Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strictur, d. s. s. Stegnosis (s. d.) - Stridsvogne - Stridsøxe, se Blanke Vaaben - Striegau - Strike - Strindberg, August - Strinden. — Strindfjorden - Stringent. — Stringents - Strinnholm, Anders Magnus - Strodtmann, Adolf - Strofe - Stroganov. — Anika Stroganov. — Jakov Grigori og Ssemen Stroganov. — Alexander Stroganov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strictur 191 Stroganov
Strictur, d. s. s. Stegnosis (s. d.).
Stridsvogne, hos Grækerne i Oldtiden lette,
tohjulede Vogne, forspendte med to Heste, og forn
afgav Plads for 2 Mand, Vognstyreren og Strids
mcmden. Vognens Axel og HM var forsynede med
Svardtlinger. Stridsvogne brugtes tidligere af
sEgypterne og de semitiste Folt, fra hvem de tom
til Gr??terne; ogsaa Gallerne optog dem efter
sine Tog i Orienten.
Stridsoxe, se Blanke Vaaben.
Striegau, By i den preussiske Provins
Schlesien, ved Striegauer Wasser, med 11,000 Indb.
og livlig Industri.
Strike (udt. Streik), Arbeidsnedlcrggelse i det
store efter forudgaaende Overenskomst mellem
Arbeiderne, i Regelen i den Hensigt at tvinge
Lsnnen hiiere op eller opnaa en kortere Ar
beidstid. Strikerne kan indssrcrnke sig til, at
samtlige eller de fleste Arbeidere ved en stirre
Virkfomhed (Fabrik, Grube ofv.) nedlagger Arbei
det, men de lan ogsaa omfatte en hel Arbeids
eller Haandverlsklasfe i en By eller et Distrikt.
I de sidste Aar har saadanne Striker varet meget
hyppige baade i Europa og Amerika, fornemmelig
i England, hvor tildels Folk i tufenvis har striket,
endog i flere Maaneder. En Strikes Berettigelse
beror paa ArbeidslMnens Forhold ttl vedkom
mende Virksomheds LMbarhed og EfterfMrgfelen
efter den Bare, forn tilvirkes. Kun naar det kan
godtgjøres, at Arbeidslønnen er uforholdsmæssig
lav, kan Striken forsvares. Ellers har Arbeiderne
ingen moralsk Ret til at nedlægge Arbeidet, hvad
der i Regelen bliver baade til deres egen og
vedkommende Driftsherres Skade.
Strindberg, August, svensk Digter, f. 1849,
fik sin første Uddannelse ved Stockholms Lycéum
og git 1867 til Upfala Universitet. Det fil
gende Aar maatte han af ikonomiste Hensyn
afbryde sit Ophold ved Universitetet og mod
tage en Lcrrerpost i Klara. Kort efter fit han
Plads hos en Lage i Stockholm, hvilket bragte
ham paa den Tllnke at ofre sig for det medicinfte
Studium. Dette firte imidlertid ikke til noget,
og efter i nogen Tid at have figt at uddanne sig
forn Skuespiller, blev han as Hedberg raadet til at
staa ind Pllll Forflltterbllnen. 1870 gik han paany
ttl Upfala, men uden at absolvere Examen. I
denne Tid strev han de dramatiske Arbeider
„Hermione“, „I Rom“ og „Den fridlöse“, af hvilke
de to firste llntoges til Opfirelfe Ma det kongelige
Theater. Han vendte tilbage til Stockholm og
var der Medarbeider i forstjellige Blade, hvorhos
han en Tid var ansctt ved det kongelige Biblio
thek. Af hans ivrige Skrifter lan navnes:
Skuespillet „Mäster Olof“, [[** innl. anf.tegn mgl **]] Från Fjerdingen
och Svartbäcken“ og „Svenska folket i helg och
söken“. Ved disse og flere Arbeider erhveruede
han fig et Navn som Forfatter. Men efterhaan
den gled hans Digtning mere og mere ud i den
trasse Natnralismes Spor, hvorhos der i hans
Skrifter alt tydeligere kom tilfyne en Spot over
Religionen og de Institutioner, der betragtes som
Sllmfundsmomlens Barere. I hans Skrift „Det
nya riket“ viste dette sig og endnu mere i
„Giftas“. Det sidste Vert blev endog beslaglagt af de
fvenste Myndigheder kort efterat det var trykt,
paa Grund af dets samfundsnedbrydende
Tendenser; Forfatteren blev sat under Tiltale, men
frikjendt. Foruden nogle fra et meget personlig.
