Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarterå - Svartside, se Sælhund - Swartz, Olof - Svatau - Sveaborg - Svea Rike - Svebilius, Olof - Sved - Svedberg, Jesper - Svedenborg, Emanuel. — Svedenborgianerne - Svedsker - Sveen - Sveinsson, Brynjólfur - Sveisning - Svelvig - Sven (danske Konger). — Sven Tveskjæg. — Sven Estridssøn. — Sven Grathe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svartera
Svarterå, et Kirkesogn i Halland i
Sydsverige, bekjendt ved den Seier, som den danske
Feltherre Daniel Rantzau 1565 her vandt over
Svenskerne under Jakob Hästsko.
Svartside, se Sælhund.
Swartz, Olof, svensk Naturforsker, f. 1760,
d. 1818, foretog flere videnskabelige Reiser til
Amerika og blev senere Professor ved det
Karolinske Institut i Stockholm. Han skrev vcrrdi
fulde Arbeider om Zoologi og Botanik, af hvilte
ifar hans „Synopsis Filicum“ vakte megen Opsigt.
Svatau, vigtig Sjøhandelsstad i den kinesiske
Provins Kuangtung, ved Floden Hans Munding,
med 45,000 Indb.
Sveaborg, en af Ruslands stærkeste
Fæstninger, ved den Finske Bugt, er anlagt paa nogle
Holmer ved Indseilingen til Helsingfors, med en
Garnifon i Fredstid af 3000 Mand. Den an
lagdes 1749 af den fvenste Konge Adolf Fredrik
under Ledelse af Feltmarskal Ehrensvärd. 1808
bleu den erobret af Russerne.
Svea Rike, tidligere den midterste Del af
Sverige (s. d.). [[** mer der? sjk **]]
Svebilius, Olof, svensk Geistlig, f. 1624, d.
1700, blev 1671 Overhofprædikant, 1678 Biskop
i Linköping og tre Aar senere Erkebiskop. Han
indlagde sig megen Fortjeneste ved sin Revision as
Kirteforfatningen og den svensse Kirkesalmebog.
Af Luthers Katekismus udgav han en Forklaring.
Sved, en meget tynd, faltagtig, undertiden
eiendommelig lugtende Vædske, som Huden
afsondrer gjennem Svedtjertlerne. Disse er rprformede
lange Kanaler, der tager sin Begyndelfe forn fammen
rnllede Nister i Bindeucrvet under Huden og ender
paa dennes Overstade med fine Aabninger (Sved
huller eller Svedporer). Ved deres Virksomhed
fjernes meget Vand. som scrdvcmlig fordunster i
Luften, faafnart det naar Hudens Overflade. Under
stærk Varme eller anstrengende legemligt Arbeide
bliver ofte Svedafsondringen saa stærk, at Vandet
kun delvis kan fordampe, men flyder nedefter Huden.
Svedberg, Jesper, svensk Theolog og
Forfatter, f. 1653, d. 1735, blev 1682 Prest, 1689
Hofprcrdikant hos Karl den ellevte og 1702 Biskop
i Skara. Han var eu kraftfuld, begavet, from
Mand, med en vis Hang til Mysticisme, hvorfor
han tom i Strid med de Orthodoxe. Foruden
en hel Del religiøse Arbeider, hvoriblandt hans
Salmebog (1695), skrev han det fortjenstfulde
sprogvidenskabelige Verk „Schibboleth eller Svenska
språkets ryckt och ricktighet“ (1716).
Svedenborg, Emanuel, forannævnte Biskop
Svedbergs Søn, svensk Lærd og Theosof, f. 1688,
d. 1772, studerede i Upsala og fik 1716 Ansættelse
i Bergverkskollegiet. Han udgav et stort Antal
geniale Skrifter om forskjellige Emner, deriblandt
om Kemi, Mllthematik, Astronomi, Geologi,
Fysiologi osv., ofte fulde af storartede Anskuelser og
Opdagelser. Men 1747 afbrød han denne sin
Virksomhed og fratraadte sit Embede, som han
selv erklærede paa Grund af en Aabenbaring fra
Herren, der havde paalagt ham kun at skrive, hvad
der ad Inspirationens Vei blev ham paalagt.
