- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
214

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverige - Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sverige

langt dygtigere yngre Broder Magnus stødte
ham fra Tronen. Magnus, med Tilnavnet
Ladulås, var en kraftfuld og virtfom Regent, forn
i flere Henseender udrettede meget til Gavn for
sit Land. Lovene forbedredes og fuppleredes, kraf
ttge Foranstaltninger til Hcrvdelfe af den offentlige
Silterhed blev trufne, og Hcrrvcrsenet fattes paa
en bedre og mere tidsmcrssig Fod. Han begit
imidlertid den Feil at dele Landet mellem sine
SMner, idet han gav sin ældste Søn Birger
Kongenavn, medens de yngre, Erik og Valdemar,
som Hertuger fik store Len. Da han døde 1290,
var Birger umyndig, hvorfor Rigsstyrelsen blev
betroet Marsken, den tjalte og ftcttstloge Thor??
gils KnutssM. Han gjorde et Tog til Finland,
erobrede Karelen og opfMte Fcestningen Viborg
ttl Varn mod Russerne, ligesom han med Kraft
tog sig af Landets egne Anliggender. Den udue??
lige Konge var imidlertid bleven myndig og over??
tog selv Regjeringen, men tom snart i Strid med
fine Bridre, som derhos forstod at indgyde Kongen
Mistillit?? til sin faderlige Ben og Raadgiver Marfl
Thorgils, hvoraf Filgen blev, at den usle Birger
lod Thorgils henrette. Men derved handlede han
varst mod sig selv; hans Bridre fangede hnm
og tvang ham til at overlade dem store Dele as
Riget. Hans Svoger Erik Menved af Danmark
kom ham til Hjelp, og dn hnns Bridre, forn ved
den norske Konge Hnaton MagnusfMs Bistand
var komne til Magten, viste denne Trods, for
enede Haakon sig med den danske Konge og
tvang dem til at mdgaa Forlig. Sverige deltes
nu mellem BrMrene, og Erik fik den norste
Konges Datter tilagte. Men Birger tottede nogle
Aar efter sine Bridre til sig, fangstede dem og
stal have ladet dem sulte ihjel. Dette forbitrede
Svensserne, og 1319 erklcrrede de ham for afsat
og valgte Hertug Eriks treaarige SM Magnus
til Konge; famtidig arvede han ogsaa Norges
Krone efter sin Morfader Haakon. Under hans
Mindrellllrighed ftyredes Sverige af Rigsraadet
og Norge af en Drottfete (fe denne Artikel).
Denne firste Union mellem Norge og Sverige
blev dog ikke af lang Varighet??, hvittet vistnol
for en Del havde sin Grund i, at Norge var et
Arverige, Sverige derimod et Valgrige. 1332
overtog Magnus selv Regjeringen og var saa
heldig, at de fiaanste Lande gav sig under Sve
rige. Men hlln var for fvag til at binde an med
den overmodige fvenste Adel, der betragtede sig
som den regjerende. Han indfirte forresten ad
skillige gavnlige Foranstaltninger, bl. a. ved at
afskaffe Trældommen i Sverige og ved at give
Riget en almindelig Landslov ; desuden firgede han
for Retssitterheden og ophjalp Bergverksdriften.
Men store Ulykker rammede hans Lande under
hans Regjering, og den frygteligste af dem alle
var den forte Did, forn 1350 herjede Sverige.
En uheldig Krig med Rusland valte ogfaa Uvillie,
ligeledes hans Uenighed med Paven, forn belagde
Sverige med Interdikt, fordi Kongen itte kunde
betale, hvad han ssyldte den pavelige Stol. Til
sidft fil Adelen Kongens aldste Sin Erik til at
gjMe OprM mod Faderen, som blev nødt til at
tage ham ttl Medtonge 1357. Da Erik døde to
Aar efter, og da den danske Konge Valdemar
Atterdag omtrent samtidig bemægtigede sig de skacmsse
Lande og Gotland, blev Magnus afsat af Sven??

