- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
160

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Staal. — Raastaalet. — Puddelstaal. — Støbestaal. — Bessemerstaal. — Uchatiusstaal, Cementstaal eller Blærestaal og Garvestaal - Staalgræs eller Finskjæg. — Nardus stricta - Staalorm - Staalpenne - Staalstik (Siderografi) - Staaltraad, se Traadtrækning - Stab. — Stabschef. — Stabsofficér. — Stabskaptein. — Stabssergeant - Stabat mater - Stabburselven - Stabel (Bedding) - Stabell, Adolf Bredo - Stabil. — Stabilitet - Stabiæ - Staccato - Stachelberg - Stackelberg, Otto Magnus, Friherre af - Stade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staalgrces

Staal end Landet forbruger; 1881 udførtes
saaledes 2,336,000 kg. Staal, medens Indførselen
kun gik op til 696,000 kg.

Staalgræs eller Finskjæg (Nardus), Plante
af de Enfrøbladedes Orden, med stivt, seigt og
bladløst Straa og børsteformede Rodblade, som
voxer i tætte Klynger. Den i Norge forekommende
Art, N. stricta, voxer i udyrkede Skovenge og i
Fjeldlierne lige til Nordkap og Østfinmarken og
i de sydlige Egne af Landet til Snegrændsen.

Staalorm (Anguis fragilis), Krybdyr af
Firbenenes Orden og de Fladtungedes Familie,
mangler Fødder og har derfor tidligere været henregnet
til Slangerne, fra hvilke den skiller sig ved sine
bevægelige Øienlaag, samt ved, at dens Skelet har
Spor af Skulderblad og Bækkenben. Den er graa
af Farve, med blaaagtig Bug, bliver indtil 40
cm. lang og er et aldeles uskadeligt Dyr; den
forekommer i det sydlige Norge. En Særegenhed
ved den er dens skjøre Hale, som gaar istykker,
naar den støder an mod noget haardt.

Staalpenne. I Oldtiden benyttede man det
saakaldte Skriverør (calamus) som Verktøi ved
Skrivningen; Fuglefjer som Skriveverktøi kom
fMst i Brug efter Staalets Opfindelse, da man
ved dette erholdt Knive, forn var skarpe nok til
at ssjcrre Fjerpenne med. Til disse benyttede
man Rllvne??, Svane- og Vrnefjer, senere Ganse
fjer, og man fandt efterhaanden ud, at Gaasens
Svingfjer leverede det bedste Materiale. Ved
Opfindelfen af Metalpenne er imidlertid Gaase
fjeren bleven faagodtsom fortrcrngt fra Skrive
bordet. Man begyndte med at tilvirke Penne af
Messing, Staal og SM, men det var first da
Cnglcrnderen P. Perry 1820 opfandt den rette
Form for Staalpennen, at denne fit en faa frem
herskende Rang. Staalpennefabrikationen er nu
bleven en af de mest storartede Industrigrene.
De steste i Handelen forekommende Staalpenne
tilvirkes i Birmingham, hvor der findes 5 Fabri
ker af firste og flere af anden Rang, hvilke til
sammen leverer over tufen Millioner Staalpenne
aarlig. Ogfaa i Frankrige, Tyskland og Vster
rige findes flere Etablissementer i denne Industri.
Til Staalpenne benyttes i Regelen rassineret
Cementstaal, og til de finere Sorter bruges
Støbestaal af svensk Jern, der leveres fra Staalverkerne
i store Blokke eller Plader; disse omdannes first
ttl smale Stanger, der glides til Hvidglidhede og
udvalseS til baandllgtige Strimler, hvis Brede er
den dobbelte Længde af en Staalpen. Heraf klip
ves eller stcmes nu de enkelte Penne, som derefter
gives den Mstede Form, hcrrdes, poleres og sorteres.

Staalstik (Siderografi) udføres omtrent paa
famme Maade forn Kobberstik, idet man istedenfor
Kobberplader benytter bløde Staalplader, paa hvilke
Tegningen raderes ind med en Staalstift, efterat
Pladen er bedækket med en Ætsegrund, Linierne
crtses ned med Salpetersyre osv.

