Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsøkonomi, ogsaa betegnet som Nationaløkonomi - Statue - Statuere. — Statuere et Exempel - Statur - Status. — Status qvo. — In statum quo. — Status quo ante (bellum) - Statuter - Staudenmaier, Franz Anton - Stauffenberg, Franz August, Friherre Scheck von - Staunton, George Leonard. — George Thomas Staunton - Staupitz, Johann von - Staurvagn eller Spækhugger, se Hvaler (1ste Bd., S. 839, 1ste Sp.) - Stavanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stats??konomi
Statsøkonomi, ogsaa betegnet som
Nationaløkonomi, politisk Økonomi, paa norsk undertiden
Velstandslære, kaldes den Videnstab, som under
siger og fremstiller de Monomiste Love for den
Virksomhed, hvorved Medlemmerne af et Sam
fund tilveiebringer Midlerne til Tilfredsstillelse af
sine FornMenheder. Det fMe afstuttede stcttS
ikonomiste System, Merkantilsystemet (s. d.),
fik fra det 16de Aarh. efterhaanden en mere eller
mindre afgjirende Indflydelfe paa de fleste
europæiske Staters ikonomifie Politik. Som en
egentlig videnskabelig Lære blev det dog aldrig udviklet
Dette var derimod Tilfaldet med det
fysiokratiske System (se under Fysiokratisk Skole),
forn omtrent fra Midten af forrige Aarh. frem
stilledes videnstabelig navnlig af Franstmandene
Quesnay og Turgot. Fysiotraterne maa der
for ansees som de egentlige Grundlcrggere
af Statsitonomien forn Videnstab. Af ganske
anden Betydning for StatsikonomienS Udvik
ling blev dog Adam Smith, Grundlagger af
deu endnu i de fleste Lande herskende saakaldte
industrielle eller Frihandelsskole
(„Manchesterskolen“, se under Art. Frihandel). For
uden i hans eget berimte Bert om „Grundene
til Folkenes Rigdom“ er Systemet hovedsagelig
udviklet af Englænderne Malthus, Ricardo, Mac
Culloch og J. St. Mill famt Franskmændene J.
B. Say, Bastiat og Michel Chevalier. Navnlig
siden noget fir Midten af dette Aarh. vandt Sto
lens Vatninger Indgang i de steste Landes ito
nomiste Lovgivning, i Norge fornemmelig gjennem
Schweigaards Indflydelfe. Den Modstand, en
telte Forfattere, f. Ex. Tysteren Friedrich List og
Amerikaneren Carey, reiste mod Frihandelen, for
manede i Europa ilke synderlig at stanse Uduik
lingen. Endnu mindre lyttedes dette for de
socialistiske Forfattere (Franskmændene St. Simon,
Fourier, Proudhon, Louis Blanc og Tyskerne
Rodbertus, Marx, Lassalle, [se disse]), hvilke fra et
principielt modfat Standpunkt beljampede Sko
lens Grundscetning om, at Staten mindst mulig
bpr blande sig i den ilonomiste Udvikling, idet
denne antages bedst varelaget af den enkelte (in
dividualistisk Opflltning). I den seneste Tid har
der dog i det offentlige Liv igjen reist sig en
ihcrrdig Modstand mod Frihandelssystemet og starte
Krav paa Statens Ordning af Samfundets ito
nomifle Forhold i det hele. Og disfe Krav
har faaet en videnstabelig Stille i den nyeste,
ifar i Tyskland stærkt repræsenterede ethiske eller
socialpolitiske Skole (Schäffle, Adolph
Wagner, Schmoller m. fl., i Almindelighed benævnte
„Kathedersocialister“, s. d.). I Tyskland er under
Indflydelfe heraf allerede i stor Udstrcrkning ind
sirt Bestyttelsestold, ligesom de firste Stridt i
Retning af den faakaldte Statssocialisme er
tagne gjennem Lovforskrifter om Arbeideres For
sikring mod Ulyttestilfælde m. v. En mere
neutral Stilling til de forstjellige praktifl-itono
miste SMrgsmaal indtllger en tyst saakaldt
historisk Skole, som anerkjender de forskjellige
Standpunkters Berettigelse hvert for sin Tid;
denne Stoles fornemste Reprafentant er W. Roscher.
