Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Speransky, Michael, Grev - Spergel, se Linbendel - Sperling, Otto (I). — Otto Sperling (II) - Spermacet - Spes. — Spes et fides - Spetmeise eller Rødvække - Spetter - Spezia - Spezzia - Sphinx, se Sfinx - Sphygmologi - Sphære, se Sfære - Spica - Spidsborger - Spidsbub - Spidskommen - Spidsmus - Spidsprojektil, se Projektil - Spidsrod - Spiegel, Friedrich - Spielhagen, Friedrich - Spiess, Christian Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sp ergel
Under Keiser Nikolaus stod han i hii Gunst, og
det blev overdraget ham at udarbeide den store
russiske Lovbog.
Spergel, se Linbendel.
Sperling, Otto, dansk Læge, f. i Hamburg
1602, d. 1681, nedsatte sig 1630 som Lage i Norge,
men git efter 4 Aars Forlib til Danmark, hvor
han fenere blev Lage ved Birnehnfet i KjMen
havn og 1639 Stadsfysikus. Han var en Ven
af Ulfeld, og da denne flygtede, maatte ogsaa
Sperling forlade Landet og bosatte sig i
Hamburg. Herfra blev han under Paaskud af at se
til en Syg lokket til Altona, lagt i Lænker og
ført til Kjøbenhavn, hvor han for at have oversat
et af Ulfelds Forsvarsskrifter dømtes til
Fortabelse af Ære, Liv og Gods. Han indsattes i
Blaataarn, hvor han holdtes i strengt Fængsel til sin
Død. — Otto Sperling, foregaaendes Søn,
f. 1634, d. 1715, ansattes 1692 ved det ridderlige
Akademi i Kjøbenhavn og forfattede flere
videnskabelige Skrifter samt anbefalede Studiet af
Islandsk Sprog og Literatur.
Spermacet, Hvalrav, et fast, hvidt, krystallinsk,
letsmelteligt Stof, som indeholdes i Hulheder i
Hvaldyrenes Hovedben, og som anvendes i Lys
og Sæbefabrikationen.
Spes (lat.), Haabet, tildels fremstillet som
kvindelig Guddom; spes et fides, Haab og Tro.
Spetmeise eller Rødvække (Sitta europæa),
Fugl at Sangernes Orden, er oventil graablaa,
under Bugen ridagtig og er af Stirrelse som en
Spurv. Fidderne er kraftige med lange T??er og
krumme, fpidse Klir, hvilket fatter Fuglen istand
til at lMe langs efter Trcrstammerne og pille
Insekter ud as Barken. Det er en livlig, munter
Fugl, som stadig er i Bevagelse.
Spetter (Picoidea), [[** egtl Picidae?? **]] en talrig Familie af
Klatrefuglenes Orden, findes næsten overalt i Verden,
hvor der er Skov. De har et lige, kantet Næb, i
Spidsen tildannet som en Kile, skarpe Klør og
stiv Hale. hvilken de bruger forn StMtepunlt un
der sin Klatring opefter Trastammerne. Tungen
er udstrcrttelig, hornagtig i Spidsen og forsynet
med Modhllger. De lever for en stor Del llf In
sekter, som holder til under Trcrernes Bart, idet
de hugger Hul i denne, stikker sin ormlignende
Tunge ind i Insektets Gange og gjennemborer
det. Spetterne er derfor overordentlig nyttige
Fugle, idet de firer en stadig Kamp mod Skovens
varsle Fiender. I Norge forekommer fiere Arter,
deriblllndt Sortfpetten (Gjertrudsfuglen), GrM
spetten, Grllllspetten, Flagspetten (3 Slags) og den
tretaaede Spette.
Spezia, befæstet By i Norditalien, ved Bugten
af famme Navn, med 11,000 Indb. Byen er en
af den italienske Marines Hovedstationer og
Orlogshavne; her findes betydelige Arsenaler, Verfter
og Vaabenfabriker m. m. Den er prægtigt
bebygget, har meget besøgte Bade famt livlig Handel
og Stibsfart.
Spezzia, græsk Ø i det Ægæiske Hav, paa
Østsiden af Halvøen Morea, er 17 km.² stor, med 10,000
Indb. Byen Spezzia har 8,500 Indb. og Havn.
