Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stavanger - Stavanger Amt - Stavangfjord eller Stavenæsvaag - Stavdyr - Stavnsbaandet - Stavropol - Staværn, se Fredriksværn - Stearin - Stearopten - Steatit, d. s. s. Speksten (s. d.) - Stedinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stavanger Amt
I den opbevaredes under Kcttholicismen den hellige
Svithuns Skrin, og Kirken var af den Grund et
lllmindeligt Valfartssted. Byen har en Latinskole
med 10 Larere. en Sjimandsstole og et Bank
kontor. Dens fornemste Ncrringsveie er Skibsfart
og Handel, isar med Fiskevarer. Handelsstanden
talte 1884 605 Seilstibe med en samlet Drcrgtighed
af 104,648 Tons og med 4,497 Mands Befatning,
samt 41 Dampstibe, dragtige 10,834 Tons og med
en Befatning af4B4 Mand. Med Hensyn til Skibe
nes Anlal er Stavanger Nr. 1 af Norges Byer, og
hvad Drcrgtigheden angaar overflMs den kun af
Arendal. En stor Del af Handelsstanden bestaar af
mindre FartMr og anvendes i Kystfart eller paa
Expeditioner til de stirre Fiskerier. — Stavanger
er en af Norges aldste Byer og fynes at have
varet til allerede paa Olav kyrres Tid. Da Byen
i Begyndelsen af det 12te Aarh. blev Bifpefade,
tiltog den fnart i Magt og Anseelse. I det 17de
Aarh. git den betydelig tilbage, dels paa Grund
af to Melcrggende Ildebrcmde (1633 og 1684),
dels fordi Biskoppens og Stiftamtmcmdens Scrde
forflyttedes til Kriftianssand, og endelig ved, at
den i 1686 mistede sine Kjibstadsrettigheder, hvilke
den dog efter 4 Aars Forlib fik tilbage. Ogfaa
i det 18de Aarh. vedblev Byen kun at vare en
Skygge af hvad den fM var; Foltemangden, forn
1769 udgjorde 2,154, var 1801 knn foriget med
300. I Aarene 1840—70 gik Byen rast fremad,
hvilket navnlig skyldtes Sildefisket, som fra det
ncrvnte Aar stog godt til i de omliggende Fiske
var, samt Byens betydelige Skibsfart. I de fe
nere Aar er Stavanger gaaet tilbage som Filge
af Sildefisteriets Ophør og de hiist mislige Kon
junkturer for Skibsfarten.
Stavanger Amt, den sydligste Del af det
vestenfjeldske Norge, grændser mod Nord til
Søndre Bergenhus Amt, mod Øst til
Nedenæs samt Lister og Mandals Amter og mod Syd
og Vest til Havet. Styrelsen er 8,980 km.²
og Indbyggercmtallet ca. 123,000. Amtet gjen
nemftjcrres af en Ratte temmelig lange Fjorde,
forn bugter sig ind i de forskjelligste Retninger,
tildels omgivne af HM Fjelde, fom styrter steilt
ned i Havet. Hele dette Fjordsystem munder ud
i eller kan betragtes sum Forgreninger af
Bukkenfjord (s. d.). Saavel i Fjordmundingerne som
udeufor ligger en tat Gruppe af tildels større
Øer, adskilte ved forholdsvis trange Sund, lige
fom Fjordene danner flere temmelig betydelige
Haloier, som kun ved en smal Landstrimmel er
forbundne med Fastlandet. De vigtigste Fjorde er:
Gansfjord, Hølefjord, Lysefjord,
Hjelmelandsfjord, Hulsfjord, Søvdefjord,
Sandeidsfjord, Vindefjord og
Nærstrandsfjord. Af Øerne kan nævnes Karmø,
Bukken, Hausken, Finø og Ombø. Af Elve
findes et stort Antal, men ingen af dem er af
nogen betydelig Langde eller Stirrelfe. For Vei
vcrsenet er der i den sidste Tid gjort betydeligt,
ligefom en Jernbane er lagt over Jæderen. I civil
Henseende deles Amtet i 2 Fogderier, 4
Sorenskriverier, 7 Bykommuner (Stavanger, Soggendal,
Egersund, Sandnæs, Skudesnæs, Kopervik og
Haugesund) og 37 Herreder. De vigtigste Næringsveie er
Agerbrug, Fædrift, Skibsfart og Fiskeri.
