Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Starhemberg. — Ernst Rüdiger Starhemberg. — Guido Starhemberg - Stark, Karl Bernhard - Starkad Storvirkssøn, (urigtig kaldet Stærkodder) - Starobjelsk - Staro-Konstantinov - Starost - Stassart, Gosvin Josef Augustin, Baron af - Stassfurt - Stat. — Statsformen. — Statsbankerot. — Statsborger. — Statsbudget, se Budget. — Statsforbund, se Forbundsstat. — Statsforfatning, se Grundlov. — Statsforvaltning. — Statsgjeld. — Statskup. — Statslaan. — Statsmagter. — Statspapirer. — Statsraad. — Statsret. — Statsforfatningen. — Statsforvaltningsretten. — Statsrevisor. — Statssekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Starhemberg
Starhemberg, en gammel østerrigsk
Fyrste- og Greveslægt. Ernst Rüdiger
Starhemberg, østerrigsk Feltherre, f. 1638, d. 1701, gjorde
sig isar berMt under Tyrkernes Beleiring af
Wien 1688, idet han som Kommandant ledede
Forsvaret. Han tilbagestog flere heftige Storme
og ødelagde Beleirernes Verker ved hyppige Ud-
Udfald. [[** sic dobbelt **]] — Guido Starhemberg, foregaaendes
Fatter, f. 1657, d. 1737, udmarkede sig ligeledes
under Wiens Beleiring. Senere tommanderede
han som Feltmarssal Vsterrigerne i den fpanste
Arvefølgekrig og vandt i Forening med Englcrn
derne flere Fordele, men blev 1710 staaet af Ven
dome og maatte fenere trakke sig ud af Spanien.
Stark, Karl Bernhard, tysk Arkæolog, f. 1824,
kaldtes 1855 til Heidelberg som Professor i
Arkæologi. Han har foretaget flere videnssabelige
Reiser fcmvel i Europa som i Lilleasien, og Re
sultatet af disse har han nedlagt i sine Skrifter
„Archäologische Studien“, „Städteleben, Kunst
und Alterthum in Frankreich“, „Niobe und die
Niobiden“ og „Reise im Orient“.
Starkad Storvirksson (urigtig kaldet
Stærkodder), nordist Sagnhelt, blev efter Faderens Drab
opfostret hos Kong Harald paa Agder. Odin
sljcenkede ham et Liv paa tre Mennessealdre. men
Thor. forn hadede ham. fordimte ham til at nd
fire en Nidingsdaad i hver. Starkad fór ifilge
Sagnet vidt omkring og ndMede en Ratte Stor
bedrifter. I Braavallaslaget skal han have
kjæmpet paa Kong Rings Side. Tilsidst blev han
faldet af Kjæmpen Had, forn havde sin Faders
Drab at hevne.
Starobjelsk, By i det russiske Guvernement
Charkov, med 13,000 Indb. og livlige Hestemarkeder.
Staro-Konstantinov, By i Guvernementet
Volhynien i det sydvestlige Rusland, med 16,000
Indb. og livlig Industri.
Starost (Stammeældste), tidligere i Polen
en Adelsmand, som havde Kronens Gods i For
lening og undertiden ndMede en farlig Retsmyn
dighed inden Distriktet.
Stassart (udt. Stassar), Gosvin Josef
Augustin, Baron af, belgisk Statsmand og Forfatter, f.
1780, d. 1854, indehavde i nogen Tid flere hiiere
Embedsstillinger i Frankrige og blev 1821 Med
lem af den nederlandske Nationalforsamling,
hvor han slnttede sig til den belgiske Opposition,
blev Prcrsident i Senatet og var en af de Liberales
Fsrere. 1834—39 var han GnverMr i Brabant.
Af hans Skrifter er hans „Fabler“ noget af
det bedste, den franske Literatur eier i den
Genre.
Stassfurt, By i den preussiske Provins
Sachsen, med 11,500 Indb. og det europæiske
Fastlands største Saltleie.
