, og her skrev han „Fairy Queen“, et
allegorisk Heltedigt i 12 Bøger, hvilket har grund
lagt hans Ry. Under det irske Oprør Høsten
1598 blev hans Bolig overfald, og stukken i
Brand, hvorved et af hans Børn indebrændte.
Dybt nedbøiet gik han til London, hvor han døde
tre Maaneder efter. Han hviler i
Westminsterabbediet, hvor Grevinde Dorset senere lod reise
ham et Mindesmærke.
Speransky, Michael, Grev, russisk Statsmand,
f. 1772, d. 1839, studerede ved Akademiet i
Petersburg, hvor han 1797 blev Kollegieraad. 1801
udnævntes han til Statssekretær i Rigsraadet, i
hvilken Stilling han lagde en saadan Dygtighed
for Dagen, at han snart blev
Indenrigsministeriets egentlige Leder. Han udarbeidede et Forslag
til en fuldstændig Reform i den indre Styrelse
og bevirkede 1810 Rigsraadets Omdannelse, men
to Aar efter faldt han i Unaade og forvistes til
Perm som mistænkt for Forræderi. Han blev
imidlertid snart benaadet og udnævntes 1816 til
Guvernør i Pensa samt senere til
Generalguvernør i Sibirien; 1821 fik han Sæde i Rigsraadet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
