Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stat. — Statsformen. — Statsbankerot. — Statsborger. — Statsbudget, se Budget. — Statsforbund, se Forbundsstat. — Statsforfatning, se Grundlov. — Statsforvaltning. — Statsgjeld. — Statskup. — Statslaan. — Statsmagter. — Statspapirer. — Statsraad. — Statsret. — Statsforfatningen. — Statsforvaltningsretten. — Statsrevisor. — Statssekretær - Staten Island - Stathelle - Statik - Station. — Stationær. — Stationere - Statist - Statistik. — Statistiske Bureauer - Statius, Publius Papinius - Stativ - Statland - Statsbudget, Statsforfatning, Statsgjeld osv. se under Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stat *** (indekstermer til tidligere side)
Paalydende, bliver den af Staten i Virkeligheden
betalte (den effektive eller reelle) Rente noget
hiiere. Den norste Stats for Tiden bestaaende
udenlandste Statsgjeld barer saaledes dels 4½,
dels 4 Procent nominel Rente; men efter den
Kurs, hvortil Lacmene er afsluttede, udgjir den
effektive Rente fra omtr. 5 til omtr. 4⅐ Pro
cent. Det dyreste af de 10 sidste Statslaan var
det af 1858, med en reel Rente af 5.028 Procent,
det billigste, Lcmnet llf 1884, med en reel Rente
af 4.145 Procent. Dette er itte nogen Mi Rente
i Forhold til, hvad der i Almindelighed maa
betales af mindre Stater. De firste Statslaan,
Norge efter 1814 optog (i Tyveaarene), var meget
dyrere. Men den norste faavelfom de andre skan
dinaviske Staters i det hele forstgtige FinanSstyrelse
i den nyere Tid og navnlig den Samvittigheds
fuldhed, hvormed de altid har betalt de fastsatte Ren
ter og Afdrag af sine Laan, har efterhaanden paa de
??uropaifle Pengemarteder staffet dem god Kredit.
Hertil har det ogsaa bidraget, at deres Statslaan
for en stor Del er optagne i produttivt Viembd.
Af Norges nuvcrrende Statsgjeld er saaledes
St??rsteparten paadraget for at staffe Midler til
lernbllnebygning. I Regelen henvender en Stat,
forn stal optage Laan, sig itte direkte til det laan
givendr Publikum, men afslutter Laanet med et
eller flere Bcmkhuse, hvilke derpaa for egen Reg
ning bringer de enkelte Obligationer paa Mar
kedet, undertiden paa engang, undertiden efterhaan
den i flere Partier. I den nyere Tid har dog
enkelte Stater brugt den Fremgcmgsmaade at ind
byde alle og enhver til at tegne sig som Deltagere
i Statslaan til en vis, paa Forhaand bestemt
Kurs. En egen Art Statslaan, fom er benyttet
af flere Stater (dog itte af Norge), er Lotteri
laan. Disse stuttes paa det Villaar, at Staten
foruden at indfri de hver Termin ved Lodtrcek
ningen udtrukne Obligationer tillige udbetlller
Ihcrndehllverne llf uisfe llf Obligcttionerne stirre
eller mindre Prcemier. — Statskup, en med
Magt foretagen Forandring af Forfatningen,
hvorved enten Regenten egcnmcrgtig tilvender
sig stirre Myndighed eller Undersaatlerne ertlce
rer Regenten for llfsctt. — Statslaan,
se ovenfor Statsgjeld. — Statsmagter, de
scrrfiilte Organer, mellem hvilke den HMste Stats
myndighet?? i en konstitutionel Stat er fordelt, alt
saa i Norge Kongen og Storthinget. Til Stats
magterue regner mange ogsaa Domstolene, forn
Indehavere af den dimmende Myndighed, men
dette er itte rigtigt, da Domstolene itte, saasom Kon
gen og Storthinget, har nogen fri besluttende Myn
dighed, men kuv afgjM hvad der ifilge de af Stats
magterne givne Love er Ret. — Statspapirer,
de af Staten til dens Kreditorer udstedte Gjelds
breve, som med faa Undtagelfer er rentebcrrende.