Skovdriften er forholdsvis ringe. Amtets tidligere vigtigste
Fiskeri, Vaarsildfisket har i de sidste Aar været
Stevinger
af liden Betydning. Af Bergverker kan navnes
Vigsncrs Verk, som er Landets rigeste Kobberverk,
samt Hinderager Kobber- og Svovlkisgruber. Fa
brikdriften staar paa et forholdsvis HM Trin og
beskjeftigede 1875 over 1000 Personer. Det sam
lede Antal Fabrikanlcrg var samme Aar 78, hvoraf
9 for Forcrdling af Sten og Jord, 22 for Til
virkning af Maskiner, 4 for kemist Industri, 7 for
Textilindustri, 14 for Tilvirkning af Trævarer og
18 for Tiluirkning af Næringsmidler. —
Stavanger Amt udgjorde i aldre Tider det faakaldte
Rogaland og havde egne Konger; den sidste af
disse, Sulke, faldt i Slaget i Hafrsfjord. Harald
haarfagre og hans Efterkommere opholdt sig jevn
lig i Rogaland, og her boede udigjennem Tiderne
flere magtige og navnkundige Mand. I det 14de
og de fplgende Aarh. led Distriktet meget, dels
ved Pesten, dels ved Plyndringer af hanseatiske
Sjørøvere. Fra Begyndelsen af det 18de Aarh.
begyndte Velstanden igjen at have sig, tildels paa
Grund af rige Fiskerier, og Krigsaarene 1807—14
bidrog snarere til at ophjelpe Næringsveiene end
til at stanse dem. Senere er Amtet gaaet jevnt
fremad i Velstand og Folkemængde; den sidste er
siden 1835 nasten bleven fordoblet. — Stavanger
Amt fender 5 Repræsentanter til Storthinget.
Stavangfjord eller Stavenæsvaag, en liden
Fjord i Askevolds Prestegjeld, Nordre Bergenhus
Amt, bekjendt ved det Sjøslag, som stod her mellem
Harald haarfagres Jarler Haakon Grjotgardssøn
og Atle af Sogn, i hvilket begge mistede Livet.
Stavdyr, enslags Infusjonsdyr (s. d.). [[** intet der om stavdyr **]]
Stavnsbaandet, et i Middelalderen
opkommet Baand paa de danske Bønder, som havde fæstet
Gaarde, samt deres Afkom. De var pligtige til
at forblive paa Godset, og hvis de forlod dette
nden at have indhentet Tilladelse dertil af
Jorddrotten, kunde han dele dem til Stavns, d. e.
tvinge dem til at vende tilbage med hele sin
Formue. Stavnsbaandet sattes senere i Forbindelse
med Udskrivning til Krigstjenesten. Det
ophævedes ved en Forordning af 1788, i hvis
Istandbringelse Nordmanden Generalprokurør Kristian
Kolbjørnsen havde en væsentlig Andel.
Stavropol, Guvernement i det sydlige
Rusland, mellem det Kaspiske og det Asovske Hav,
68,620 km.² stort, med ca 474,000 Indb.,
bestaaende af Russer, Armenier, Tatarer, Perser
osv. Hovedstaden Stavropol, som er Sæde for
Ciskaukasiens Overøvrighed, har 24,000 Indb. og
berømte Markeder samt livlig Industri.
Staværn, se Fredriksværn.
Stearin, tilligemed Palmitïn og Oleïn, en
væsentlig Bestanddel af Fedtarterne. Den
indeholdes saaledes i rigelig Mængde i Talg.
Stearinlysenes Masse bestaar hovedsagelig af
Stearinsyre og Palmitïnsyre. Denne Masse er haardere,
har et smukkere Udseende og giver et hvidere Lys
end selve Talgen. Den fremstilles ved at
behandle (forsæbe) Talg (eller andre Fedtarter) med
Kalk eller med overhedet Vanddamp.
Stearopten, de flygtige Oliers faste Del.
Steatit, d. s. s. Speksten (s. d.).
Stedinger, en med Friserne beslægtet
Folkestamme, som tidligere boede i Oldenburg. I det
12te og 13de Aarh. modsatte de sig Geistlighedens
og de verdslige Magthaveres Udsugelser, hvorfor
Erkebispen af Bremen belagde deres Land med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