Sverige

sterne og hans Søn Haakon, som allerede var
Konge i Norge, valgt i hans Sted. Haakon
gjorde imidlertid falles Sag med sin Fader, og
da han mod den fvenste Adels Villie form??lede
sig med Valdemar Atterdags Datter Margrete,
blev han 1363 ligeledes afsat, og Magnus’s Søstersøn
Hertug Albreckt af Mecklenburg kaaret til
Konge. Dermed var Follungernes Æt stødt fra
Sveriges Trone. Vistnok havde Magnus paa sin
Side et stort Parti, som for en lort Tid atter
staffede ham Herredimmet i en Del af det fydvest
lige Sverige, da Albreckt ved sin Forkjærlighed
for Tyskerne havde gjort sig forhadt; og disse
Landskaber arvedes efter Magnus af hans Søn og
Sønnesøn i Norge. Albreckts Forsøg paa at hævde
Kronens Rettigheder ligeoverfor Adelen førte til,
at det svenske Rigsraad 1388 tilbød den danske
Dronning Margrete Kronen, som Aaret i
Forveien ved sin SMs DM ogsaa var bleven
Dronning i Norge. Hun modtog Tilbudet, og da
Albreckt med en tysk Hær forsøgte at hævde sin
Ret, blev han 1389 slaaet og fangen ved Falköping
af en forenet svensk-norsk-dansk Armé. Margrete
lod senere i Kalmar sammenkalde et Mide af de
tre Rigers fornemste Mand, hvor de skandinaviske
Lande besluttedes forenede under ét Scepter (se
Kalmarunionen). Denne Forening blev dog for
Sveriges vedkommende ikte af lang Varighed.
Margretes Efterfilgere var tyste Prinfer, forn ikke
kjendte til eller vilde forst??a Sveriges nedarvede
Traditioner, og deres Ufred med de holstensse
Grever, som Landet aldeles itte var interesseret
i, kostede det store Pengesummer. Allerede under
Margretes Efterfølger Erik af Pommern
udbrød en Opstand i Dalarne, i hvis Spidse
Engelbrekt Engelbrektsson stod. Denne af det svenske
Folk høiagtede Frihedshelt blev 1436 ryddet af
veien ved Snigmord, hvilket kun tjente til at gyde
Olie i Ilden. Karl Knutsson Bonde satte
sig nu i Spidsen for de Misforniiede, valgtes til
Rigsforstcmder og blev 1448 laaret ttl Konge.
To Aar fenere var han ogfaa en Stund er
kjendt som Konge i det nordlige Norge, men
ved sin Strenghet?? ligeoverfor Geistligheden gjorde
han sig fnart forhadt af denne, og efter en
langere uheldig Krig med Kristiern den firste
flygtede han ud af Landet, hvorpaa Erkebiskop
Jøns Bengtsson tilbød Kristiern Kronen. Men
Kristierns stadige Pengeforlegenhed tvang ham til
hyppige Skattepaalæg, hvilket gjorde Svenskerne
misfornøiede, saa at der 1463 udbrød Uroligheder.
Da Kristiern lod IMS BengtSfon fangste forn den
formodede Ophavsmanb til Uroligheoerne, brM
det lis for Alvor og Karl Knutsfon blev paany
indtaldt og indehavde den svenste Trone til sin
Did 1470. Svensserne valgte derpaa Sten Sture
den aldre til Rigsforstander. Kristiern troede nu
Tiden at vare kommen til paany at lagge Sverige
under sit Herredømme og drog med en stærk Hær
ind i Landet. Men 1471 tabte han det blodige
Slag paa Brunkeberg og opgav derefter ethvert
Forsøg mod Sverige. Hans Søn Hans blev
vel 1483 paa et Møde i Kalmar anerkjendt som
svensk Konge, men Sturerne herskede som
Rigsforstandere næsten uafhængigt. Sten Sture den
yngres Uvenskab med Erkebisp Gustav Trolle gav
Kristiern den anden Anledning til paany at
søge Kalmarunionens Bestemmelser bragte i Hævd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free