Stat, i politisk Forstand et Samfund af
Mennesker, som danner et Folk, besidder et Territorium
og er undergivet en Regjering, det vil sige en
Styrelse, forn udMer den øverste Myndighed i
Folkets Anliggender. Folkenes Sammenslutning
i sarfiilte Stater er ligesaa gammel som de
aldste Spor af Kultur og er aldeles nødvendig
for et ordnet Samfundsliv, da et saadant ellers
vilde være umuligt. Statsformen eller den
Maade, hvorpaa en Stats indre Anliggender sty
res, lan vare forskjellig; den kan saaledes vare
republikansk, konstitutionel-monarkisk eller autokra-
Stat
tisk. De autokratiske eller despotiske Stater kan
enten vare Stater med uddannet Statsform (f. Ex.
Rusland, Tyrtiet og Kina) eller uden en faadan
(f. Ex. Marokko, Negerkongerigerne i det indre
Afrika m. fl.). — Statsbankerot kaldes det,
naar en Stat erklcrrer sig ude af Stand til at opfylde
sine finansielle Forpligtelfer. — Statsborger, Be
tegnelse for de til en Stat hirende Personer, som til
kommer visse Rettigheder fremfor andre, der ikte er
Medlemmer af den Paagjeldende Stat. De statsbor
gerlige Rettigheder er Mist forstjellige i de forstjellige
Stater, og jo hiiere Dannelsen og Oplysningen staar
i vedkommende Stat, des stMre er gjerne disse Ret
tigheder. I de mest fremskredne Kulturstater har saa
ledes myndige Statsborgere ved sin Stemmeret og
Valgbarhet, Indfiydelse paa nasten alle Statens An
liggender; i de despotiske Antokratier derimod bestaar
disse Rettigheder nasten ikke i andet, end at Vedkom
mende har Lov til at opholdesig Paa Statens Territo
rium. — Statsbudget, se Budget. —
Statsforbund, se Forbundsstat. — Statsforfatning, se
Grundlov. — Statsforvaltning, den øverste
Ledelse af en Stats Anliggender tilligemed de Infti
tutioner, gjennem hvilke Ledelsen udMes. —
Statsgjeld fremkommer i Regelen ved Statslaan.
Man skjelner mellem svavende og konsolidere Gjeld.
Den svavende Gjeld er bestemt til hurtig Indlis
ning og er kun af midlertidig Natur. Den
norste Stat har for Tiden og har nasten
bestandig kun havt konsolidere. Gjeld; til
dels kommer dette as, at Stcttslaan ifilge
Grundloven kun kan optages med Storthingets
Samtykke. I de steste Stater er Størstedelen af
den konsoliderede Gjeld afstuttet saaledes, at den
er uoftsigelig fra Kreditors Side. I Norge er
dette dog knn Tilfaldet med en forholdsvis liden
Del af Gjelden (se under Art. Norge, 2det Bd.,
S. 639). Den uopsigelige Statsgjeld amortiseres
(s. dette Ord under Amortiscttion) ved frivilligt
Tilbagekjøb; ofte, saaledes ogsaa i Norge, er der
i dette Viemed af Statsformuen afsctt farlige
Midler under Navn af fynkende Fonds; disfe
Fonds betragtes da forn Eiere af de ved dem
indfriede Statsobligationer og foriges med de
paa disse faldende Renter. Den amortisable
Statsgjeld (hvortil i Norge hirer hele den uden
landste Gjeld) afdrages i Regelen paa faadan
Maade, at Renter og Afdrag til hver Termin
tilsammen udgjir famme BelM. Da Renterne
udgjir stedfe mindre BelM efterhaanden forn Af
dragningen gaar frem. bliver der altsaa betalt
stigende’ Afdrag. De Obligationer, forn til hver
Termin stal indfries. udtages ved Lodtrcrtning;
ofte har Regjeringen dog Ret til isteden at ind
tjibe Obligationer til et tilsvarende BelM, og
dette vil naturligvis vare fordelagtigere, naar
Obligationerne tan fanes for mindre end sit Paa
lydende. Renien af Statslaan fastsattes i Rege
len ikke med mindre Brikdele end ½ Procent (f.
Ex. 3½, 4, 4½ Procent osv.). Men den gjel
dende Rentefod og Statens Kredit hos Publikum
virker ikke alene paa den høiere eller lavere
Rentefod, hvortil dens Lacm med Nytte kan
bringes paa Markedet, men ogsaa paa den Kurs,
hvortil Obligationer, bærende en vis nominel
Rente, kan afsættes. Da den nominelle Rente
i Almindelighed sættes saa lavt, at
Obligationerne kun betales med noget mindre end sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