Sphinx, se Sfinx.
Sphygmologi, Lære om Pulsen.
Sphære, se Sfære.
Spica, Stjerne af første Størrelse i
Stjernebilledet Jomfruen.
Spidsborger, skjemtende eller ringeagtende
Betegnelse for en Person med sneverhjertede
Anskuelser. Spidsborgerlig, sneverhjertet, trangsynt.
Spidsbub, i Middelalderen de Adeliges
Lansebærere, hvis Hovedbedækning bestod i enslags
Pikkelhue. Disse „Spitzbuben“ opførte sig ofte
tiilelM og anmassende ligeoverfor Befolkningen,
hvorfor Ordet Spidsbub efterhaanden blev Be
tegnelse for en raa, tjeltringagtig Person.
Spidskommen (Fructus Cumini), Frøene af
en til Stjarmplanterne hørende afrikanss Plante,
som nu ogsaa dyrkes i Sydeuropa. Det modne
Frø har nogen Lighed med Karve, men er stirre
og har en stærk krydret Smag og en aromatisk
Lugt; den anvendes i Ostefabrikationen samt i
Medicinen. Bed Deftillation erholder man af den
en lysegul Olie, som benyttes af
Likørfabrikanterne.
Spidsmus (Sorex), Pattedyr af de
Insektædendes Familie, forekommer i en Mængde Arter
og er udbredt over nasten hele Jordkloden. Det
er den mindste Pattedyrslcrgt og adfliller sig fra
de egentlige Mus ved, at Hovedet er langere og
Snuden mere fpids og ender i enstags Tryne.
Halen er lang og foagt behaaret. og paa Siden
har Hannerne en Kjertel, fom affondrer en startt
lugtende Vcrdste. Tcrnderne er fpidfe og For
tcrnderne meget store og stcrrkt hcrldende. De hol
der til i Huler og Gange i Jorden og lever for
nemmelig af Insekter og Insektlarver. I Norge
forekommer tre Arter: den almindelige Spidsmus
(S. vulgaris), Dvergspidsmusen (S. pygmæus) og
Vandspidsmusen (S. fodiens). Den sidste er en
flink Svømmer og opholder sig fordetmeste i
Vandet, hvor den ernærer sig af Froskeæg, Fiskeyngel
og Fiskerogn.
Spidsprojektil, se Projektil.
Spidsrod, tidligere en militær Straf, som
bestod i, at den til Spidsrod dømte Delinkvent
et vist Antal Gange maatte løbe op og ned
mellem to Geleder Soldater, af hvilke enhver gav
ham et Slag paa Ryggen med et Ris eller en
tynd Kjep. Straffen kaldtes at løbe Spidsrod.
Spiegel, Friedrich, tysk Orientalist, f. 1820,
studerede i Erlangen, Leipzig og Bonn og blev
1849 Professor i orientalske Sprog ved
Universitetet i Erlangen. Han har isar beskjeftiget sig
med Studiet af den persiske Oldtid, og de
vigtigste af hans Skrifter herom er „Avesta“,
„Eranische Alterthumskunde“ og „Eran“ m. fl.
Spielhagen, Friedrich, fremragende tysk
Romanforfatter, f. 1829, studerede Filologi og
Filosofi, men ofrede sig fenere udeluttende for literare
Studier. Hau udgav first et Par Noveller, som
blev modtllgne med meget Bifald. Sit dig
terisse Ry grundede han ved „Problematiske
Naturer“, som udtom 1860. Af hans øvrige
Romaner fortjener især at nævnes: „In der zwölften
Stunde“, „Die von Hohenstein“, „Hammer und
Amboss“, „Allzeit voran“ og „Sturmflut“.
Spiess, Christian Heinrich, tysk Romanforfatter,
f. 1755. d. 1799, var en Tid Skuespiller. Som
Skribent viste han sig i Besiddelse af betydeligt
Talent og rig Fantasi, og blandt hans bedste
Arbeider maa, foruden Skuespillet „Klara von
Hoheneichen“, nævnes Romanerne
„Mäusefallen- und Hechelnkrämer“, „Alter Ueberall und Nirgends“
og „Zwölf schlafenden Jungfrauen“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
