Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straf. — Strafanstalter. — Straffekolonier. — Straffeproces, se Kriminalproces. — Strafferet, se Kriminalret. — Smlgn. forøvr. Art. Borgerlig Død, Mulkt, Deportation og Konfiskation. - Straffe-(Disciplin-)Kompagnier - Strafford, Thomas Wentworth - Stralsund - Stramei eller Stramin, Brodérgaze, se Kanevas - Strand (Prestegjeld) - Strandarve - Strandberg, Karl Vilhelm August - Strandbred - Stranddild - Strandebarm - Stranden - Strandhug - Strandkaal - Strandkjær - Strandkryb - Strandløbere - Strandløg - Strandmalurt - Strandnellik - Strandret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strllffe-(Disciplin-)Kompllguier
England for Røveri forbundet med Kvælningsforsøg.
I det hele har en humanere Aand mere og mere
gjort sig gjeldende, og et stort Anta! fremragende
Mand arbeider med Iver paa llt fire Humaniteten
videre paa dette Felt. Bestrabelferne gaar mere
og mere nd paa at vatte Straffangens crdlere
FMlser, faa at han, naar Straffetiden er udlMen,
kan vende tilbage til Samfundet som et bedre
Menneske (jfr. Art. Fængselsvasen). —
Strafanstalter, de Anstalter, hvori Forbryderne ud
foner sin Straffetid. I Norge findes foruden
Distriklsfcrngflerne (hvori den egentlige Fcengfels
ftraf udstaaes) 4 saadanne. nemlig Bodsfcrngslet i
Kristiania, Akershus og Trondhjems Strafanstal
ter samt Kristiania Strafanstalt for Kvinder. —
Straffekolonier, Forvisningssteder. fjernt fra
Moderlandet liggende Distrikter eller Anstalter,
hvorhen et Land sender Forbrydere, som der en
ten bosattes eller benyttes til Udfirelfen af offent
lige Arbeider. Saaledes benytter Rusland Si
birien forn Forvisningssted, England fornemmelig
Nyfydwales, Frankrige Cayenne og i den senere
Tid Nykaledonien. — Straffeproces, se
Kriminalproces. — Strafferet, se Kriminalret.
Smlgn. forøvr. Art. Borgerlig Død, Mulkt,
Deportation og Konfiskation.
Straffe-(Disciplin-)Kompagnier, i forstjel
lige Arméer militcrre Afdelinger, forn rekruteres fra
den ivrige Armé af Soldater, der ved Udsteielser
har afveget fra Reglementet. De maa i Regelen
udholde en strengere Exercits og Bllgttjeneste, indtil
de viser Tegn til Forbedring.
Strafford (udt. Stræfford), Thomas
Wentworth, engelst Statsmand, f. 1593, d. 1641, blev
Medlem af Parlamentet og traadte strax i Op
position til Hofpartiet. Som faadan var han
en af dem, der fik istand „Petition of rights“
(se Petition). Men da Oppositionspartiets puri
tllnfie Element steiede mere og mere ud, flitte
han sig fra det og git over til det ministerielle
Parti, hvorved han fnart blev en af Kongens
mest betroede Mand. 1632 udncrvntes han til
Statholder i Irland. Hans konservative For
holdsregler ophidsede imidlertid det raadende Parti
mod ham, og da han paa Kongens Vnste, sto
lende paa dennes Forsikringer, indfandt sig i Lon
don, blev han greben og henrettet.
Stralsund, By i den preussifle Provins
Pommern, ved Sundet, som adstiller Øen Rugen fra
Fastlandet, med 28,000 Indb. Den har scrrdeles
livlig Handel og Skibsfart og itte ??betydelig In
dustri, fornemmelig i Maskiner, Olier, Sukker og
Yl. Byen anlllgdes i Begyndelfen af det 13de
Aarh. og tilhirte en Tid Hanfeforbunoet; den
var under Trediveaarskrigen startt befastet og
formanede endog at byde Wallenstein Trods. Fra
1648 til 1814 tilhørte den Sverige.
Stramei eller Stramin, Brodérgaze, se
Kanevas.
