Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stang, Fredrik - Stange - Stangjern, se Jern - Stangvig - Stanhope - Stanhope, James. — Charles Stanhope. — Esther Lucy Stanhope - Stanislau - Stanislaus den første, Lesczynski. — Stanslaus den anden, August (Poniatovski) - Stanislav, den hellige - Stankelben, se Myg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stange
Egenskab Chef for Indre-Departementet, som nylig
var blevet oprettet. Han tog sig med Iver af
Kommuniklltionsvafenet; det sMdenfjeldste Beinet
saavelsom Anlcrgget af Norges firste Jernbane
kum istand, derhos gav han Initiativet til den
Reform i Postuasenet, navnlig en betydelig Ned
scrttelse af den indenlandsse Porto, forn blev gjen
nemfirt, og til Anlcrgget af de firste Telegraf
linier. 1856 blev han paa Grund af Overanstren
gelse Mdt til at trade ud af Ministeriet. Han
havde imidlertid ved sin Noge og kraftige Ledelfe
af Landets indre Anliggender erhvervet sig almin
delig Popularitet, ligesom han paa Grund af sin
Dygtighed nid fortjent Anseelse blandt sine Kol
legaer i Statsraadet, og hans Fratrcrden vakte
derfor almindelig Beklagelse. 1859—60 var han
Medlem af Storthinget, valgt fra Kristiania. Da
Revistousfagen 1861 (se 2 Bd., S. 659 2den Sp.)
foranledigede, at flere af den norste Regjerings
Medlemmer gik af, fik Stang det Hveru at danne
et nyt Ministerium, hvis firste Medlem han blev.
Forholdet mellem Regjering og Storthing var i
de fMste Aar efter Stangs Tiltrcrden forn Re
gjeringens Chef det bedste, og 1869 enedes begge
Statsmagter om en betydningsfuld tonstitutionel
Reform, nemlig Indfirelfen af aarlige Storthing.
Den Illllbatste Agitation begyndte imidlertid at
prcrdike Mistillit?? til Styrelsen, og ved Fordrei
ninger af vitterlige Fakta, Fortielser samt ved at
sige at stille enhver af Regjeringens Handlinger
i et slet Lys lyttedes det at faa istand en Opi
nion mod Ministeriet. Stangs Forfig paa at
lM Statholderstriden ved at lade uda.b.ide For
slag til en ny Unionsatt firte ikte til noget, da
Forslaget faldt i storthinget, og da han, forn fur
havde varet for Statsraadernes Adgang til Stor
thingets Forhandlinger, nu modsatte sig denne Re
form i den Affatning, hvori Storthinget havde be
sluttet den (se 2 Bd., S. 660, 2den Sp.), fik Mis-
Mien ny Ncrring. De Mand, som tidligere havde
ivret mod Smtsraads^agens Gjennemfirelse, optog
den nu forn Nr. 1 pllll Nt Program, og Agitatio
nen mod Ministeriet fit fnart dygtigere og talent
fuldere Fortjcrmpere, tildels netop blandt dem, som
i Begyndelsen ivrigst modsatte sig den. Spen
dingen tiltog efterhaanden faaledes, at Storthin
get 1872 vedtog en Mibtillidsadresse til Regje
ringen, hvilken Kongen imidlertid ertlcrrede itte
at tunne wge tilfilge. Dll Forslaget om Stat
holderpostens Ophcruelse 1873 blev santtioneret.
udncrvntes Stang til Statsminister, hvilken Post
han indehavde til 1880, da han tral sig tilbage
ttl Privatlivet. — Foruden sin Virkfomh.d som
Statsmand har Stang indlagt sig store Fortje
nester af den norste Lovfortolkning, og hans Skrift
„Systematisk Fremstilling af Norges
konstitutionelle Ret“, hvilket udkom 1833, ansees fremdeles
som et af Norges juridiske Hovedverker.
Stange, Prestegjeld i Hedemarkens Amt,
bestaar af Sognene Stange, Ottestad og Tangen.
Stangjern, se Jern.
Stangvig, Prestegjeld i Nordmøre, Romsdals
Amt, bestaar af Sognene Stangvig, Todal og
Aasgaard.
