Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stockhausen, Julius Christian - Stockholm. — »Staden». — Norrmalm. — Östmalm. — Södermalm. — Stockholms Len
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stockholm
Sangundervisning af sin begavede Moder og studerede
senere ved Paris’s Konfervatorium under Garcia.
1849—50 foretog han sin firste Koncertreife og
optraadte senere i flere as Europas Hovedstæder,
overalt hilset med almindeligt Bifald. Senere
var han Dirigent ved Sangerakademiet i Ham
burg, kongelig Kammerfanger i Stuttgart,
Dirigent ved det Sternske Sangeralademi i Berlin
og blev 1878 første Sanglærer ved det Hochske
Konservatorium i Frankfurt a. M, hvilken Stil
ling han 1881 fratraadte for at oprette et
Sangakademi under egen Ledelse.
Stockholm, Sveriges Hoved- og Residensstad,
med en overordentlig skjøn Beliggenhed ved
Mälarens Udløb i en ørig Bugt af Østersjøen (her
kaldet Saltsjøen), bestaar vcrsentlig as fire Hoved
dele: den aldste By (Staden), de to nordlige
samt den sydlige Bydel. 1) „Staden“, som ligger
paa en liden V mellem Mälaren og Østersjøen,
omtales allerede paa Birger Jarls Tid (l252), har trange,
uregelmasfige Gader og høie, massive Huse. Her
findes det kongelige Slot, opført 1697—1754 af Tessin
(f. d.), Overstlltholderens Palads, den prcrgtige
Nikolllikirke (Storkyrkan), Raadhuset, Riddarhuset
m. fl. offentlige Bygninger samt Riddarholmskirken
edm de kongelige Grave, hvilken benyttes forn Opbe
varingssted for Trofaerne fra Sveriges Krige ofv.
2) Norrmalm bestaar af fem forstjellige Dele: det
egentlige Norrmalm, Blasieholmen, Skeppsholmen,
Ladugårdslandet og Kungsholmen. Den er prægtig
bebygget, for en stor Del med brede, rette Gader
og paladslignende Hufe. og forbindes med
„Staden“ ved en 113 m. lang og 19 m. bred Bro.
den faakaldte Norrbro, prydet med smukke Butiker
og et af de mest befærdede Steder i Stockholm.
Deu ydre Del af Norrmalm, den tidligere faa
kaldte Humlegården med Omgivelser, er i de sidste
Aar bleven prægtig, tildels villamæssig bebygget
og udgjir nu en egen Bydel, som har faaet Navn
af 3) Östmalm. Her findes Nationalbibliotheket,
som tæller over 200,000 Bind, 80,000 mindre Skrifter,
8000 Haandskrifter og en meget betydelig Samling
af Brochurer, Karter og Kobberstit; en stor. fritlig
gende Bygning for Bibliotheket blev for endel Aar
siden opfort. Östmalm udgjir nu Stockholms smuk
keste Parti. 4) Södermalm ligger paa Mälarens
sMdre Side. hvor Terrane, er meget tuperet, saa
Gaderne tildels er meget bakkede. Den er nast
Norrmalm den stMste af Stockholms Bydele, for
det meste med HM, smntte Hufe og med flere an
selige Partier. Fra Mosebacke, Södermalms
høieste Punkt, hvor en for nogle Aar siden bygget
60 Fod høi Elevator befirger Folk op og ned,
haves en herlig Udsigt over Byen og dens Om
givelser. Af Stockholms talrige offentlige Pladfe
fortjener isar at navnes: Paa Norrmalm: Gustav
Adolfs Torv, med denne Konges Rytterstatue,
den store, smukke Kungsträdgården, med Karl den
tolvtes og Karl den trettendes Billedstøtter, famt
Berzelii Park, med Berzelii Billedstøtte; i Staden:
Slotsbacken, Lejonbacken og Riddarholmstorvet;
paa Södermalm: Adolf Fredriks Torv og
Slusetorvet. Blandt Kirkerne fortjener ifar at navnes:
Foruden Storkyrkan og Riddarholmskirken, Klara,
Adolf Fredriks. Jakobs. Johannes, Blasieholmens,
Karl Johans og Katharinas, derhos den jødiske
Synagoge. Byen har et stort Antal høiere Under-
Stockholm
visningsanstalter samt kunstneriske og videnssabelige
Instituter, as hvilke de mest bekjendte er Vetenflabs
akademiet, til hvilket det astronomiske Observato
rium er knyttet. Vitterhedsakademiet, det Karo
linska Institut, Krigsvidenskabsakademiet,
Kunstmuséet, Byströms Villa, det svenste, det musikalske
og de frie Kunsters Akademier, Nationalmuséet,
flere Bibliotheler, det ethnologiste Institut,
Landbrugsakademiet, Forstinstitutet, den tekniske
Høiskole, Veterinæranstalten, to Sjimandsfloler m. fl.
