Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spinoza, Baruch - Spion, Speider - Spiral. — Spiralformede Fjere (Spiralfjere) - Spirilen - Spiritisme. — Spiritist. — Spiritualisme - Spiritualer (Aandelige) - Spiritus, (Aand), se Art. Alkohol og Brændevin. — Spirituel. — Spiritualist. — Spirituøs - Spirometer - Spirula - Spiræa, se Mjødurt - Spiræaolie - Spiserør - Spithead, se Portsmouth - Spitsbergen - Spitta, Karl Johan Filip - Spittler, Ludvig Timotheus, Friherre af - Spix, Johann Baptist von - Splanchnologi - Spleen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spion
Spinoza ikke gik over til Kristendommen, satte han
dog denne og dens Stifter høit, ligesom hans Liv
var et Mønster paa praktisk Fromhed. Blandt de
vigtigste af hans Skrifter, hvoraf flere først udkom
efter hans Død, kan nævnes „Renati Cartessii
principia philosophiæ“, „Tractatus
theologico-politicus“, „Ethica ordine geometrico
demonstrata“ og „Opera posthuma“.
Spion, Speider, en, der i Krigstilfælde —
som oftest forklædt — udforster Fiendens Stilling,
Styrte m. m. Ifplge Folkeretten straffes en Spion,
som gribes i en fiendtlig Leir, paa Livet.
Spiral, en krum Linie, som efter en vis
bestemt Lov er snoet om et fast Punkt;
spiralformede Fjere (Spiralfjere) af Metal (helst svagt
hardet Staal) benyttes i mangfoldige tekniske
Viemed, saasom i Uhre, Laase, Maskiner osv.
Spirilen, Indsjø paa Ringerike, Buskeruds
Amt, 35 km.² stor. Gjennem Bægna har den
Afløb til Randselven.
Spiritisme, Troen paa Muligheden af
Aanders usynlige Indgriben i det naturlige Liv. Denne
Overtro fastholder Muligheden af, at afdøde
Personer kan gaa igjen, at Spøgelser o. lign.
existerer, og har gjort det let for enkelte Bedragere at
skaffe sig baade Ry og Anseelse som Aandemanere.
— Spiritist, en, som giver sig af med
Spiritisme. — Spiritualisme, Troen paa Sjelen
som et selvstændigt, af Legemet uafhængigt Væsen.
Spiritualer (Aandelige), et Parti af
Franciskanermunke, som har meget strenge
Ordensregler.
Spiritus (Aand), se Art. Alkohol og
Brændevin. [[** definisjon og henv. sic!! **]] — Spirituel, aandrig, opvakt, vittig;
ulegemlig. — Spiritualist, Aandighed,
Aandrighed. — Spirituøs, fyrig, kraftig, berusende.
Spirometer, Apparat til at maale den
Luftmængde, som Lungerne kan rumme. Det er af
megen Vigtighed ved Undersøgelsen af
Lungesygdomme.
Spirula, en Blæksprutart, som tilhører de
varme Have, og hvis Skal er spiraldreiet.
Spiræa, se Mjødurt.
Spiræaolie, den flygtige Olie i Blomsterne
af spiræa ulmaria, indeholder Salicylsyrling, som
ved Oxydation gaar over til Salicylsyre (s. d.).
Spiserør (Oesopagus), det Rør, som hos
Mennestet og Pattedyrene forbinder Mavesækken
med Svælget. Det er blødt, elastisk og ligger
bagenfor Luftrøret og tjener til at føre den
svælgede Føde ned i Maven.
Spithead, se Portsmouth.
Spitsbergen, Øgruppe i Nordishavet,
omtrent ret i Nord for Hammerfest, ligger mellem
76° 30′ og 80° 48′ n. Br. og 28° og 45° ø. L.
