Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Studshare - Studsmus - Stuerbouts (egentlig Bouts), Dirk van - Stuhlweissenburg - Stukkatyr eller Stuk - Stumhed - Stump Vinkel, se Vinkel - Stupefacienta. — Stupefaction - Stupid. — Stupiditet - Sturdza. — Johan Sturdza. — Michael Sturdza. — Alexander Sturdza - Sture, — Sten Sture den ældre. — Algot Sture. — Nils Sture. — Svante Nilsson. — Sten Sture den yngre. — Svante Sture (I). — Svante Sture (II) - Sturlungaætten. — Sturla Tordssøn paa Hvamm (ogsaa kaldet Hvamm-Sturla) - Sturm, „Sachsernes Apostel“ - Sturm, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studshllre
Studshare (Cavia), Pattedyr af Gnavernes
Orden, ligner den almindelige Hare i Hovedet,
men Ørene er kortere. Den har middelmaadig
lange Ben, hvis Tæer er forfynede med stumpe,
nasten llovformede KIM Den forekommer i
Amerika. Til samme Familie hirer ogfaa den
saakaldte Guyanagris og Flodsoiuet.
Studsmus (Lemmus), Slægt af Musefamilien,
ligner Rotterne i Legemsbygning, men har kor
tere og tykkere Hoved samt kortere Hale og Vren.
Herhen hMer bl. a. Lemcenen og den store Jord
rotte.
Stuerbouts (egentlig Bouts), Dirk van, hol
landsk Maler. f. 1391, d. ca. 1478, var en af de
dygtigste Reprcrsentanter for den ældre hollandske
Skole. I Peterslirken i Lowen findes to Malerier
af ham, nemlig „Den hellige Erasmus’s
Martyrdød“ og „Nadverden“.
Stuhlweissenburg, By i det vestlige Un
garn, med 23,000 Indb. og betydelig Handel og
Industri. Byen er Scrde for en Biskop og var
1027—1380 Residensstad og indtil 1527 de ungarske
Kongers Kronings- og Begravelsesftad.
Stukkatur eller Stuk, enslags
Dekorationsarbeide, som anbringes paa Bygninger, i
Værelser osv. og udføres i en Blanding af Gibs og
Kalk.
Stumhed (Mulitas), Mangel paa Evne til at
frembringe artilulerede Lyd, foraarfages af Hjerne
feil, Nerverystelser eller af medfMt Feil i Tale
orgllnerne. Den er langt fjeldnere end DM
stumhed (s. d.) og kan i Regelen ikke helbredes.
Stump Vinkel, se Vinkel.
Stupefacientia, bedøvende Midler. —
Stupefaction, Bedøvelse, Forbauselse, Bestyrtelse.
Stupid, dum, sløv, tungnem. —
Stupiditet, Dosmeragtighed, Sløvhed, Dumhed.
Sturdza, en Adels- eller Bojarfamilie i Ru
manien (Moldan), forn i det 15de Aarh. ind
vandrede fra Ungarn, og af hvilken stere har ud
market sig. Storbojar Johan Sturdza var
1822—28 Hospodar (Fyrste) i Moldau under
tyrkisk Overhøihed. — Hans Søn Michael
Sturdza fulgte ham 1834 i Regjeringen, men
gjorde sig forhadt ved sin Strenghed og Havefyge,
hvorfor han 1849 maatte gaa af. — Alexander
Sturdza, f. 1791, d. 1854, blev 1817 russisk
Statsraad og deltog som saadan i Kongressen i
Aachen. Men da han der udgav et Skrift, hvori
han paa en voldfom Maade rakkede ned paa de
tyste Universiteter, maatte han flygte derfra.
Senere indehavde han en Post i det russiske
Udenrigsministerium.
Sture, navnkundig svensk Adelsstagt, som isar
indlagde sig Berimmelse for sin Patriotisme un
der de skandinaviske Rigers Forening efter Kal
marunionen. Af dens Medlemmer bir ifar nav
nes Sten Sture den ældre, en SMnefM af
Algot Sture, der var en af de firste fvenste
Adelsmcrnd, som mdkaldte Dronning Margrete.
