Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stolberg. — Kristian, Greve af Stolberg. — Friedrich Leopold, Greve af Stolberg. — Otto, Greve af Stolberg-Wernigerode - Stolberg - Stolbova - Stolgebyrer - Stoliditet - Stoll - Stoll, Maximilian - Stolle, Ludvig Ferdinand - Stolpe - Stolze, Heinrich August Vilhelm - Stomakhos. — Stomakhia. — Stomakhalgi - Storaa - Stora Kopparberget. — Stora Kopparbergs Län, d. s. s. Dalarne (s. d.) - Stora Lee - Storax eller Styrax. — Flydende Ambra - Storbritannien - Storch, Ludvig - Storch, Fredrik Ludvig - Storcirkel. — Storcirkelbue - Stordøen - Storebelt, se Belterne - Storeheddinge - Storelvedal - Store Ocean, se Stillehavet - Storfjord - Storfosen - Storgrækenland - Storhammer - Storhedsvanvid eller Stormandsgalskab - Stork. — Marabustorken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stolberg
1867 Medlem af den tyske Rigsdag, 1872
Præsident i det preussiske Herrehus og 1876 tysk
Gesandt i Wien.
Stolberg, By i den preussiste Rhinprovins,
1½ Mil ost for Aachen, med 10,500 Indb. og
scrrdeles livlig Industri i Metal- og Uldvarer.
Stolbova, tidligere en Landsby i Narheden
af Petersburg, bekjendt ved en Fredsslutning, som
her 1617 kom istand mellem Rusland og Sverige,
hvorved Grcrudserne mellem de to Lande narmere
fastsattes.
Stolgebyrer (Jura stolæ), i den katholste
Kirke de Indtcegter, som Presterne oppeb??rer for
kirkelige Handlinger, forn de udfirer i Embeds
brant (Stola).
Stoliditet, Dumhed, Sløvhed,
Forstandssvaghed.
Stoll, i Bergmandsfproget en horizontal Drift,
gaaende ind i en Grube fra Dagen.
Stoll, Maximilian, isterrigst Videnstabsmand,
f. 1742, d. 1787, blev 1774 Profesfor i Klinik
ved Universitetet i Wien. Hans Underfigelfer af
de epidemiske Sygdomme er af fremragende Værd.
Stolle, Ludvig Ferdinand, tyst Forfatter, f.
1806, d. 1872, var med at grunde „Gartenlaube“.
Hans „udvalgte [[** sic u- **]] Skrifter“ (24 Bind) indeholder
historiske Romaner, talrige Smaafortællinger og
Digte.
Stolpe, By i Bagpommern, ved den seilbare
Flod af samme Navn, med 18,500 Indb. og
livlig Handel samt Industri i Ravarbeider. Her
drives en ikke ubetydelig Laxefangst.
Stolze, Heinrich August Vilhelm, Grundlcrg
geren af det efter ham opkaldte stenografiske Sy
stem, f. i Berlin 1798, d. 1867, var en Tid Pri
vatlcrrer, men begyndte fra 1820 udeluttende at
studere Steuografien og blev Forstander for det
stenografiske Bureau i det preussifle Andetkammer.
Han ndgav fiere vardifulde Skrifter om
Stenografien, deriblandt „Lehrbuch der deutschen
Stenographie“.
Stomakhos, Mave. — Stomathica,
mavestyrkende Midler. — Stomakhalgi,
Mavesmerter.
Storaa, Elv i det vestlige Jylland, dannes
ved Sammenlibet af to mindre Elve og falder i
Nordfjien; dens Langde er 80 km.
Stora Kopparberget, Sveriges aldste Kob
berverk, ligger ved Indfjien Tisken i Dalarne.
Se forøvr. Falun. — Stora Kopparbergs
Län, d. s. s. Dalarne (s. d.).
Stora Lee, Indfji ved den norfl-svenfle
Grcrndse ist for Fredrikshald, er 121 km ² [[** mgl punktum? sjk kilde **]] stor,
hvoraf 18 km.² tilhirer Norge.
Storax eller Styrax, enstags Balsam, som
udvindes af et i Lilleafien og paa Cypern og
Rhodos voxende Trcr. Den fer ud forn tyk Ter
pentin, er grMgrcia af Farve og har en starft
krydret, brcrndende Smag. Den sinder Anvendelse
i Medicinen og benyttes desuden ttl Tobakssauce
og til Rigelsepulver. En noget lignende Balsam,
som kaldes flydende Ambra, faaes af det i
Nordamerika voxende Storaxtrcr og anvendes paa
famme Maade forn firstncrvnte.
