- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
198

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stør. — Den almindelige Stør. — Acipenser huso - Støren - Størrelse - Støvdrager. — Støvkorn og Støvvei, se Blomst - Suabedissen, David Theodor August - Suada - Suakin eller Suakim - Sub - Subaltern. — Subaltern-Officér. — Subalternation - Sub-Bas - Subjekt. — Subjektiv. — Subjektivitet - Subleyras, Pierre - Sublim. — Sublimitet - Sublimation. — Sublimatet - Subordination - Subsidiær. — Subsidiært Forslag. — Subsidier - Subsistens. — Subsistensmidler - Subskribent - Substans - Substantiv - Substitut. — Substitution

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Styren Substitut198

m.; en anden Art (A. huso), som forekommer i
Volga, Donau m. fl. St., kan opnaa en Længde
af 7—8 m.

Støren, Prestegjeld i Dalerne, Søndre Trond
hjems Amt, bestaar af Sognene Støren, Horg,
Soknedal og Budal.

Størrelse, 1) den Egenskab ved noget hvil
ketsomhelst, virkelig, eller tcrnkt, at det, uaar bortses
fra alle dets andre Egenskaber, tan tantes delt i
Dele, som da kaldes mindre end det oprindelige
Hele, medens dette kaldes større end hver af
Delene. 2) Det oprindelige Hele selv kaldes,
naar alle andre Egenstaber tankes ude af Be
tragtning og tun den navnte fastholdes, en
Størrelse. Stirrelser er faaledes first og fremst:
Mcrngden af enkelte Stykker (Individer) i en
Samling af faadllnne. Denne StMrelfe findes
ved Tcrlling og angives ved et ubenævnt Tal.
Videre: Alt, hvad der optager Rum, Rumstirrelfer
eller geometriske Stirrelser, der igjen er flere
Slags. Rum i scedvanlig Forstand (d. e. Kubik
rum), Flllderum, Lcrngder og Vinkler. Vernast:
Tiden og dens Afdelinger. Endvidere en Mangde
mekaniske og fysiske Begreber: Hastighed, Kraft,
Masse, Tyngde, Varme, Temperatur, Luftens
Fugtighed og Tryk, Lysstyrke o. m. fl. Af det
daglige Livs kjendte StMrelfebegreber, Mynt,
Maal og Vegt, indgaar altfaa Maal blandt geo
metriske, Vegt blandt fysiske Stirrelser. — Alle
de her navnte Stirrelser er mathematiske
Størrelser
, d. e. deres StMrelfe kan maales.
Til Maal betjener man sig af en naturlig eller
villllllrlig, engang for alle eller for Anledningen
valgt Enhed af famme Art forn det, der maules.
Maalingen gaar ud paa at finde, hvor ofte En
heden eller en vis Vritdel af famme indeholdes
i den givne Slinelfe. Enheden kaldes Stirrel
sens Ben??dning, og hvorofte den eller dens Dele
indgaar i StMrelfen, findes ligefrem ved Talling
og angives faaledes ved et ??benaunt Tal. Dette
med tilfMt Bencrvning (et bencrvnt Tal) angiver
Maalet for StMrelfen. I Almindelighed Mier
man sig med at bestemme en Stirrelse med en
vis Niiagttghed og begllllr herved en Feil. Ved
Feilen forstaaes Forskjellen mellem den sande og
den angivne Stirrelse. — Der tan ogsaa tantes
Stirrelser, for hvilke der itte tan angives nogen
Maalsénhed, og forn altfaa itte er mathematiske
Stirrelser, f. Ex. Graden af visse menneskelige
Sjelsegenstaber.

Støvdrager, det tredie Bladsæt udenfra i en
Blomst. — Støvkorn og Støvvei, se Blomst.

Suabedissen, David Theodor August, tysk
Filosof, f. 1773, d. 1835, blev 1800 Professor i
Hllnau og forflyttedes fenere til Marburg. De
betydeligste af hans Skrifter er „Ueber die innere
Wahrnehmung“, „Die Betrachtung des Menschen“
og „Grundzüge der Lehre von dem Menschen“.

