Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straakjøl - Straalebenet, d. s. s. Albuebenet, se Arm - Straalebryding, se Refraktion - Straaledyr - Straalelegemet, se Øie - Straalesten, se Hornblende - Straalevarme - Strabo - Strachwitz, Morits, Greve af - Strack, Johann Heinrich - Stradella, Alessandro - Stradivari, Antonio. — Francesco og Omobono Stradivari - Straf. — Strafanstalter. — Straffekolonier. — Straffeproces, se Kriminalproces. — Strafferet, se Kriminalret. — Smlgn. forøvr. Art. Borgerlig Død, Mulkt, Deportation og Konfiskation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straaljsl
Straakjøl anbringes altid under Skibskjølen
for at forhindre denne fra at beskadiges ved min
dre Grundstid. Den er af Planker, forn paaspi
gres Kjilen, efterat denne er kobret, og tobres
derefter farstilt.
Straalebenet, d. s. s. Albuebenet, se Arm.
Straalebrydning, se Refraktion.
Straaledyr (Radiata), den næstlaveste af Dyre
ftammerne, indbefatter en Mangde Arter. De er
uden Hoved, og deres Legeme synes ligefom sam
menfat af flere scrrstilte Dele, der har et falles
Midtpunkt, faa at de har en stjerneagtig Form.
Herhen hirer Korallerne, Korstroldene, Meduserne
m. m. fl.
Straalelegemet, se Øie.
Straalesten, se Hornblende.
Straalevarme, den Varme, forn forplanter
sig gjennem Legemer uden at opuarme dem, inden
den opsuges af dem. Disse Varmestraaler bry
des og polariferes paa lignende Maade som Lys
strlllllerne. Melloni (s. d.) har isar ved sine Ex
perimenter foriget Kjendstabet til Straalevarme.
Strabo, berømt græsk Geograf paa Kristi Tid.
Hans Geografi udgiir 17 Biger og indeholder
vigtige Oplysninger om Fortidens geografiske For
hold, hvilke han for en stor Del havde erhvervet
fig ved sine udstratte Reiser i Europa, Asien og
Afrika.
Strachwitz, Morits, Greve af, tyst Digter,
f. 1822, d. 1847, bereiste i sin Ungdom Norge og
Sverige og levede siden paa sit Gods i Mähren.
Hans to Digtsamlinger „Lieder eines
Erwachenden“ og „Neue Gedichte“ røber en mere end
almindelig poetisk Begavelse.
Strack, Johann Heinrich, tysk Arkitekt, f. 1806,
d. 1880, har udgivet flere fortræffelige Skrifter
om Arkitekturen, deriblandt „Ueber das
Theatergebäude der alten Griechen“. Blandt de af ham
opfirte monumentale Bygverker kan nævnes
Petrikirken og Nationalgalleriet i Berlin samt
Seiersmonumentet sammesteds.
Stradella, Alessandro, berømt italiensk
Komponist og Sanger, f. 1645, d. 1678, er
fornemmelig bekjendt ved Operaen „La forza dell’ amor
paterno“, Oratoriet „San Giovanni Battista“ og
Arien „Se i miei sospiri“ famt ved sin tragiske
Skjebne. Paa Grund af Kjærlighedseventyr med
en Adelsmands Elskerinde blev han stadig forfulgt
af Snigmordere, og disse lyttedes det endelig efter
flere forgjeves Forsøg at skille ham ved Livet
under hans Ophold i Genua.
Stradivari, Antonio, berømt Violinfabrikant,
f. i Cremona (Italien) 1644, d. 1737, var en
Lærling af Nicolo Amati (s. d.). Aarene 1700—25
forfærdigede han et stort Antal Instrumenter,
som udmærker sig ved sin Velklang og nu betales
med Tusender. — Hans Sønner Francesco
og Omobono Stradivari var ogsaa dygtige
Instrumentmagere.
Straf, et Onde, som følger paa en urigtig,
pligtstridig eller ulovlig Handling eller, i rettig
Forstand, forn ved offentlig Foranstaltning tilfpies
den, der har begaaet en faadan Handling. Der
er dog Forskjel paa Straf, Tugt og Tvang. Den
sidste anvendes for at fremtvinge Opfyldelsen af
en Pligt, Tugt anvendes af Overordnede mod
den Underordnede for at forbedre ham. Straf an
vendes for at opretholde den almindelige Rets??