Storbritannien, Fællesnavnet paa de
forenede Riger Encgland, Skotland og Irland.
Storch, Ludvig, tysk Forfatter, f. 1803, stude
rede i Göttingen og Leipzig. Han har strevet et
stort Antal Romaner og Noveller, deriblandt „Der
Freiknecht“, „Ein deutscher Leineweber“, „Leute
von gestern“ og „Das Haus Fugger“.
Storch, Fredrik Ludvig, dansk Maler, f. 1805,
d. 1883, tog 1830 theologifl Embedsexamen, men
havde under stue Studeringer ogsaa uddann.t sig
som Maler. 1832—52 opholdt han sig udenlands,
fordetmeste i München. Hans mest bekjendte
Maleri er „Sakuntala“.
Storcirkel, i Stereometrien og den sfæriske
Trigonometri en hvilkenfumhelst paa en Kugle
tegnet Cirkel, hvis Plan gaar gjennem Kuglens
Centrum. Storcirteleus Radius er Kuglens egen
Radius, alle Storcirkler er derfor lige store. —
Storcirkelbue, Bue af en Storcirkel. Sfærisk
Polygon (sp. Triangel) indesluttes af flere (sp. tre)
Storcirtelbuer.
Stordøen, Prestegjeld i Søndhordland,
Søndre Bergenhus Amt, paa Øen af samme Navn,
som er en af Amtets betydeligste Øer.
Storebelt, se Belterne.
Storeheddinge, By i Præstø Amt i
Danmark, med 1600 Indb. og livlig Skibsfart.
Storelvedal, Prestegjeld i Østerdalen,
Hedemarkens Amt.
Store Ocean, se Stillehavet.
Storfjord, 1) en Del af Bergens nordre Led,
deler sig i to Arme, Hjeltefjord og Herløfjord.
2) Fjord i Søndmøre, Romsdals Amt, gaar ind
fra Bredsund strax søndenfor Aalesund og deler
sig i flere Arme, som har forskjellige Benævnelser.
3) Fjord paa Spitsbergen, adskiller Øen Stans
Foreland fra Vestspitsbergen.
Storfosen, Ø i Ørlandets Prestegjeld ved
Indløbet til Trondhjemsfjorden.
Storgrækenland (Magna græcia), i
Oldtiden Navnet paa det sydlige Italien.
Storhammer, et Herresæde ved Mjøsens østlige
Bred, paa den Grund, hvor det gamle Hamar hande
været. Se forøvr. Art. Hamar.
Storhedsvanvid eller Stormandsgalskab,
enslags Sindssyge, forn ytrer sig ved, at den An
grebne gjir fig de mest urimelige Forestillinger
om sine egne Cuuer, sin Rigdom, fornemme Stil
ling ofv. Sygdommen ledfages gjerne af Lamhed,
som efterhaanden tan udbrede sig over hele
Legemet.
Stork (Ciconia), en til Heirefamilien hirende
Fugl af betydelig StMrelfe (ca. 1 m. lang), med
langt, tegleformet, ridt Ncrb, lang Hals og HM,
ride Ben og hvid Fjerdragt med sorte Vinger.
Den forekommer nasten overalt i den gamle Ver
den, med Undtagelse af de koldeste Egne; i det
sydlige Norge sees den kun sjelden. I Danmark
og det sydlige Sverige traffes den derimod Hyp
pig om sommeren. Storken er Trcrkfugl og
tilbringer Vinteren i Afrika, isar i Nildalen. Den
holder helst til paa lave. sumpige Steder og lever
af Fiss, Slanger, Frier, Mus og Insekter. Da
den itte bliver efterstrcrbt af Menneskene, bygger
den gjerne fit Rede paa Hustagene. Den lever
i Monogami, og Magerne viser en martelig Vm??
hed for hverandre og for sit Afkom. Til famme Fa
milie hirer ogsaa Marabustorken (C. Marabu),
som forekommer i Ostindien og Afrika. Den op
naar en Langde af over 1½ m. og udmcrrker sig
ved sine lange Dcrkfjer paa Halen, hvilte ligner
Strudsfjer og ligefom disfe benyttes til Pynt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
