Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Storm, Johan - Storm, Theodor - Stormaage, se Maage - Stormagter - Stormarn - Stormast - Stormfugle. — Den egentlige Stormfugl, se Havhest. — Stormsvalen eller Stormpetrellen, i Norge ogsaa kaldet Leverlars - Stormhat, Munkehætte eller Venusvogn. — Aconitum Napellus - Stormogul - Storsjøen - Storsjön - Storthing, Kongeriget Norges Nationalforsamling, se Forfatning under Art. Norge - Story, Josef - Stosch, Albrecht von - Stosch, Philip, Baron af - Stoss, Veit - Stothard, Thomas. — Charles Alfred Stothard - Stout (Lærred) - Stowe, Harriet Becher - Straa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storm
Begyndelsen as en langere Afhandling „Norsk
Lydskrift med Omrids af Fonetiken“, hvori de norske
Dialekters Lyd beskrives (trykt Septbr. 1884).
1885 har han i det engelske Encyclopædia
Britannica leveret Artitelen om de romanske Sprog.
Ved Edinburghs Universitets lubilaum, hvor han
var Universitetets Repræsentant blev han
Æresdoktor.
Storm, Theodor, tysk Digter, f. 1817 i
Slesvig, studerede i Kiel, og indehavde efterhaanden
flere juridiske Embeder. Han har strevet et stirre
Antal Noveller og lyriske Digte. Blandt hans
Arbeider er „Immensee“, „Leonore“ og „Von
jenseit des Meers“. Hans samlede Skrifter
udkom 1871—77 i 10 Bind.
Stormaage, se Maage.
Stormagter kaldes de sex betydeligste
Militærmagter i Europa: Rusland, Tyskland,
Østerrige, Frankrige, England og Italien.
Stormarn, den sydvestlige Del af Holsten,
udgjorde tidligere et eget Grevskab.
Stormast, paa Skonnerter og Brigger den
agterste, paa tremastede Skibe den midterste og paa
Galeaser den forreste Mast.
Stormfugle, to Svimmefugleslægter af
Maagefamilien. Den egentlige Stormfugl, se
Havhest. — Stormsvalen eller Stormpetrellen,
i Norge ogsaa kaldet Leverlars (Thalassidroma),
er sort eller sortbrun, med hvid Halerod, lange
Binger og HM Ben. Den er as en Spurvs
Stirrelse og sees af og ttl ved Norges Kyster,
helst langt tilhavs, stadig i livlig Bevcrgelfe. Da
dens Kjid er meget tranet, benyttes den paa Fcrr
ierne forn Lampe, idet man stikker en B??ge gjen
nem den og antcrnder den.
Stormhat, Munkehætte eller Venusvogn
(Aconitum), Planteslægt af Ranunkelfamilien, med
haandfligede Blade og fembladet Bæger, hvis
Merste Blad er hjelmformet. De steste Planter
af denne Slagt er giftige, især A. Napellus, som
voxer vildt i Alperne. Den indeholder to gif
tige Plantebllser, som anvendes i Medicinen.
Stormogul, Fyrsterne over det tidligere Mon
golerrige i Ostindien (se Mongoler).
Storsjøen, 1) Indsji i Nordre Odalen,
Hedemarkens Amt, 47 km.² stor, har Afløb til
Glommen. 2) Indsjø i Storelvedal og Ytre Rendal,
Hedemarkens Amt, 900 m. over Havet, dannes
af Rena, er 44 km. lang, men meget smal.
Storsjön, Indsjø i Jemtland i Sverige, lig
ger 290 m. over Havet og har et Fladeindhold
af 590 km.².
Storthing, Kongeriget Norges
Nationalforsamling, se Forfatning under Art. Norge.
Story, Josef, amerikansk Retslærd, f. 1779,
d. 1845. studerede i Cambridge og blev 1809
Medlem af Kongressen i Washington. 1829 over
tog han Professoratet i lurisprudens ued Uni
versitetet i Cambridge og holdt Forelasninger over
Natur-, Folke-, Stats-, Sji- og Handelsret. Hans
juridiske og statsretslige LcrrebMer har opnaaet
stor Anseelse saavel i Amerika som i Enaland.