Suada (Suadela), i den romerske Gudelære
Overtalelsens Gudinde, d. s. s. Grækernes
Peitho (s. d.).

Suakin eller Suakim, By i Nubien, ved
det Røde Havs Vestkyst, med 12,000 Indb.,
tilhører siden 1865 Ægypten.

Sub, lat., et Forholdsord, som egentlig
betyder under, underordnet.

Subaltern, underordnet, undergiven. —
Subaltern-Officer, enhver Officér fra
Premierløitnant nedefter. I den svenste Armé regnes
Kapteiner og Ritmestre til Subalternofficérer. —
Subalternation, i Logiken
Afhangighedsforhold; det Forhold, i hvilket en Satning af større
Omfang indbefatter en af mindre Omfang (f. Ex.:
Alle Husdyr er tamme, altsaa er Hesten ogsaa tam).

Sub-Bas, i Orgelet den dybeste Stemme i
Pedalen; en 32-fods Tone.

Subjekt, et Hovedord; Grundbegrebet i en
Satning; det Vasen, om hvem der siges noget.
Subjektiv, hvad der har sin Grund i Per
sonen, ilke i Tingen, hvad der beror paa ens
Tanke- eller Forestillingsmaade; modfat objektiv
(s. d. under Objekt). — Subjektivitet, en Tings
Opfatning fra et perfonligt Standpunkt; modsat
Objektivitet [[** sic uttalemarkering uten å være oppslagsord **]] (s. d.).

Subleyras (udt. Sublæras), Pierre, fransk
Maler, f. 1699, d. 1749, studerede en Tid i
Paris og gik derpaa til Italien, hvor han bosatte
sig for bestandig. Han betragtes fom en af den
ældre franske Malerskoles mest fremragende
Repræsentanter. Af hans Arbeider, hvoraf flere
findes i Louvre, maa især nævnes
„Kobberslangen i Ørkenen“, „Magdalena ved Farisæerens
Gjestebud“ og „Keiser Valens ved St. Basilius’s
Messe“.

Sublim, ophøiet. — Sublimitet,
Ophøiethed.

Sublimation kaldes den Proces, hvorved faste
Legemer under Ophedning bringes over i Damp
form, hvorefter de, ved atter at aftjiles, igjen
bliver faste. Det saaledes sublimerede Legeme
(Sublimatet) antager under Processen oftere
en trystallinst Tilstand. Operationen har blandt
andet til Hensig, at adsiille flygtige Substanser
fra itte flygtige. Den Hede, forn udtrcrves dertil,
tan vare meget forskjellig; nogle Legemer gaar
fra den faste Tilstand direkte over i Dampform,
andre fmelter first. — Ved Sublimat (i Ordets
indfircrnkede Betydning) betegner man ogsaa en
scrregen kemist Forbindelse af Kviksilv med Chlor.
Se forivr. Destillation.

Subordination, Underordning; Hørighed og
Lydighed; i Militærsproget den Underordnedes
Forpligtelse til at rette sig efter den
Overordnedes Villie.

Subsidiær, understøttende, hjelpende; ogsaa
noget, som træder i et andets Sted. —
Subsidiært Forslag, et Biforstag, sum fremsattes
i Tilfalde af, at det oprindelige (principale)
Forslag ikke skulde blive bifaldt. — Subsidier,
Understøttelse; Pengebidrag, ydet af en Stat til
en anden i Krigstilfælde.

Subsistens, Bestaaen; Underhold, Udkomme.
Subsistensmidler, de til Underhold
fornødne Midler.

Subskribent, Undertegner; en, som ved sin
Underskrift erklærer sig for Deltager i, eller
forpligter sig til at yde eller modtage noget.

Substans, en for sig bestaaende Ting,
Materie eller Væsen; Stof, enkelt Bestanddel; det
væsentlige, Indholdet, Kjærnen; et Legemes
grundvæsentlige Egenskaber.

Substantiv, i Grammatiken Hovedord,
Navneord.

Substitut, Tilforordnet, underordnet
Medhjelper, Istedtræder. — Substitution, i
Arveretten testamentarisk Bestemmelse, ifølge hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free