Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spree - Spremberg - Sprengel, Kurt - Sprengel, Matthæus Christian - Sprenger, Aloys - Springbrønde, se artesiske Brønde under Art. Brønd - Springbuk - Springer, se Hvaler - Springer, Anton Heinrich - Springfield - Springfrø, se Balsamin - Springhale - Springklap - Springmus - Springorm - Springspidsmus - Sprit, Vinaand - Sprog. — levende og døde. — Sprogstammer eller ætter. — Den Indoeuropæiske Sprogstamme. — Den Semitiske Sprogstamme. — Den Kamitiske Sprogstamme. — Enstavelsessprogene eller den sydøst-asiatiske Sprogstamme. — Den Uralaltaiske Sprogstamme. — Den Dravidiske eller Sydindiske Sprogstamme. — Den Malayisk-polynesiske Sprogstamme. — Den Sydafrikanske eller Bantu-Sprogstammen. — Andre oceanske Sproggrupper. — Kaukasiske Sproggrupper. — De Centralafrikanske Sprog. — Amerikanske Sprog. — isolerede Sprog. — Sproglære. — Sprogbrug. — Sprogvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spree
Spree, Flod i Nordtyskland, udspringer i det
østlige Sachsen, nar deu bøhmiske Grændse, gaar
mod Nord og Nordvest ind i Brandenburg,
gjennemløber Berlin og falder ved Spandau i Havel.
Dens Længde er 365 km., hvoraf de fire
Femtedele er seilbar.
Spremberg, By i den preussiske Provins
Brandenburg, med 10,500 Indb. og betydelige
Klædefabriker.
Sprengel, Kurt, tysk Botaniker og Patholog,
f. 1766, d. 1833, studerede Medicin og blev 1789
Professor i Halle. Han har udgivet et stort An
tal botaniske og pathologisse Skrifter, og blandt
hans Hovedverker kan nævnes: „Versuch einer
pragmatischen Geschichte der Arzneikunde“,
„Handbuch der Pathologie“, „Handbuch der Semiotik“
og „Geschichte der Botanik“.
Sprengel, Matthæus Christian, tysk Historiker,
f. 1746, d. 1803, blev 1778 Professor i Historie
ved Universitetet i Göttingen og forflyttedes Aaret
efter i samme Egenskab til Halle. Han var en
meget frugrbar historist Forfatter, blandt hvis
mange Skrifter kan nævnes „Geschichte von
Grossbritannien und Irland“, „Geschichte der
Maharatten“, „Hyder-Ali und Tippo-Saib“ og
„Geschichte der wichtigsten geogr. Entdeckungen“.
Sprenger, Aloys, fremragende Orientalist, f.
1813 i Tyrol, studerede i Wien, hoor han især
lagde sig efter de orientalske Sprog. 1843 gik
hau til Ostindien og blev to Aar senere Forstander
ved en Hiistole i Delhi, hvor han indfirte flere
nyere Lcrrefag. 1850 blev han Bestyrer af den
muhamedanste Hiistole i Kaltutta og Vetretar
ved det asiatiske Selstab i Bengalen, men vendte
1857 tilbage til Europa. Han har udgivet Skrif
ter om Indien, de fleste Paa Engelsk, deriblandt
MajndiS „Meadows of gold“, „Life of
Mohammed“ og „Gulistan“
Springbrønde, se artesiske Brønde under Art.
Brønd.
Springbuk (Antilope euchore), Dyr af
Antilopeslægten, som i store Flokke forekommer i det
sydlige Afrika. Det er overmaade hurtige og
livlige Dyr, forn har faaet fit Navn af, at de kan
forelage flere Alen lange Spring, saa det ser ud,
[[** hvitt felt her, falt ut et "som" ? trykt tekst har svake rester av mulig innledende s **]] om de fløi i Luften.
Springer, se Hvaler.
Springer, Anton Heinrich, fremragende tysk
Historieskriver og Kunsthistoriker, f. 1825, blev
1859 Professor i Kunsthistorie i Bonn,
forflyttedes i samme Egenskab 1871 til Strasburg og
1873 til Leipzig. Blandt hans Hovedverker er:
„Handbuch der Kunstgeschichte“, „Geschichte
Oesterreichs seit dem Wiener Frieden“, „Die Baukunst
des christlichen Mittelalters“, „Geschichte der
bildenden Künste im 19. Jahrh.“ og „Bilder aus
der neuern Kunstgeschichte“.
