Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spurgeon, Charles Haddon - Spurve. Graaspurven. — Gulspurven. — Sivspurven. — Snespurven (Snetitingen) - Spurvehøg, se Høg - Spurveugle, se Ugle - Spurzheim, Kaspar - Spyd, se Blanke Vaaben - Spydeberg - Spydglans (urigtigt Spidsglans), se Antimon - Spyflue, se Flue - Spyt. — Spytflod - Spækhugger eller Staurvagn, se Hvaler - Spæksten, se Speksten - Spøgelse eller den vandrende Pind - Spøgelseaber - Squarre - Squatters - Squaw - Squier, Efraim George - Squire, d. s. s. Esquire (s. d.) - Staaf, Karl Theodor - Staal. — Raastaalet. — Puddelstaal. — Støbestaal. — Bessemerstaal. — Uchatiusstaal, Cementstaal eller Blærestaal og Garvestaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spurve
Grevskab Essex, prædikede for første Gang kun
16 Aar gammel, og vatte allerede da faa me
gen Opsigt, at han to Maaneder senere valgtes
til Prest for en Baptistmenighet??. Hans Ry som
Vrceditant udbredtes hnrtig, og en Mcrngde Itte
baptister strpmmede til for at HM den begavede
Taler. 1853 modtog han Kaldelfe til Prest for
en Baptistmenighet?? i London, hvor han ligeledes
samlede om sig en stor Skare Tilhirere. saa at
man maatte give Kirken en betydelig Udvidelse.
Endel af Spurgeons Prcrdikener er udgivne i
Trykken og oversatte til flere Sprog.
Spurve (Fringillidæ), en talrig Familie af de
kornædende Sangfugles Afdeling, omfatter foruden
de egentlige Spurve ogfaa Finkerne, Irisken,
Kanarifuglen m. fl. Af de egentlige Spurve kan
nævnes Graaspurven (Fringilla domestica)
som forekommer næsten overalt i Europa og Asien
samt ogsaa i Australien og Amerika, hvorhen man
har forplantet den. Den holder sig overalt til de
bebyggede Steder og kan, naar den optræder i
Mængde, blive en besværlig Gjest, da den er
meget graadig. — Gulspurven (Emberiza
citrinella) er let kjendelig paa sin vakre gule Dragt.
Den forekommer overalt i Norge og er en af de
første Sangfugle, forn om Vaaren lader sin vakre
Stemme lyde. — Sivspurven (E. schoeniclus)
har en vakkert tegnet Dragt, som vexler mellem
sort, rustbrunt og hvidt; den opholder sig gjerne
blandt Sivet, helst i Fjeldegnene. —
Snespurven (Snetitingen, E. [[** sic trykt kilde, skal det ikke være P.? **]] nivalis) forekommer om
Sommeren i det høie Norden, hvor den hækker
lige ved Snegrændsen og opliver de øde
Fjeldtrakter med sin livlige Kvidren.
Spurvehøg, se Høg.
Spurveugle, se Ugle.
Spurzheim, Kaspar, tysk Frenolog, f. 1776,
d. 1832, studerede Medicin i Wien og blev der
bekjendt med Galls System (s. d.). Senere gik
han til England, hvor han paa mange Steder
holdt frenologiske Foredrag. 1832 reiste han til
Amerika og vakte i Boston betydelig
Opmærksomhed, men døde kort efter sin Ankomst. Han har
udgivet flere Skrifter om Frenologien.
Spyd, se Blanke Vaaben.
Spydeberg, Prestegjeld i Smaalenenes Amt,
bestaar af Sognene Spydeberg, Hovind og Heli.
Spydglans (urigtigt Spidsglans), se Antimon.
Spyflue, se Flue.
Spyt, den tynde, noget slimede Vædske, som
afsondres af Mundhulens Spytkjertler, tjener for
endel til llt virke oplMnde pllll Fiden, idet den
under Tygningen blandes med denne. Spyt
vcrdsten indeholder endel saltagtige Bestanddele
samt et eget æggehvideagtigt Stof (Ferment), som
omdanner Æggehvide til Sukker. Spytflod,
en forøget Afsondring af Spyt, skyldes dels
Sygdomme i Munden, dels Indvirkning af giftige
Stoffer, f. Er. Kviksølv.
Spækhugger eller Staurvagn, se Hvaler.
Spæksten, se Speksten.