Den bestaar af 4 større (Vestspitsbergen, Stans
Foreland, Nordostland og Barents Land) og en
Mcrngde mindre Øer, som tilsammen har et Flade
indhold af 77,000 km.². Øerne er paa Grund
af den nordlige Beliggenhed ubeboede og den meste
Tid af Aaret omsluttede af Is; kun midt paa
Sommeren er der aabent Vand, og de besiges
da af Fllngstmcrnd fra det nordlige Norge, hvilke
driver Hvalros-, Sæl-, Isbjørn- og Rensdyrjagt
samt indsamler Dun. I de sidste Aar har man
ogsaa med Held begyndt at drive Torskefiskeri ved
Kysten. Det Indre af Verne er saagodtsom
ubekjendt, da en uhyre Isslette bedækker dem; det er
Spleen
kun nede ved Kysten, at Marken om Sommeren
er snedar. Plantevexten bestaar fordetmeste tun
i nogle Mofearter. Verne er temmelig HM,
og de almindeligst forekommende Bjergarter er
Skifer, Sundsten, Kalksten og Granit; paa enkelte
Steder findes Stenkul. Dyrelivet var tidligere
meget rigl, men er paa Grund af de ivrige Ef
terstrcrbelser begyndt at aftage. En Mcrngde Fugl
hatter om Sommer.u pall de mindre Ver, ifar
Edderfugl, Alker og Maager. — Spitsbergen op
dagedes 1596 llf den hollllndfte Ishavsfarer Ba
rents, og paa Grund llf den Mcrngde Hval, forn
dengang fandtes ved Kysten, cmlagde Hollcenderne
flere Hvalfangeretablissementer der. Men i Slut
ningen af det 18de Aarh. var Hvalen faagodtsom
udryddet, og Hollcrndernes Fart paa Spitsbergen
ophirte. Efter dem begyndte Rusferne at drive
Fangst paa Sal, Hvalros og Hvidfist, og paa
forstjellige Steder opfirte de Huse, hvor Fangst
mandene overvintrede. Disse Overvintringsfor
sig faldt dog ofte uheldigt ud, idet Folkene angre
des og bortreues af Skjirbug. I den stdste Tid
har Russerne opMrt med at drive Fangst paa
Spitsbergen, og det er nu udeluttende Nordmænd,
som om Sommeren besMer Verne. —
Spitsbergen er bleven videnstabelig undersøgt af Sven
sterne Torell og Nordenskiöld; den sidste over
vintrede 1872—73 ved Vernes Nordkyst. Ved Un
dersigelfen af de aldre Jordlag har det vist sig, at
der paa Verne engang har voxet Planter llf famme
Slags, forn de, der nu findes i Italien, Spanien
og Sydfrcmtrige.
Spitta, Karl Johann Filip, tysk Salmedigter,
f. 1801, d. 1859, studerede Theologi i Götingen,
blev 1830 Garnisonsprest og Fængselsprest i
Hameln og 1853 Superintendent i Peine i
Fyrstendømmet Hildesheim. Hans Salmer, som er
udgivne under Titelen „Psalter und Harfe“, udmærker
sig ved dyb religiøs Følelse og sundt kristeligt
Indhold.
Spittler, Ludvig Timotheus, Friherre af, tysk
Historieskriver og Publicist, f. 1752, d. 1810,
studerede i Stuttgart, Tübingen og Göttingen og blev
1779 Professor i Filosofi ved sidstnævnte Bys
Universitet. 1806 blev han Minister i
Würtemberg. Af hans historiske Skrifter, som alle bærer
Præget af dyb Forskning, bør især nævnes
„Grundrids af den kristne Kirkes Historie“, „Hannovers
Historie“ og „Forelæsninger over Pavedømmets
Historie“.
Spix, Johann Baptist von, tysk Naturforsker,
f. 1781, d. 1826, studerede Theologi og Medicin
og blev 1808 Adjunkt ved det videnskabelige
Akademi i München. Som saadan bereiste han
paa Statens Bekostning Frankrige og Neapel og
gjorde senere en Reise til Brasilien, hvorfra han
1821 vendte tilbage, medbringende en rig
Samling af naturhistoriske Sjeldenheder. Han har
udgivet flere værdifulde Skrifter, deriblandt
„Geschichte und Beurtheilung aller Systeme in der
Zoologie“ og „Reise in Brasilien“ samlet
Pragtverk over de i Brasilien opdagede nye Dyrearter.
Splanchnologi, Lære om Indvoldene.
Spleen, Udtryk for enslags hypokondrisk
Sygdom, en sygelig Aands- eller Sindstilstand, som
fornemmelig forekommer blandt Mænd og synes
at foraarsages ved yppig og ørkesløs Levemaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