Staaltraad, se Traadtrækning.

Stab, ved en Armé samtlige Officerer, [[** ingen aksent i trykt kilde **]] som
hører til dens Overkommando; Officerer, [[** ingen aksent i trykt kilde **]] som er
ansatte ved et Hærkorps for at fungere som
Anførerens Medhjelpere uden at have Kommando ved
nogen særlig Troppeafdeling. En Hærafdelings
Stab kommanderes gjerne af en Stabschef. —
Stabsofficér, Fællesbenævnelse for de høiere
Officérscharger. nemlig Oberst, Oberstløitnant og
Major. — Stabskaptein, i den norste
Artilleribrigade en Officér med Kapteins Rang, som
tilforordnes hvert enkelt Batteri, og som har
Kommandoen over Batteriets i Distriktet forlagte
udskrevne Del. — Stabssergeant, den høieste
Underofficérs Charge i Generalstaben, svarende
til Styk-, Standart- og Fanejunker i de specielle
Vaabenarter.

Stabat mater (Moderen stod; betyder egentl.
Jesu Moder stod ved Korset), Begyndelsesordene
af en gammel Passionssangtext, hvis Forfatter
skal være Franciskanermunken Jakobus de
Benedictis, fom levede i det 13de Aarh. Den er flere
Gange bleven sat i Musik, deriblandt af
Palestrina, Pergolese, Haydn, Rossini m. fl.

Stabburselven, Elv i Finmarkens Amt,
udspringer fra Fjeldet Vouriduoddars vestlige
Skraaning, gaar mod Nord og falder i Porsangerfjord;
Længde 62 km.

Stabel, alt hvad der paa et Verft hører til
et Skibs Bedding, denne medregnet. Et Skib,
som er under Bygning eller er landsat for at
reparere, siges at staa paa Stabelen.

Stabell, Adolf Bredo, norsk Politiker og
Journalist, f. 1807, d. 1865, tog 1830 juridisk
Embedsexamen og fik Ansættelse i
Revisions-Departementet. Aaret efter overtog han Redaktionen af
„Morgenbladet“, som under hans dygtige Ledelse
snart svang fig op til at blive den norste Presses
Hovedorgan. 1841 traadte han ud af
Departementets Tjeneste, væsentlig af den Grund, at det
oppositionelle Standpunkt, han i sit Blad indtog
ligeoverfor Regjeringen, baade af ham selv og
andre fandtes uforenlig med hans departementale
Stilling. Som Repræsentant fra Akershus Amt
mødte han paa alle Storthing fra 1845 til 1857,
og var gjentagne Gange Præsident i Odelsthinget.
1845 valgte Thinget ham til Statsrevisor og
1848 til Bankadministrator, hvilken Post han
nedlagde 1857 for at overtage Chefsposten ved den
Norske Kreditbank.

Stabil, varig fast. — Stabilitet, Fasthed,
Varighed; Vedhængen ved det gamle.

Stabiæ, tidligere en Kystby i den italienske
Provins Campanien, blev 79 e. Kr. sammen med
Herkulanum og Pompeji begraven ved Vesuvs
Udbrud.

Staccato betyder i Musiken, at Tonerne stal
foredrages kort afstidte, al.saa uden at forbindes
med hverandre. De forstjellige Grader af
staccato betegnes forn oftest ved Punkter eller smaa
lodrette Streger over Noderne.

Stachelberg, et meget besøgt Svovlbad i
Kanton Glarus i Schweiz.

Stackelberg, Otto Magnus, Friherre af, tysk
Arkæolog og Kunsthistoriker, f. 1787, d. 1837,
studerede i Göttingen og foretog senere Reiser
til Schweiz, Italien og Grækenland. Hans
Hovedverker er: „La Grèce, vues pittoresques et
topographiques“
og „Gräber der Griechen“. I
Rom, hvor han 1816 tog Bolig, skrev han:
„Costumes et usages des peuples de la Grèce
moderne“
.

Stade, By i Hannover ved en seilbar Biflod
til Elben, med 9,000 Indb. og betydelig Handel
og Industri. Byen var tidligere en vigtig
Hansestad.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free