Stanhope (udt. Stænhop), By i det engelske
Grevskab Durham, med 10,000 Indb. og
betydelige Blygruber.
Stanhope (udt. Stænhop), James, engelsk
Feltherre, Statsmand og Diplomat, f. 1673, d.
1721, gjorde flere Reiser i Udlandet og traadte
senere ind i Arméen. I den spanske Arvefølge
krig kommanderede han de spanske Tropper i Spa
nien, erobrede Port Mahon og Minorka (1708)
og flog Vsterrigerne ved Almenara og Sara
gossa (1710). Senere erhvervede han sig bety
delig Indfiydelse som Parlamentsmedlem og blev
under Georg den fprstes Regjering Geheimeraad,
Statssekretcrr og Skalkamnierkansler. — Charles
Stanhope, foregaaendes Sønnesøn, f. 1753,
d. 1816, var et fremragende Parlamentsmedlem
og udmarkede fig desuden forn Kemiker og Fysiker,
bl. a. ved Opfindelsen af den saakaldte Stanhopes
Bogtrykkerpresse. — Lady Esther Lucy
Stanhope, foregaaendes Datter, f. 1776, d. 1839, var
en Tidlang i Huset hos sin Onkel Ministeren
William Pitt og fungerede forn hans Sekretær. Efter
hans Død gik hun 1810 til Orienten og bosatte sig
i Syrien, hvor hun lod opføre et Slot paa
Libanon. Ved sin Godgjørenhed, værdige Optræden
og det mystiske Væsen, hun paatog sig, vandt hnn
betydelig Indflydelse over de Indfødte, som kaldte
hende „Tadmors Dronning“ og „Libanons
Sybilla“. Ved sin store Godgjørenhed og kostbare
Levevis satte hun snart sin Formue overstyr og
døde syg og fattig.
Stanislau, By i Galizien, med 14,500 Indb.
og betydelig Fabrikdrift.
Stanislaus den første, Lesczynski, polsk Konge,
f. 1677, d. 1766, var Eier af et betydeligt Gods
i Storpolen og blev forn Voivod af Posen 1704
af den fvenste Konge Karl den tolvte udncrvnt til
Konge af Polen. Efter Karls Nederlag ved Pul
tava formanede Stanislaus itte at holde sig paa
Tronen, hvorfur han gik til Pommern og fenere
til Sverige. Paa en Reise til Tyrkiet 1711,
hvorhen han begav sig i den Hensigt at nedlagge
Kongevcrrdigheden, blev han anholdt i Moldan
og befllndt sig lige til 1714 i enstags Fangenstab.
Efter August den andens Did blev han ved Frank
riges Underststtelse paany ndraabt til Konge i
Polen, men Rusland modsatte sig det og under
stittede Modtongen August den tredie af Sachfen.
Han beleiredes i Danzig, men det lykkedes ham
at flygte derfra, hnorefter han ved Freden i Wien
1735 ved sin Svigersøns, den franske Konge Ludvig
den femtendes Hjelp erholdt for Livstid
Hertugdømmerne Lothringen og Bar. — Stanislaus den
anden, August (Poniatovski), f. 1732, d. 1798,
var first polst Gesandt i Petersburg, hvor han
blev Storfyrstinde, den senere Katharina den
andens Elsker. Ved hendes Hjelp blev han 1764
valgt til Konge af Polen, men hans
Karaktérsvaghed og Afhængighed af Rusland gjorde, at
han ingen Tilslutning fandt hos sit Folk. Da
Rusland, Preussen og Østerrige havde delt Polen
mellem sig, blev han 1795 nødt til at frasige sig
Tronen.
Stanislav, den hellige, polsk Geistlig, f. 1030,
blev 1071 Biskop i Krakau. Han satte den polske
Konge Boleslav i Ban paa Grund af hans
Udsvævelser, hvorover Kongen geraadede i et saadant
Raseri, at han 1079 overfaldt Biskopen i Kirken
og lod ham nedhugge. 1248 blev han kanoniseret.
Stankelben, se Myg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