Fra den Tid og til hans Død udgik der fra hans
Pen et betydeligt Antal theologiske Verker og
Afhandlinger, fordetmeste om de Visioner og
Aabenbaringer, han troede at have. Den Troeslære,
han i disse Skrifter opstiller, er gjennemgaaende
Sven
opblandet med Mysticisme og tildels en Forueg
telse af de almindeligt erkjendte bibelske Sand
heder. Saaledes forkaster han Treenighedslæren,
idet han paastaar, at der kun er én Gud, nemlig
Kristus. Han fornegter Arvesyndens Tilværelse i
kirkelig Betydning, Legemets virkelige Opstandelse
m. m. — Sine sidste Leveaar tilbragte Sveden
borg i England, og hans Tilhængere der stiftede
1787 et eget Kirkefamfund,
Svedenborgianerne, som i den senere Tid har vundet
adskillig Tilslutning. Saaledes er der i Nordamerika
og Tyskland dannet flere svedenborgianske
Menigheder.
Svedsker, tørrede Plommer.
Sveen, Prestegjeld i Søndhordland, Søndre
Bergenhns Amt, med Sognene Sveen, Vikebygd
og Valestrand.
Sveinsson, Brynjólfur, islandsk Lærd, f. 1605,
d. 1674, studerede i Kjøbenhavn, var derefter en
Tid Konrektor i Roskilde og blev 1638 Biskop i
Skalholt. Han var berømt for sin store Lærdom,
og ham skyldes Bevarelsen af en Mængde islandske
Haandskrifter.
Sveisning. Stykker af visse Metaller, især
Jern og Platina, lader sig — naar de er ophedede
til en vis Temperatur — ved Slag eller Tryk
forene (sveise) til en sammenhængende Metalmasse.
Svelvig, Ladested i Jarlsberg og Laurvigs
Amt, med 1677 Indb. (1878.)
Sven, Navn paa 3 danske Konger. Sven
Tveskjæg, en Søn af Harald Blaatand, f. ca.
960, d. 1014, besteg Tronen 987, men bleu fan
gen af Illmsuikiugerne og maatle betale store
Lisepenge. Han fik Ufred med England og gjorde
flere Herjetog did, faa at den engelske Konge til-
sidst blev Mdt til at kjMe sig Fred. Efter at
have ægtet Sigrid Storraade æggedes han af
denne til i Forening med den svenske Konge og
Erik Jarl af Norge at overfalde Olav
Tryggvessøn ved Svoldr (s. d.), hvorved han erholdt det
sydlige Norge. Da Kong Ethelred af England to
Aar senere overfaldt og drcrbte de derucrrende
Danske, drog Sven did med en Har og under
lagde sig hele Landet famt fordrev Ethelred. I
sin Ungdom var han en ivrig Hedning, men i
sine sidste Regjeringsaar begunstigede han Kri
stendommens Udbredelse. — Sven Estridssøn,
f. 1019, d. 1076, en Søn af Ulv Jarl og Sven
Tveskjægs Datter Estrid, arvede store Jordegodser
i Sverige, hvor han opholdt sig efter sin Faders
Mord. Af Magnus den gode udnævnt til Jarl
i Danmark søgte han snart at rive sig løs fra det
norske Overherredømme og lod sig 1043 vælge til
Konge af de Danske. Herved sik han en 17aarig
Krig med Magnus og hans Efterfølger, Harald
haardraade, hvilken i Forliget i Götaelven endte
med Danmarks fuldkomne Uafhængighed af Norge.
Sven var en lærd, dygtig og kraftfuld Regent,
som især i kirkelig Henseende udrettede meget for
sit Land. Af hans 15 Sønner blev 5 efter
hverandre Konger i Danmark. Hans Æt paa den
danske Trone uddøde paa Mandssiden med
Valdemar Atterdag. — Sven Grathe, en uægte
Søn af den danske Konge Erik Emun, valgtes
1147 til Konge i Skaane og Sjælland, medens
Knut Magnussøn valgtes af Jyderne. De to
Rivaler førte i 10 Aar en blodig Krig med
hinanden, i hvilken Sven, som understøttedes af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