Straf
sikkerhed og borgerlige Orden. Ligeoverfor faadanne
Handlinger, forn et Samfund har erklceret for
strafbare, er det i alle civiliferede Lande Sta
ten ved de af denne dertil beflittede Myndighe
der, forn idimmer Straffen og exelverer den.
Straffen for en Forbrydelse kan enten vare fuld
kommen lovbestemt faavel med Hensyn til Art
som Grad, eller Bestemmelsen ialfald af Graden
(Fcrngfelstidens Langde, Bidernes Stirrelse) vare
overladt til Domstolenes SkjM. — I Norge an
vendes i Regelen tre Slags Straf: Livsstraf
(faagodtsom kun for Mord; ogsaa her har Lo
ven derhos Strafarbeide paa Livstid som Alter
nativ), Frihedsstraffe og Formuesstraffe; korporlig
Straf er i Regelen afstaffet undtagen for Birn
(Ris); kun naar en Fange vifer Ovscrtsighed eller
Trods, har man Lov at anvende legemlig Ren
selse. Frihedsstraffene (s. d.) bestaar enten i Straf
arbeide eller i Fcrngsel (s. d.); ved begge disse
berMes Fangen sin Frihed for en vis Tid. Straf
arbeide. er igjen delt i 6 Grader, hvoraf den firste
paa Livstid, den laveste paa en Tid fra 6 Maa
neder til 3 Aar. Den lcrngste tidsbestemte Straffe
tid, som kan idimmes, er 18 Aar. Formues
strllffene er enten Bider eller Koufistcttion (s. d.).
— Oprindelig var Straffen i Virkeligheden vcr
sentlig Hevn. Den Forncrrmede maatte derfor
oftest selv sirge for at faa Forncrrmeren straffet,
og den Bod, der var sctt som Strnf, tilfaldt ofte
den Forncrrmede felv. Efterhaanden forandredes
dette, idet Staten felv tog Straffepleien i sin
Hllllnd. Men herved var det dog fra first llf Me
ningen, at Staten ingen Udgift flnlde have deraf.
I stor Udstrcekniiig brugtes derfor fvcrre Bider
og Konfistation som Straf. Paa denne Maade
blev Sagefaldet (fe Sigt- og Sagefaldsret) i lang
Tid endog en af Statens vigtigste Indtcrgtskilder,
og paa famme Maade var den Sigt- og Sage
faldsret, forn tilstodes Adelen, af ikonomiss Vcerdi
for den. Efterhaanden blev Opfcttningen dog den,
at Staten maatte sirge for Forbrydelfers Af
straffelse nden Hensyn til, om den fit sine Udgifter
dattede ved Sagefaldet. Istedenfor de tidligere
Bidestraffe blev nu for en stor Del anvendt gru
somme Legemsstraffe. Herved troede man bedst
at firge for Retsordenens Opretholdelfe, idet strenge
Straffe antoges tjenligst til at afstrakte Ligesin
dede, og Straffens Hovedformaal sattes heri (den
aldre Ufstrcrkkelfestheori). I de sidste Par hnndre
Aar har strafferetten gjennemgaaet en uhyre
Udvikling. Straffens Vasen og Viemed i de
forstjellige Retninger er udredet af de forstjellige
nyere Straffetheorier (Forbedringstheorien,
Prauentionstheorien, den psykologiske Tvangs- eller
den nyere Afssrcrttelsestheori osv.). Og idet man
navnlig har indset, at Straffelovenes Evne til
at opretholde Retsordenen ligefaalet kan snakkes
ved overdreven Strenghed som ved overdreven
Mildhed, er de blevne i høi Grad formildede mod
fir i alle kultiverede Stater. Saaledes er
Dødsstraffen bleven afskaffet for en Mængde
Forbrydelser, som nu tildels straffes meget mildt eller
endog ikke længere betragtes som Forbrydelser,
ligeledes den forfærdelige Lemlæstelse,
Brændemærkning, offentlig Beskjæmmelse (f. Ex. Gabestok)
osv. Piskestraffen (Hudstrygning, Knut) er mere
og mere indskrænket og anvendes i civiliserede Lande
nu kun for de værste Forbrydelser, saasom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