Statue (udt. Statue eller Staty),
Standbillede, en Billedstøtte, som fremstiller hele det
menneskelige Legeme i Modsatning til Buste; se forøvr.
Art. Billedhuggerkunst.
Statuere, fastslaa, fastsætte; indrømme,
vedgaa, lade finde Sted. — Statuere et
Exempel, straffe til Advarsel.
Statur, Vext, Legemsbygning, Høide.
Status, lat., Stand, Tilstand [[** sic intet komma **]] Stilling,
Beskaffenhed; Formuestilstand; Status qvo, [[** sic qvo, senere quo **]] Tilstand, hvori
noget befinder eller befandt sig; bringe in
statum quo, bringe i den forrige Tilstand; Status
quo ante (bellum), Stillingen med Hensyn til
Gebets- og Magtforhold før Begyndelsen af en
Krig.
Statuter, Love eller Vedtægter for et Selskab,
en Forening osv.; Laugsartikler.
Staubenmaier, Franz Anton, tysk katholsk
Theolog, f. 1800, d. 1856, blev 1830 Professor
i Theologi i Giessen og 1837 i Freiburg. Han
har udgivet flere Skrifter, deriblandt „Der Geist
des Christenthums“, „Darstellung und Kritik des
Hegelschen Systems“ og „Die christliche
Dogmatik“.
Stauffenberg, Franz August, Friherre
Schenk von, tysk Politiker, f. 1834, blev 1866
Medlem af det baierske Deputeretkammer og indvalg
tes 1871 i den tyske Rigsdag, hvor han paa
Grund af sin fremragende Dygtighed snart
erhvervede sig megen Anseelse. 1873—75 var han
Præsident i Baierns Deputeretkammer og
1874—79 første Vicepræsident i Rigsdagen. Han er
en af det nationalliberale Partis Førere.
Staunton, Sir George Leonard, engelsk
Reisende, f. 1737, d. 1801, studerede Medicin og gik
1762 som Lage til Veftindien. Her stiftede han
Venstab med Lord Macartney, fenere Statholder
i Madras, hvem han fulgte til Ostindien som
Sekretær. 1792—94 deltog han i en
Gesandtskabsreise til Kina, om hvilken han udgav sin
berømte Reisebeskrivelse. — Hans Søn Sir George
Thomas Staunton, f. 1781, d. 1859,
ledsagede sin Fader til Kina, hvor han senere blev
Bestyrer af et Faktori. Paa Grund af sit alsidige
Kjendskab til Kinesernes Sprog og Sæder ydede
han 1814 den engelske Regjering vigtige Tjenester i
dens Underhandlinger med Kina. Han har i høi Grad
bidraget til at udbrede Kjendskab til Kinas sociale og
literære Forhold, saavel ved Oversættelsen af den
kinesiske Straffelov, som ved sine øvrige Skrifter.
Staupitz, Johann von, d. 1524, Luthers
Ven og Velynder, blev som Generalvikar for
Augustinerordenen bekjendt med Luther, hvem han
under dennes indre Kampe ofte veiledede. Hans
ængstelige Forsigtighed tillod ham imidlertid ikke
i alt at følge Luther, uagtet han billigede dennes
Reformationsverk, og det lykkedes tilsidst de
Pavelige at fjerne ham ganske fra Luther, idet han
modtog Pavens Udnævnelse til Abbed. Han
vedblev imidlertid at nære et varmt Venskab for
Luther, som denne ogsaa gjengjeldte.
Staurvagn, eller Spækhugger, se Hvaler
(1ste Bd., S. 839, 1ste Sp.).
Stavanger, By i det vestenfjeldske Norge, i
Amtet af samme Navn, ligger paa Jæderens
Nordside ved en Bugt af Bukkenfjord. Byen, hvis
Indbyggerantal ved Udgangen af 1881 var
23,222 har en vakker Beliggenhed og en god
Havn, samt er tildels smukt bebygget.
Domkirken, tidligere kaldet St. Svithuns Kirke, en
Murstensbygning af høi Alder, er næst Trondhjems
Domkirke den mærkeligste Kirkebygning i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
