- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
174

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenfrugtfamilien. — Stenfrugter - Stenfrø - Stengalle - Stenhammar, Fredrika - Stenkil - Stenkjær - Stenkløver - Stenkobbe, se Sælhund - Stenkul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stenfrs

Kirsebær- og Plommetræet, Hæg, Slaapetorn og
Ferskentræet m. fl. — Stenfrugter kaldes med
et fælles Navn alle Træfrugter, som udvendig
har et blødt og indvendig et haardt Frøgjemme.

Stenfrø (Lithospermum), Plante af de
Rubladedes Familie med ru Stilk, lancetformede
Blade, tragtformet Krone og benhaarde, hvide
Smaanødder. I Norge forekommer to Arter,
nemlig Læge-Stenfrø (L. officinale) og
Ager-Stenfrø (L. arvense).

Stengalle, en Sygdom hos Hesten, som
undertiden bestaar i en Knusning af enkelte Steder
af Fodsaalen, og som hovedsagelig har sit Sæde
i Dragtterne, hvor disfe stider sammen med
Hjirnestitterne. Paa det Sted i Hoven, hvor
Skoens Hager pleier at hvile, foregaar Knusningen
(Stengalle). Dyret halter og vil ikke støtte paa hele
Saalen, og ved at aftage Skoen vil man under
den se mørke Prikker stinne gjennem Hornlaget,
hvilke hidrører fra udtraadt Blod eller fra Materie,
og det syge Sted føles varmt. Sygdommen
skyldes dels feilagtigt Beslag, dels Sten eller
Grus mellem Skoen og Saalen. Den helbredes
ved, at man ved et Indsnit i Saalen giver
Materien Afløb, lægger kolde Omslag paa og
tilstopper Saaret med en Strydot dyppet i
Aloetinktur eller Blaastensvand.

Stenhammar, Fredrika, svensk
Operasangerinde, f. 1836, d. 1880, gik i en Alder af 15 Aar
til Leipzig for at uddanne sig i Musik og
studerede en Tid Komposition og Pianospil. Senere
tog hun Undervisning i Sang af Fru Schäffer,
og 1854 opnaaede hun fast Ansættelse ved
Hofoperaen i Dresden. Da Theatre, der Aaret
efter brændte, gav hun Gjesteroller i Kassel og
Leipzig og vendte derpaa hjem, hvor hun
engageredes ved den lyriske Scene i Stockholm og
virkede der senere, med en kort Afbrydelse
1867—68, til sin Død. Hun var en af den svenske
Operas talentfuldeste og mest benyttede Kræfter
og optraadte i et stort Antal Roller, deriblandt
som Mathilde i „Vilhelm Tell“, Benjamin i
„Josef“, Leonora i „Troubaduren“, Margareta i
„Faust“, Else i „Lohengrin“, Elisabeth i
„Tanhäuser“, Pamina i „Tryllefløiten“, Valentine i
„Hugenotterne“ m. fl. 1863 ægtede hun
Operasanger O. F. Stenhammar.

Stenkil, Stamfader til den Stenkilske Kongeæt
i Sverige, d. 1066, mttllges af nogle at have
været Søn af den fra Olav den helliges Historie
bekjendte Ragnvald Jarl i Vestergötland. Han
blev efter Edmund gamles Død ca. 1056 valgt til
Konge og skal under sin korte Regjeringstid have
styret Landet med Mildhed. Under ham og hans
to Sønner Inge og Hallsten fik Kristendommen
stor Udbredelse i Sverige.

Stenkjær, Ladested i Indherred, Nordre
Trondhjems Amt, i Bunden af Stenkjærfjord, en Bugt
af Beitstadfjorden, med 1,430 Indb. Stedet er
anlagt i Begyndelsen af det 11te Aarh. af
Jarlerne Erik og Sven.

Stenkløver (Melilotus), Plante af de
Erteblomstredes Familie, med opretstaaende Stilk, som
naar en Høide af indtil en Meter, og med gule
eller hvide Blomster. I det sydlige Norge
forekommer to Arter.

Stenkobbe, se Sælhund.