Strand, Prestegjeld i Ryfylke, Stavanger Amt.
Strandarve (Halianthus peploides). Plante
af Arvefamilien, forekommer almindelig paa san
dige Havstrande. Den er indtil 30 cm. høi, har
glinsende Stilk, lcederagtig tytte Blade og hvide
Kronblade.
Strandberg, Karl Vilhelm August, svensk
Digter, f. 1818, d. 1877, studerede i Lund og
blev derefter Bladredaktør i Stockholm. Under
Pseudonymet „Talis Qualis“ udgav han flere
vellykkede Digte, hvoriblandt „Ur svenska hjertans
djup“, der i Sverige er bleven en yndet
Nationalsang. Af hans ivrige Digte, som alle er
blevne modtagne med Begeistring i hans Fædre
land, kan navnes „Wasa-sång“, „Sångar i
pansar“ og „Vilda rosor“. 1854—61 udkom hans
samlede „Dikter“ i to Bind. Desuden har han
leveret ypperlige Overscrttelser af Molière, Byrons
poetiste Fortallinger og „Don Juan“.
Strandbred, den Del af Landet, som
beskylles af Havet.
Stranddild (Crithmum maritimum), en ifar
i Middelhavslandene voxende Plante, hvis Blade
indeholder en krydret, bitter Saft, der af
Sjøfarende paa lange Reiser bruges som Middel mod
Skjørbug.
Strandebarm, Prestegjeld i Hardanger,
Søndre Bergenhus Amt, bestaar af Sognene
Strandebarm, Jondal og Varaldsø.
Stranden, Prestegjeld i Søndmøre,
Romsdals Amt, bestaar af Sognene Stranden og
Stordalen.
Strandhug, tidligere i de nordiske Lande en
stags Riven, forn bestod i, at Bitingerne, naar
de f. Ex. trcrngte ttl Proviant, lagde tillands
Morsomhets, og tog hvad de behMede. Da Ha-??
Md hllllrfagre havde samlet hele Norge, forMd
han paa det strengeste Strandhug; men Gange
rolf, forn vistnok stolede paa Faderens Venstab
med Kongen, vovede det alligevel, og det var
Aarsagen ttl, at han maatte gaa i Landftygtighed.
Strandkaal (Crambe maritima), Plante af
de Korsblomstredes Familie, med tyt, grenet Rod,
kraftig Stilt og tjidfnlde Blade. Den dyrkes al
mindelig. i England, hoor de unge Stud fpifes
forn enstags Erftatningsmiddel for Asparges.
Strandkjær (Haloscias scoticum), Plante af
de Skjc.rmblomstr.des Familie, med ca. 30 cm.
Mi Stilk, dobbelt trekoblede Blade og aflange
Frugter. Planten, som voxer ved Havstranden,
har en ??behagelig Lugt.
Strandkryb (Glaux maritima), Plante llf
Aurikelfamilien, med krybende, tildels opstigende
Stilt, tjidfulde Blade og lysrMe tlotteformede
Blomster.
Strandløbere (Charadriadeæ), Fuglefamilie
af Sumpfuglenes Orden. Hertil hører
Regnpiberne, Heiloen, Pomeransfuglen, Viben,
Kjelden m. fl.
Strandløg (Scilla maritima), en ved
Middelhavets Kyster voxende Plante, som bærer en
stor, indtil 2 kg. vegtig Løg, der anvendes i
Medicinen.
Strandmalurt (Artemisia maritima)
Planteslægt af Malurtgruppen, ligner den almindelige
Malurt, men har finere Blade og Stille end
denne. Den voxer bl. a. ved Astersjiens og.
Frankriges Kyster og anvendes i Medicinen.
Strandnellik (Plumbaginaceæ), Plante af de
Tofrøbladedes Orden, bestaar af Urter eller
Halvbuske, som især voxer langs Havkysten og paa
saltholdige Stepper.
Strandret, i Middelalderen den Ret, som
tilkom Fyrsterne, at alt, hvad der drev iland fra
Sjøen som Vraggods, tilhørte dem. Dette
forandredes senere derhen, at Eieren havde Ret til
at fordre sit Gods tilbage, naar han meldte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