Standpunkt skrevne historiske Arbeider har han i
de sidste Aar udviklet en overordentlig
Produktivitet paa Lyrikens og Romanens Omraader.
Uagtet ofte meget skjødesløs i Form og i høieste Grad
revolutionær i Tankegang har hans
Tendensdigtning dog i kort Tid stillet ham i forreste Række
af Sveriges nulevende Digtere.
Strinden, Prestegjeld i Dalerne, Trondhjems
Stift, bestaar af Sognene Lade, Malvik og Bratsberg.
— Strindfjorden, en Bugt af Trondhjems
fjorden mellem Lade og Frosten, bekjendt af det
Sjistag, forn 18de Juni 1199 udljcrmpedes mel
lem Kong Sverre og Baglerne, i hvilket den
firste seirede og erobrede den fiendtlige Flaade.
Stringent, streng, starp, grundig. —
Stringents, Grundighed, Rigtighed, Fyndighed.
Strinnholm, Anders Magnus, fremragende
svenst Historiker, f. 1786, d. 1862, studerede en
Tid i Upsala og flyttede 1810 til Stockholm, hvor
han i Fællesskab med Z. Häggström begyndte at
drive et Bogtrykkeri. 1818 tr??k han fig ud af
Kompagnistabet for ndelnttende at beskjeftige sig
med historiske Stndier og udgav 1819—23 sin
„Svenska folkets historia under konungarna af
Wasaætten“. 1834 begyndte han med offentlig
Understittelse at udgive „Svenska folkets historia
från äldsta till närvärande tider“, og senere paa
begyndte han et kortere Udtog: „Sveriges historia
i sammandrag“. Begge er skrevne i et klart og
flydende Sprog og vidner om grundige Studier
og famvittighedsfuld Forskning. Han naaede
imidlertid ikke at faa afslutte de to sidftncrvnte Arbei
der, førend Døden bortrev ham. 1837 blev han
Medlem af det fvenste Akademi.
Strodtmann, Adolf, tysk Forfatter, f. 1829
i Flensburg, d. 1879, deltog forn Frivillig 1848
i den stesvigste Krig og faldt i dansk Fangenssab.
Efter Fredsslutningen kom han paa fri Fod og
gik 1852 til Amerika, hvor han grundede en Bog
handlerfoiretning i Filadelfia. 1856 vendte han
tilbage til Europa og begyndte at virke som
Forfatter. Af hans talrige Arbeider kan navnes
„Gedichte“, „Rohana“, „Hohes Lied der Liebe“
„Das geistige Leben in Dänemark“ famt en anset
Biografi as Henr. Heine. Blandt hans Ouerscrt
telser er ogsaa stere af Ibfens og BiMnsons Dra
maer.
Strofe, Vending; et af flere Verslinier be
staaende rythmisk fammenføiet og regelmæssig til
bllgevendende Afsnit i et Digt.
Stroganov, russisk Adelsfamilie, hvis Stam
fader, Anika Stroganov, i Begyndelsen af det
16de Aarh. var en rig KjMmand i Novgorod;
hans SMner Jakov Grigori og Ssemen
anlagde Fcrstninger og Byer ved Kamafloden og
underholdt felv Tropper ttl Forfvar mod de ta
tarifle Nabofolk. Den sidstnavnte af Brsdrene
erobrede 1581 hele Sibirien og erhvervede sig
derved Eneret til den indbringende Pelsvertshan
del, hvorhos han ved at ordne Bergverksdriften
der tjente fabelagtige Summer. Peter den store
berMede 1722 Familien disfe Rettigheder, og paa
famme Tid gav han dens Medlemmer Baron
titelen. — Alexander Stroganov, f. 1734,
d. 1811, ophøiedes i Grevestanden og uar befvo
gret med det russiske Keiserhus. Flere af Fami
lien har senere indehavt vigtige Embedsstillinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
