Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverige - Undervisningsvæsen - Statsforfatning - Finanser - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige
disse Skoler. Dertil havdes flere høiere
Fagskoler, nemlig: det Karolinske medicinfi-kirurgifle
Institut i Stockholm, Krigshøistolen, Artilleri- og
Ingeniør-Høiskolen, Krigsskolen, Sjøkrigsskolen,
den tekniske Hiistole, Chalmers tetnifie Lareanstalt,
den tekniske Skole i Stockholm, 4 tekniske
Elementærskoler, 9 Navigationsskoler, Veterinar-Insti
tutet i Stockholm, Beterinarindretningen i Skara;
desuden Undervisningsanstalter for Berg- og Forst??
væsen. Tillige maa nævnes Institutet for
Døvstumme, do. for Blinde, 13 mindre
Opdragelsesanstalter for Døvstumme og Blinde famt 3
Lcerecmstlllter for ældre Døvstumme. De
kunstvidenskabelige Instituter er bl. a. „Musikaliska
Akademien“, „Svenska Akademien“, „Vitterhets-,
Historie- och Antiquitets-Akademien“, alle i
Stockholm, samt „Vetenskapssocieteten“ i Upsala
og „Physiographiska Sällskapet“ i Lund. —
Statsforfatningen er indskrænket monarkist
og Tronf??lgen arvelig i Huset ??ernadottes mand
lige Linie. Kongen har den udMende Magt og
omgives af et Raad paa 10 Medlemmer; af disfe
er de 7 Chefer for hver sit Regjerings-Departement
(Udenrigs-, Justitie-, Civil-, Finans-,
Landforsvars-, Sjøforsvars- og Ecklesiastik-Departementet),
de øvrige 3 er konsultative Statsraader. I Spidsen
for Regjeringen staar en Statsminister. Den lov
givende Magt indehaveS af Kongen og Rigsdagen;
den sidste bestaar af to Kamre og trader fammen
hvert Aar. For at vare valgbar til firste Kam
mer, maa Vedkommende besidde Grundeiendom
til en Bcrrdi af mindst 80,000 Kr. eller have betalt
Skat efter en Indtagt af mindst 4,000 Kr. Valget
gjelder for 9 Aar og forelages af Landsthingene
og Balgmand fra de Byer, der har mindst 25,000
Indb., faaledes at en Reprcrfentant vcrlges for
hver 25,000 Indb. Firste Kammers Medlemmer
nyder ingen Dicrt. Til andet Kammer vcrlges
Medlemmerne af de Stemmeberettigede, faaledes
at hvert Underdommerdistrilt udgjir en Balgtreds
og vcrlger sn Reprcrsentant; har Distriktet mere
end 40.000 Indb., deles det i to Valgtredse. I
Byerne vcrlges en Reprafentcmt for hver 10,000
Indb. Valget til andet Kammer gjelder for 3
Aar. Stemmeberettiget er enhver, forn eier
Grundeiendom til Vcrrdi af mindst 1,000 Kr.,
paa 5 Aar har forpagtet saadan Eiendom ttl
6,000 Kr.s Vcrrdi eller har betalt Stat til Staten
for en aarlig Indtagt af mindst 800 Kr. Firste
Kammer taller 133 og andet Kammer 198 Med
lemmer; de sidste oppeb??rer Dicrt. Den beskat
tende og tontrolerende Myndighed udMes as
Rigsdagen. Den kommunale Forvaltning er i
hvert Lan henlagt til Landsthingene (svarende
ttl Norges Amtsformandflaber) og i Herrederne
Niimden (Komnmnebeftyrelsen).
Militærvæsenet er grundel paa det af Karl den ellevte indfMte
saakaldte Inddelingsverk, forn bestaar i, at visfe
Gaarde flipper at betale Stat til Staten mod at
staffe og underholde en Soldat eller Orlogsmatros.
Landforsvaret bestaar af Stamtropperne, forn
taller ca. 3,900 Mand Artilleri, 4,300 Mand
Kavaleri og 23,000 Mand Infanteri.