De er uopsigelige fra Kreditors Side, men lydende
a,, port.u., og er derfor Gjenstand for Birs
handel, hvorved deres Kurs betinges ved den
Rente, de giver, og ved Statens Kredit. —
Statsraad, et Kollegium, forn fammen med Statens
Regent afgjM de vigtigste Statssager. I Norge
og Sverige bencrvnes Kongens Ministerium Stats
raad; i enkelte andre Lande er det Betegnelsen for
et noget cmderledes sammenfat Kollegium. —
Statsret, Indbegrebet af de Retsregler, som
ordner Statsforfatningen, d. e. Retsreg-
Statsbudget
leme angaaende Stcttsmagternes Organisation,
den dem famlet og enkeltvis tilkommende Raadig
hed over Statens Anliggender og Grcrndferne for
deres BefMlser overfor den enkelte Undersaat.
Undertiden bruges Udtryttet Stcttsret i en videre
Forstand, faaledes at det ogfaa omfatter
Statsforvaltningsretten, d.e. de Retsregler, forn
ordner Styrelfens forstjellige Grene, de Organer,
hvorigjennem Staten og dens Underafdelinger
(videre og engere Kommuner) gjennemfirer sine
Opgaver, og den Maade, hvorpaa disse Organer
stal virte, samt Statshusholdningen og Politiet,
derunder indbefctttet Ncrringslovgivningen. —
Statsrevisor, se Art. Revidere. —
Statssekretær, i Norge den Embedsmand, som fører
Regjeringens Protokoller.
Staten Island (udt. Stæten Eilænd), Ø ved
Nordamerikas Østkyst, udenfor New-Yorks Havn.
Stathelle, Ladested i Bratsberg Amt,
ligeoverfor Brevig paa Langesundsfjordens Vestside,
med 430 Indb. og Udførsel af Trælast.
Statik, Ligevegtslære, Læren om Legemernes
Ligevegt.
Station, Holdepunkt, Skifte- eller Hvilested;
Opholdssted, Standpunkt; — stationær,
stillestaaende, som opholder sig eller forekommer paa
et vist Sted; — stationere, ansatte, anbringe
paa et vist, bestemt Sted.
Statist, i Skuespilkunsten en, som spiller en
stum Persons Rolle; Figurant.
Statistik, i videre Forstand en paa talrige
Iagttagelser bygget og i Tal udtrykt Fremstilling af
forskjellige Forhold. Statistiken er itte saa meget en
farstilt Videnstab som meget mere en uidenstabelig
Methode, der sinder Anvendelse i nasten alle Livets
Forhold. I snevrere Forstand betyder Ordet den
paa Beregning grundede Fremstilling af et Di
strikts, et Lands, en Verdensdels sociale, stats
ikonomifie. merkantile eller industrielle Forhold
osv. — I de fleste cioiliserede Lande er der op
rettet statistiske Bureauer, som beskjeftiger
sig med at affatte Fortegnelse over vedkommende
Lands Folkemcrngde, dens Af- eller Tillagen, Be
vagelse m. m.. Landets Ncrringsveie. dets natur
lige Rigdomme, Handel, Industri, Skibsfart,
Pengeucesen ofv. I Norge er saaledes oprettet
et stcttistist Centralbureau, forn forterer under In
dredepartementet og bestyres af en egen DirektM.
Statius, Publius Papinius, romersk Digter i
det 1ste Aarh. e. Kr., uddannede sig i Rom og
seirede flere Gange i de poetiske Væddekampe. Af
hans Digte er og „Thebais“ og „Silvae“ famt det
ufuldendte „Achilleis“ blevne opbevarede.
Stativ, Stillads, Fodstykke; Understel for
geometriske og optiske Apparater (Theleskoper,
Theodoliter osv.).
Statland, Norges vestligste Forbjerg, ligger
i Nordfjord, Nordre Bergenhus Amt. Det udgjør
en ca. 30 km. lang, temmelig bjergig Halvø
mellem Ulfsvaag og Vanelvgabet og har ingen
Ørække udenfor, af hvilken Grund Seiladsen om
Stathavet eller Statshavet betragtes som en af
de vanskeligste langs Norges Kyst.
Statsbudget, Statsforfatning,
Statsgjeld osv. se under Stat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