Spøgelse eller den vandrende Pind (Phasma),
Insekt af de Skindvingedes Familie, hører hjemme
i de varme Lande. Kroppen, som er 20—25 cm.
lang, bliver kun et Par mm. tyk. Benene er
ligeledes tynde og lange.
Spøgelseaber, Pattedyr af Halvabernes
Familie, er at en Rottes Størrelse med et lidet,
rundt Hoved, lange Bagben og lang Hale. De
forekommer paa de ostindiske Øer og lever af
Firben.
Squarre [[** sic -rr- !! **]] (udt. Skvær), engl., en Kvadrat,
f. Ex. et Huskvartal i en By; ogsaa en firkantet
aaben Plads eller Anlæg i større Byer. [[** trykt kilde har punktum omtrent uten sverte **]]
Squatters (udt. Skvotters), i Nordamerika
Nybyggere, som uden at erhverve sig lovlig
Adkomst dertil nedsætter sig paa uoptaget Land; i
Australien Kvægopdrættere, som fæster Bo
udenfor de opmaalte Gebeter.
Squaw, i Nordamerika den indianske Krigers
Hustru.
Squier, Efraim George, nordamerikansk
Arkæolog, f. 1821, gik 1849 som de Forenede Staters
Charge d’Affaires til Guatemala og Nicaragua,
hvor han energisk optraadte mod Englcrndernes
Forfig vaa at fatte sig fast der. Han studerede
iurigt Mellemamerikas Oldtidslevninger og udgav
flere vcrrdifulde Skrifter derom. Af hans skrift
lige Arbeider kan nævnes: „Sketches of travel in
Nicaragua“, „Ancient monuments of the
Mississippi Valley“ og Notes on Central-Amerika“. [[** ka sic! **]]
Squire, d. s. s. Esquire (s. d.).
Staaf, Karl Theodor, svensk Maler og Tegner,
f. 1816, d. 1880, har især gjort sig bekjendt ved
sine ypperlige Illustrationer til Runebergs
„Fänrik Ståls Sägner“ og sine udmærkede Portræter.
Staal, en Forbindelse af Jern med 1—2
Procent Kulstof. Det er den stærkeste Form af Jern
og har derhos den fortrinlige Egenskab, at det kan
gives den Haardhed og Elasticitet, man ønsker.
Forøvrigt har Staalet de samme Egenskaber som
Smedejern, men smelter lettere end dette. Ved
Hærdningen, som bestaar i, at Staalet ophedes
til Glødhede og derefter pludselig afkjøles i koldt
Band, kan det blive saa haardt, at det ridser
Glas, og at Filen ikke bider paa det. Men i
denne Tilstand er det saa sprødt, at det ikke taaler
stort Tryk, før det brækkes. Man pleier derfor
at ophede det en Smule, hvorved det taber endel
af sin Haardhed, famtidig med, at det bliver span
stigt. Staal anvendes ide forskjelligste Viemed,
som til Egg i fljcrrende Instrumenter, til Meisler,
Gravstikker, Fjere osv. Da det er meget startere
og varigere end Jernet, har man i den senere Tid
begyndt at benytte det i stor Udstrcrkning til
Maskiner, Bygning af Skibe. Jernbaneskinner
osv. — Staaltilvirkningen foregaar paa
forskjellige Maader, eftersom man vil have den ene
eller den anden Slags Slaal. Raastaalet,
som især tilvirkes i Østerrige, fremstilles af
Støbejern ved Friskning i en Hærd med Trækul paa
samme Maade, som man producerer
Smedejern af Støbejern. Smeltes Jern i en
Flammeovn ved Stenkul, erholdes Puddelstaal,
hvilket senere omdannes til Støbestaal. Ved at
smelte Støbejern og under Smeltningen presse
Luft gjennem Massen erholdes Bessemerstaal,
som især benyttes til Panserplader, Maskindele,
Jernbaneskinner, Kanoner, Projektiler osv. Af
andre Staalsorter kan nævnes Uchatiusstaal,
Cementstaal eller Blærestaal og
Garvestaal. Ved Tilsætning af forskjellige andre
Metaller har man forsøgt at forbedre Staalets
Egenskaber; deriblandt benyttes Tilsætning af Sølv
til Barbérknive og andre fine Instrumenter. —
Ved de norske Jernverker tilvirkes betydelig mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