„Beväringen“, som bestaar af samtlige værnepligtige
Mandskaber, udgjør 91,000 Mand. Marinen taller
4 Monitorer, 10 pansrede Kanonbaade, 18
upansrede Do., 8 Torpedobaade og 5 Krydsere;
Bemandingen udgjør 6,000 Maud. — Statens Finanser
Sverige
befinder sig i en forholdsvis gunstig Tilstand, da
Statsindtægterne balancerer Udgifterne. Stats
gjelden, som for en meget væsentlig Del skriver sig
fra Jernbanebygningen, udgjorde 1884 ca. 230 Mill.
Kr. Rigsbanken, der er den eneste Bank i Landet,
som har Ret til at udstede Sedler med Tvangskurs,
staar under Rigsdagens Tilsyn. Historie: Den
aldre svenste Historie har det tilfalles med de
ivrige skandinaviske Landes, at den taber fig i
Sagn og Myther. Dengang Sviarne og Goterne
befolkede Landet, slog Göterne sig ned i dets fyd
lige, Sviarne i dets nordlige Del. Som i det
ivrige Skandinavien var de delt i flere uafhcrn.
gige Stammer, der ofte stod fiendtlige overfor
hverandre. De befad imidlertid en falles National
helligdom i Templet i Upfala, hvilket bidrog til,
at de to Folt efterhaanden smeltede sammen.
Senere opstod der saavel i Svealand som
Götaland „Tjodkonger“, d. v. s. enslags Overkonger.
Af Svealands Tjodkonger, forn herskede i Upfala
er Kongerne af Ynglingeætten de firste, hvorom
man har nogenlunde fammenhangende Tradi
tioner. En af dem, Ingvald illraade, der
antagelig levede i det 7de Aarh., udryddede alle
Svealcmds Smaakonger og undertvang Göterne,
saa at han vistnok er den firste, som herskede
over hele Sverige. Men uagtet Svealand. eller
som det senere blev kaldt Svithjod, i Re
gelen anfalles for Landets Hoveddel, var dog
Forbindelsen med de ivrige Landsdele temmelig
løs, og det lyttedes first Erik seiersæl i
Slutningen af det 10de Aarh. at tilveiebringe et
nogenlunde fastere Forhold. Hans Sin Olof
Skötkonung lod sig døbe, da Kristendommen
ved Biskop AnSgars Bestrabelser havde vundet
Fodfcrfte ifar i Götaland. Han efterfulgtes af
sine SMner Anund, Jakob og Edmund
gamle, med hvem Kongeætten uddøde 1060.
Steinkil fra Götaland tom nu paa Tronen, og
under ham og hans Efterfølgere (til 1125)
befæstedes Kristendommen i Landet, uagtet de hedenske
Sviar, som hidtil havde varet det raadende Parti
ved Kongevalgene, opftillede en Modtonge. Da
LEtten uddMe med Inge den yngre, valgte
Goterne og Svearne hver sin Konge, de firfte en
Sverke Kollsson; denne blev 1134 Enekonge,
men ved hans Død fatte Svearne Erik
Jedvardssons Valg igjennem (den senere Erik den
hellige), og nu blev Kongekronen et Tvistens
LEble mellem den Sverteste og den Eritste 3Et
og indehavdes skiftevis af de to Rivaler. Imid
lertid havde den mægtige Folkungeæt svunget sig
op til stor Magt og Anseelse, hvillen forøgedes
derved, at Foltungen Birger blev gift med Kong
Erik læspes Søster og ophøiedes til Jarl. Da
Erik døde barnløs 1250, kom Folkungerne paa
Sveriges Trone med Birgers Søn Valdemar,
der som umyndig fik sin dygtige Fader til
Rigsstyrer. Svenskerne havde allerede før udbredt
Kristendommen blandt Finnerne og Tavasterne,
idet først Erik den hellige og senere Birger under
sin Svogers Regjeringstid foretog Korstog did.
Birgers Styrelse var til stort Held for Sverige,
idet han forbedrede Lovene, ophjalp Handelen og
holdt de Misfornøiede i Ave. Stockholms Anlæg
skyldes bl. a. ham. Ved hans Død 1266
tiltraadte Valdemar Regjeringen, men hans
Uduelighed gjorde ham snart forhadt, hvorfor hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