Springfield (udt. Springfihld), 1) By i den
nordamerikanske Stat Massachusetts, med 34,000
Indb. og storartede Bomulds- og Uldfabriker. 2)
By i Staten Illinois, med 20,000 Indb. 3) By
i Staten Ohio, med 21,000 Indb., i en af Amerikas
frugtbareste Kornegne. Den er Knudepunkt for
flere Jernbanelinier.
Springfrø, se Balsamin.
Springhale (Podura), Insektslægt af de
Vingeløses Orden, er i Bagkroppen forsynet med en
Springgaffel, ved hvis Hjelp Dyret kan gjøre
lange Hop. De opholder sig helst paa mørke og
fugtige Steder.
Springklap (Cardamine), Plante af de
Korsblomstredes Familie, med finnede, nasten glatte
Blade, hvide eller violette Blomster og flade,
elastisk opfpringende Skulper. I Norge har man
af denne Slægt 5 vildtvoxende Arter.
Springmus (Dipus), Pattedyr af Gnavernes
Orden, forekommer i det fydlige Rusland, Afien
og Afrita. De har overordentlig lange og starte
Bagben, men torte og fpintle Forben, og er istand
til at gjire i Forhold til sin Stirrelse overor
dentlig lange Spring. Halen er langere end selve
Dyret og i Enden forsynet med en fjerlignende
Haardusk. Farven er gulbrun oventil, under
Bugen hvid. Det er yderst livlige og vevre Smaa
dyr, som lever af Rodfrugter og Planter.
Springorm (Oxyurus vermicularis), en hos
Mennesket forekommende Induoldsorm af
Traadormenes Familie, bliver kun 2—3 mm. lang, men
er uhyre frugtbar og forekommer ofte i tusenvis
i Endetarmen. Den foraarfager megen Plage og
bevirker især Kløe i Næsen.
Springspidsmus (Macroscelides), Pattedyr
af de Insektædendes Orden, forekommer i Afrikas
Stepper, er beslægtet med de almindelige
Spidsmus og ligner dem i Kroppens Bygning med
Undtagelse af, at de har meget længere og
stærkere Bagben, som sætter dem istand til at
foretage lange Hop. De lever næsten udelukkende af
Insekter.
Sprit, Vinaand, et meget stærkt Brændevin,
som indeholder indtil 90 Procent Alkohol.
Sprog, i almindelig Forstand den artikulerede
Lyd for Tanken; i snevrere Forstand den samlede
Helhed af de Ord og Ordformer, som et Folk,
der taler et og samme Tungemaal, benytter for
at udtrykke sine Tanker. Man skjelner mellem
levende og døde Sprog; ved de sidste forstaaes
de Sprog, som nu ikke længere tales af noget
Folk, men kun kjendes af de Lærde (Græsk, Latin
m. fl.). Antallet af de levende Sprog anslaaes
til omkring 1000. Mange Sproggrupper er
imidlertid saa lidet undersøgte, og Sprogforskerne er
saa lidet enige om Sprogenes Inddeling og
Klassificering, at det er umuligt at give en ensartet,
fra de famme Principer udgaaende Oversigt over
Sprogstammerne og over de enkelte Sprogs
Sammenhæng og indbyrdes Slægtskabsforhold, ligesom
ogsaa med nogenlunde Sikkerhed at kunne
bestemme Grændsen mellem huad der er
selvstændigt Sprog og hvad der er Dialekt. Næsten alle
betydeligere Sprogmænd, som har beskjeftiget sig
med denne Side af Sprogvidenskaben, har, hver
fra sit Synspunkt, opstillet et mer eller mindre
selvstændigt System for Klassifikationen. Ved en
Oversigt over Sprogenes geografiske Udbredelse
undersiger man first hvert enkelts Bygnings
maade, Grammatik og Ordrødder; forsaavidt man
ikte efter disse Kjendetegn kan henføre det til et
eller andet Ursprog eller ialfald paavise et tydeligt
Slægtskab med andre Sprog, samler man disse
enkeltstaaende Sprog i Grupper, efter Lighed i
et eller flere af de nævnte Mærker. Paa den ene
Side har man altsaa virkelige Sprogstammer
eller -ætter, hvis genealogiste Udvikling er paa
viselig, om der end kan raade Usikkerhed ved
Bestemmelsen af Slægtskabsgraden, paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