Stosch, Albrecht von, preussisk General og Ad
miral, f. 1818, anfaltes 1835 forn SetondlMncmt
i det Preussiste Infanteri og blev 1855 Kaptein i
Generalstaben. I den Preussist-Merrigste Krig
1866 var han som Generalmajor Overkvartermefter
ved Kronprinsen af Preussens Armé og under den
fransk-tyske Krig 1870—71 Generalintendant for
den tyste Har, i hvilken Stilling han erhvervede
sig et overordentligt Ry. Ncrste Aar blev han
Medlem af det preussiske Herrehus og udnævntes
1875 til General ved Infanteriet og 1876 ttl
Admiral à la suite i Marinen.
Stosch, Filip, Baron af, tyst Kunstkjender, f.
1691, d. 1757, studerede paa sine Udenlandsreiser
de forstjellige Landes kunsthistoriske Mindesmærker.
Hans rige Samlinger af Kunstgjenstande findes
nu i det keiferlige Bibliothek i Wien.
Stoss, Veit, tysk eller polsk Billedskjærer, f. ca.
1450, d. 1533, opholdt sig i længere Tid i Krakau,
hvor han ndfirte Altertavlen i Frue Kirke samme
steds, et af de stjMneste Kunstverker fra det 16de
Aarh. Af hans andre Arbeider lan navnes Kong
Kassimir lagellos Gravmcrle. Senere opholdt
han sig i Nürnberg, hvor han udfirte sine
skjønneste Verker, bl. a. den berimte faakaldte Maria
Rosenkrans i Lorens-Kirten (Bebudelsen).
Stothard, Thomas, engelsk Maler og Tegner,
f. 1755, d. 1834, udmærkede sig især ved sine
Illustrationer til de store engelske Digteres Verker,
af hvilke han leverede over 4000. — Charles
Alfred Stothard, foregaaendes Søn, f. 1787,
d. 1821, var ligeledes Maler og stod som saadan
over Faderen. Hans Skrift „Monumental Effigies
of Great-Britain“ er af betydeligt Værd.
Stout, enslags tykt Bomuldslærred, som
anvendes til For o. lign.
Stowe (udt. Stov), Harriet Becher, [[** sic Bec- **]] fremragende
amerikansk Forfatterinde, f. 1812, d. 1883, var Dat
ter af en Prest, uddannedes forn Lcrrerinde og
blev 1836 gift med Profesfor Stowe i Cincin
nati. I sine Fristunder strev hun for forstjellige
Blade Fortcrllinger og Noveller, som senere ud
tom under Titelen „The Mayflower“. Paa Grund
af sin Sympllthi for Negerslavernes Frigivelse
blev Mgteparret Mdt til at flytte til Andover, og
her udgav hun sin opsigtvcettende Roman „Onkel
Toms Hytte“, forn fandt begeistret Modtagelfe
overalt og er bleven oversat til en Mængde Sprog;
alene i Amerika er der afsat ca. 400,000 Exempl.
af den. Udgivelsen foranledigede, llt der anlagdes
Sag mod Forfatterinden, hvorfor hun i et nyt
Verk „Key to Uncle Tom’s cabin“ paaviste, at
hendes Skildringer ikke var overdrevne. Af
hendes senere literære Arbeider kan nævnes „Sunny
memoirs of foreign lands“, som hun strev efter
sin Tilbagekomst fra en Reise til England, „Dred“
og „The small foxes“.
Straa, hos Græs- og Kornarterne Plantens
Stilk; i Almindelighed er det tun Stilken af de
almindelige Kornsorter, som benavnes saaledes,
og som benyttes til forstjellige Slags faavel finere
forn grovere Fletningsarbeider. Straafletningen
er paa mange Steder en vigtig Industrigren, forn
beskjeftiger en talrig Arbeidsstol. Det er for
nemmelig Hvedestraaet, som bliver anvendt i Straa
fletningen, da det er tat og seigt; jo magrere
Jordbunden er, hvorpaa Kornet voxer, jo bedre
bliver Straaet. Naar det er tirret, bliver det
bleget, dels i Solen, dels med Svovl, og under
tiden farves det. Det anvendes fornemmelig ttl
Forfcerdigelfe as de saakaldte Straahatte, og heraf
forarbeides aarlig en Mcrngde, ifar i Italien,
Schweiz, Frankrige, Tyskland, Belgien, England
og Kina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