Desuden findes et stort Antal Indretninger for
Pleie af Syge o. lign. famt milde Stiftelser, der
iblandt Serafimerlasaretet, Garnisons- og Sji
mandshospitlllerne, en Sindssygeanstalt, FMsels
stiftelser, et Waiscnhus, en Diakonisfeanstalt famt
Stiftelser til Forsirgelse af Gamle og Fattige.
Stockholm er Scrde for den svenste Regjering.
Rigets HMste Domstol og Statens Bank. Byen
udgjir et eget Statholderstab ; i Spidsen for de kom
munale Anliggender staar 2 Borgermestre og 13
Raadmand famt en Kommune-Reprcrsentcttion paa
100 Medlemmer; dens Fremgang i de sidste fyv Aar
viser sig bl. a. deraf, at medens dens Udgiftsbudget
i 1878 beløb sig til ca. 87⁄10 Mill. Kroner, er det for
1886 forestaaet til 141⁄11 Mill.; dens Indtcrgter.
forn i det navnte Aar udgjorde 4⅐ Mill., er for
1886 ovfirte med ca. 69⁄10 Mill. Kroner.
Indbyggerantallet var 1884 ca. 189,000. — Stock
holm er Sveriges betydeligste Handels- og Fa
brikby; Skibsfarten er isar livlig, og Byen har
en sitter og rummelig Havn. Antallet af ankom-
mende Skibe var i 1876 18,430, med en samlet
Drcrgtighed af 1,165,700 Tons; Tolointraderne
belM sig til ca. 9,900,000 Kr. Industrien om
fatter bl. a. Tobaks-, Sukker- og Tøifabrikation,
mekaniske Gjenstande, Læder, Sæbe og Lys samt
Støbegods. Byen er tillige Knudepunkt for det
fvenste lernbanenet. — Stockholms
Grundlæggelse skriver sig fra Slutningen af det 12te Aarh.,
da kort efter Sigtunas Ødelæggelse (1187) en
Fæstning cmlagdes paa „Stockholmen“. Birger Jarl
beskyttede det nye Byanlæg, og saavel han som hans
Sin Valdemar opholdt sig ofte der. Senere
udvidedes Bebyggelsen til Niddarholmen og Norrmalm, og
under Gustav Wasa ogsaa til Södermalm. Den startt
befastede By blev fiere Gange udsat for fiendtligt
Indfald; faaledes beleiredes den 1371 af Kong
Haakon Magnussøn af Norge, og 18 Aar fenere
var den i Hænderne paa „Hættebrødrene“, som
lod den største Del af Indbyggerne indebrænde.
Efter Kalmarunionen var den flere Gange et Tvi
stens Æble mellem de fvenste Rigsforstandere og
de danste Konger, idet begge Parter søgte at sikre sig
dette vigtige Punkt. 1520 indtoges Byen af Kristiern
den anden, som ved denne Leilighed fatte en varig
Plet paa sit Navn, da han anrettede det stockholmske
Blodbad (s. d.). Gustav Wasa kom 1523 i
Besiddelse af Byen, efter at have beleiret den i to Aar.
og fenere har den stadig været Sveriges
Residensstad. I Slutningen af det 17de Aarh. nedbrides
Stadsmurene. — Stockholms Len har en
Udstrcrkning as 7,756 km.² og tæller 139,000 Indb.
Det er delt i 6 Fogderier og hører i kirkelig
Henseende dels til Strengnäs Stift, dels til
Erkestiftet. Over Halvdelen er Skovland, men den
opdyrkede Del er meget frugtbar, hvorfor
Landbrug og Skovbrug er Hovednæringsveiene. Til
Lenet hører 6 Byer, nemlig Norrtelje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
