- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
197

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Styltegjænger - Stymfalider - Styptica - Styrax, se Storax - Styrbjørn Stærke - Styrmand. — Styrmandskunst, se Navigation - Styx - Stück, Josef Magnus - Stædighed - Stälin, Christoph Friedrich von - Stämpfli, Jakob - Stær, Katarakt (Sygdom). — Graa Stær. — Den sorte Stær - Stær - Stærkodder, se Starkad - Støbejern og Støbegods, se under Art. Jern, 1 Bd., S. 922, 2den Sp. - Støber, Daniel Ehrenfried - Støchiometri - Stöckhardt, Ernst Theodor - Stöckhardt, Juius Adolf - Stødtænder eller Hugtænder - Støkker eller Hestemakrel - Støle (før Studla) - Stør. — Den almindelige Stør. — Acipenser huso

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Styltegjlrnger

Styltegjænger (Himantopus), Vadefugl af
Sneppernes Familie, med spidst, tyndt Næb, lang
Hals, stank Krop og umaadelig HM Ben, der
gjM at Fuglen ser ud, som om den gil pllll
Stylter. En Art forekommer i Sudeurofta, for-
Mrigt tilhirer de de varmere Lande.

Stymfalider, i den græske Gudelære endel
uhyre Rovfugle med Næb og Klir af Malm, ved
den stymflllisie Sjø i Arkadien; de blev drabte
af Herakles.

Styptica, blodstillende Midler.

Styrax, se Storax.

Styrbjørn Stærke, en Søn af Kong Olav
BjMnsfon i Upfala, forlangte, da han var 13
Aar gammel, at hans Farbroder Erik Seiersal
ssulde dele Riget med ham. Ent git itte ind der
paa, men gav ham Skibe og lod ham fare i
Viking. Derved indlagde han sig megen Hceder,
bl. a. ved at angribe og indtage lomsborg, hvor
efter han blev lomsvikingernes HMding. Hans
Svigerfader, den danste Konge Harald Blaatand,
gav ham Hjelp, da han drog ud for at bekrige
Svensselongen, men han faldt i Slaget paa Fyris
voldene ca. 985.

Styrmand, i Sjimaudsfproget en, som har
t??get Navigationsexamen; den Nasttommanderende
ombord i et Kofsardistib. Har et slllldcmt pllll
Grund as stn StMrelse flere Styrmand, benav
nes de Firste-, Anden- og Trediestyrmand osv.
Styrmandskunst, se Navigation.

Styx, i den graste Gndelare en Flod eller
Sji i Underverdenen, over hvilken de AfMdes
Sjele færgedes af Kharon (s. d.). Flodens Nymfe af
samme Navn var en Datter af Okecmos og Thetis.

Stück, Josef Magnus, fvenfl Maler, f. 1812,
d. 1868, studerede en Tid i Stockholm, senere i
Italien, Frankrige og Tyskland og blev 1852
Profesfor ved Stockholms Kunstakademi. Som
Landstllbsmaler opnaaede han betydelig Anseelse.

Stædighed, en Uvane eller Feil hos Hesten,
hvilken bestaar i, at Dyret pludfelig bliver staa
ende stille uden at ville rire sig af Pletten. Aar
fagen er enten grusom Behandling eller Forstyr
relse i Hjernen; er det firste Tilfaldet, kan Hesten
aflægge denne Vane, naar den bliver godt be
handlet.

Stälin, Christoph Friedrich von, tysk Historiker,
f. 1805, d. 1873, studerede i Tübingen og
Heidelberg og blev 1826 Vibliothekar i Stuttgart. Af
hans Skrifter er Würtembergs Historie det vig
tigste og har betydelig videnssabeligt Yard.

Stämpfli, Jakob, scheizersk [[** sic schw-, = schwe- **]] Statsmand, f. 1820,
d. 1879, studerede Retsvidenfiab og blev 1843
Advokat. Som Politiker sluttede han sig ttl de
Radikale og blev snart deres Firer. 1846 ind
valgtes han i Regjeringsraadet og kom i Spidsen
for Statens Fincmfer, for hvilket Hverv han viste
sig fortrinlig flikket. 1849 blev han Formant, i
Berns Kcuttonsregjering, 1855 Medlem af For
bundsraadet og ncrste Aar dettes Prasident. Som
faadan udvifte han stor Dygtighed og Fasthed i
den udenrigsse Politit.