Stenkul, et brændbart Fossil af organisk
Oprindelse, forekommer flere Steder paa Jorden i
større eller mindre Dybder under Jordskorpen,
nogle Steder stikkende frem i Dagen. Stentnllet
er Levningerne af en forlcrngst forfvunden Plante
verden, forn under Medvirtniug af Varme og
Fugtighed og nden Tilgang af Luft har undergaae.
enstags Forraadnelsesproces. Det hidrirer for
nemmelig fra den Tidsperiode i Jordens Udvik
lingshistorie, forn Geologerne benavner Kulperio
den. altfaa i Slutningen af Ooergangsformcttionen
(fe geologiske Formationer), og er opstaaet ved
temiss Omdannelse af eiendommelige Plantevexter,
som da i uhyre Masser bedcrttede Jordens Overflade,
og som senere er bleune begravede. De Planter.’ som
isar har bidraget til Kuldannelser, tilhirer i Re
gelen Kryfttogamernes Klasse (Bregner. Skavgras)
og har fordetmeste varet af en kjampemcrssig
StMrelfe. Stentnllet forekommer saaledes isar i
de aldre lorddannelser i mere eller mindre mag
tige Lag; det er ??krystallinsk og bestaar af tat
fllmmenhcrngende Masfer. tildels med et stifret
Brnd, nf fort eller brunfort Farve og glasagtig
Glans. Det er ugjennemstgtigt og har en
Vegtfylde af 1.15 til 1.60; Haardheden er 2—2.5. Det
brander med en start, ofende Flamme, udvitler en
betydelig Varme og efterlader en graahvid, tildels
slaggeagtig Aste. Foruden Kulstof indeholder Sten
tnllet Surllof, Vandstof og Kvalstof famt endel
metalliske Forbindelser, deriblandt ofte Svovl
tis. Naar det ofthedes i lukkede Rum. udvikler
det en brcrndbar Gas, som efter at vare bleven
renset anvendes sum Belysningsgas. Stenkuls
lagenes Mcrglighed er fra nogle faa Centimeter
til flere Meter; fcrduanlig ligger flere Lag over
hverandre, adskilte ved mellemliggende Lag af
Sundsten og Kulflifer. — Stenkullet er et af de
vigtigste og uundvarligste Mineralier, man kjender,
og den vcrsentligfte Livsbetingelse for al Fabrik
og Mastindrift famt den kraftigste Liftestang for
al industriel Virksomhed; desuden er det et af de
mest benyttede Materialier til Opvarmningen af
de menneskelige Boliger, i Husholdningen, til Be
lysning osv., og Me.inesseslcrgteus Kulturudvikling
vilde efter al Sandsynlighed for Tiden Moe be
fundet sig paa et langt lavere Standpunkt, hvis
Stenkul ikke havde existeret. Der forbruges aar
lig uhyre Masser Stenkul, og de Larde har of
tere ytret Frygt for, at Forrciade. engang i en
fjern Fremtid vil slippe op. Men denne Frygt
fynes at vare ugrundet; der opdages aarlig mag
tige Stenkulsleier, og der er al Grund til at for
mode, at de endnu mindre kjendte Egne af Jorden,
f. Ex. det indre Asien, Afrika og Australien, skjuler
store Forrcmd af Stenkul, forn vil levere det for-
Mdne, naar de nuvcrrmde Hovedkilder begyuder
at udtimmes. Man har faaledes opdaget. at Kina,
hvor Stenlnlsproduktionen endnu er i sin Barn
dom, eier et Kulforraad. forn er mindst 16 Gange
saa stort som Storbritanniens, og de Forenede
Stater eier nasten ligesaa meget. — Stenkuls
produktionen tiltager i stor Maalestok for hvert
Aar; faaledes udvandtes 1860 i England 85½
Millioner Tons Stenkul og i 1877 over 136
Mill. Tons. Sidstnævnte Aar leverede de
Forenede Stater 55⅕ Mill. Tons Kul. Tyskland
48⅕ Mill., Frankrige 16⅘ Mill., Belgien 13910
Mill. og Østerrige l3⅗ Mill. Tons. Derefter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free