Sten var en SistersM af den fuenfle Konge Karl
KnutssM og tog derfor ivrig dennes Parti. 1470
valgtes han til fvenfl Rigsforstcmder og lagde
som saadan sin fiendtlige Stemning mod Unionen
llllbenlyft for Dagen. Da Kristiern den firste
drog med en Har ind i Sverige for at tugte den
opfcrtsige Basal, blev han aldeles staaet af denne
ved Brunkeberg. Ved den Stitte, Sture figte og
Sturm
fandt hos de ??adelige Stander, lyttedes det ham
l 26 Aar at holde sig i Spidsen for Statsstyrel
sen, uagtet en stor Del af Adelen stod paa den
danske Konges Side. Hans Styrelse var kraftig
og velgjirende for Sverige, da han paa flere
Maader ophjlllp dets Ncrringsveie og understst
tede Kunst og Videnstab. Da Kong Hans havde
staaet en fvenfl Har ved Rotebro og indefluttet
Stockholm, blev Sture tvungen til at underkaste
sig og fratraadte Styrelsen. Men da Kongen ikte
holdt sine Lifter, gjorde Svensterne 1501 OprM
og valgte Sture paany til Rigsforstcmder; han
Mde imidlertid to Aar efter. — Nils Sture
hvis Moder var af Sturestagten, men som paa
Faderens Side hirte til Slcrgten Natt och Dag
(s. d.), d. 1494, stod ogsaa paa Uafhangighedspartiets
Side og var den, forn egentlig Seiren ved Brunke
berg skyldtes. — Svante Nilsson,
foregaaendes Søn, d. 1512, kjæmpede heldigt i Finland
mod Russerne og var lange en afgjort Modstander
af Sten Sture, men forsonede sig senere med ham
og blev 1504 hans Cftermand forn fvenst Rigs
forstcmder. Krigen med Danmark firte han med
Kraft og styrede samtidig med Klogstab Landets
indre Anliggender. — Sten Sture den yngre,
foregaaendes SM, f. 1492, blev ved Faderens
Did valgt til Rigsforstander af de ??adelige Stan
der og fit derfor en farlig Modstander i Erik
Trolle, som var Adelens Kandidat til Rigsfor
standerembedet. Han firte Krigen mod Danmark
med meget Held og forstod at havde sit Lands
Uafhangighed, trods den Modstand, han midte
hos Adelen. Men 1520 blev han faaret ien Fegt
ning og dMe tort efter. — Hans Søn Svante
Sture, f. 1517, var en Tid Medlem af Rigs
raadet, men tom i et spendt Forhold til Kona
Erik den fjortende, forn 1567 lod ham og to af
hans SMner fangste og myrde. — Ættens mand
lige Gren uddøde 1616 med Svante Sture
forn var Hertug Johans Kansler.
Sturlungaætten, en af de magtigste og strid
bareste HMdingeatter paa Island i det 12te og
13de Aarh., nedstammede fra Egil Skallagrims
sM og Snorre Gade. sEttens egentlige Magt
penode begynder med Sturla Tordssøn paa
Hvamm (ogsaa kaldet Hvamm-Sturla efter sin
Gaard), som døde 1182. Det var en stridslysten
og herflesyg Mand, som snart tom i Uenighed
med de andre HMdinger, og under denne Strid
forigede han stedse sin Magt og Anseelse, saa at
han snart erljendtes for en af Vens indflydelses
rigeste HMdinger. Af hans Sønner er Snorre
(s. d.) og Sigvat de mest bekjendte.
Sturm, „Sachsernes Apostel“, f. 710, d. 779,
drog 733 til Sachfen for at pradike Kristendommen
blandt den hedenske Befolkning. Hans Missions
virksomhed, som han drev i agte kristelig Aand,
kronedes med meget Held. 1139 blev han kano
niseret.
Sturm, Charles, fransk Mathematiker, f. 1803,
d. 1855, studerede i Paris, vandt 1834 den store
mathematiske Pris, blev 1836 Medlem af det
franske Akademi og 1840 Professor i Mekanik ved
Sorbonne. Han har skrevet et betydeligt Antal
mathematifle Verker af stort videnstabeligt Bard,
fornemmelig over Ligningstheori og Mekanik. Hans
Forelasninger ved École polytéchnique er ogsaa
meget ansete.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