Stær, Katarakt, gr??a Star, en Viensygdom.
som bestaar i. at Linsen fordunkles og bliver ugjen
nemfigiig famt faar et graaligt Udfeende. Naar
Lagehjelp bliver figt itide, tan Sygdommen hel
bredes ; dette ster i Regelen ved, at den angrebne
Linfe fjernes ved et Indsnit i Hornhinden. Viets
derved svalkede Lysbrydningsevne erstattes ved, at
den Opererede erholder en egen Sort Briller, be
navnet Stcrrbriller. Den saakaldte sorte Star,
som medfirer uhelbredelig Bliudhed, beror ikle paa
Fordunlling af Linfen, men paa dybere Foran
dringer af Nethinden og Aarehinden.

Stær (Sturnus vulgaris), Sangfugl af de
Krageartedes Familie, med sort, i det ride, grMne
og bl??a spillende Fjerdragt, stort, spidst Nab og
tytfalden Kropsbygning. Det er en af det nord
ligste Europas livligste og ftinteste Sangere, som
almindelig fredes af Menneskene og derfor er lidet
ssy. Den lader sig let tamme og tan i tam
Tilstand oplares til at efterligne enkelte Ord,
flitte Melodier ofv. Mangesteds hanger man ud
Rugekasser, som den hatter i. I Norge er den
Trcrtfugl.

Stærkodder, se Starkad.

Støbejern og Støbegods, se under Art.
Jern, 1 Bd., S. 922, 2den Sp.

Støber, Daniel Ehrenfried, tysk Digter, f. i
Strasburg 1779, d. 1835, blev 1821 Advokat.
Som Lyriker vandt han et cmfet Navn, fornem
melig ved sine „Gedichte“. Hans samlede Skrif
ter udgjM 4 Bind.

Støchiometri, den Del af Kemien, som beskjef
tiger sig med Lovene for Forbindelfernes Vegts
forhold og disfes Anvendelse til kemiste Beregninger.

Stöckhardt, Ernst Theodor, anset tyft Land
brngslcrrer og Skribent, f. 1816, uddannede sig
forn’ Landbrugstemiter og blev 1850 Professor i
Chemnitz; 1861 forflyttedes han til lenll og blev
1872 Ministerilllrlllld i Weimar. Hans land
brugsvidenstabelige Skrifter er overalt HM skat
tede blandt Fllgmcend.

Stöckhardt, Julius Adolf, tyss Kemiter, f.
1809, studerede i Berlin og blev 1847 Profesfor
i Agritulturtemi ved Forst og Lcmdbrugsakade
miet i Tharand. Af hans Skrifter, forn alle har
vundet stor Udbredelse, tan navnes „Schule der
Chemie“ og „Chemische Feldpredigten für deutsche
Landwirthe“.

Stødtænder eller Hugtænder kaldes hos
enkelte Pattedyr et Par af Tcrnderne i Ouermun
den. naar de er meget store og udviklede, f. Ex.
Fortanderne hos Elefanten og Hjirnetcrnderne hos
Hvalrossen og Svinet. Se forivr. Art. Tander.

Støkker eller Hestemakrel (Caranx), Fiss
af Mlltrelfamilien, med fllmmentrytt Krop og
hlllvmaanedllnnet Hale. Dens Sidelinie er be??
pansret med stive, haarde Stjal. Den er noget
mindre end Makrellen og forekommer af og til
ved Norges Kyster i Sildestimene.

Støle (før Studla), Gaard i Etne Preste
gjeld, SMdre Bergenhus Amt. Her boede i sin
Tid den navnkundige Erling stakke.

Stør (Acipenser), Fist af de Emaljeskjælledes
Orden. Den har brustagtigt Stelet ligesom Hai
flagten. langstrakt Krop og stjcru Hale. Snudeu
er forlcruget, og Munden sidder under den. Stiren
er Sllltvcmdsfist, men gaar om Vaaren op i Flo
derne for at gyde; den forekommer ifar i det
Sorte og det Kaspisse Hav og i de store russiske
Floder; ved Norges Kyster er den fjelden. Dens
KjM er meget velfmageude. Rognen leverer den
velkjendte Kaviar, og SMmblaren tilberedes til
Hnsbllls. Den almindelige Stir (A. sturio) bli
ver indtil 6 m. lang, scrduanlig dog tun 2—2½

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:55:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/3/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free