Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverige - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige
1520 sendte han en større Hær ind i Sverige
under Anførsel af Otto Krumpen, forn i Slaget
ved Bogesund feirede over Sten Sture, der saaredes
dødelig i Slaget. Stockholm blev i længere Tid
forsvaret af Sten Stures kjække Enke Kristina
Gyldenstjerna, men da Kristiern lovede almindelig
Amnesti, blev Byen overgiven, og Kristiern holdt
i Septbr. 1520 sit Indtog i den. Han kronedes
kort efter forn fvenfl Konge med store Festligheder,
men tre Dage efter Kroningen lod han fammen??
talde de Adelige og fornemste Borgere til et MMc
paa Slottet, og paa Grund af Crkebifft Trolles
Klager blev en stor Del af dem fangstede. En
Ret, bestaaende af nogle fanatiske Geistlige, blev
nedsat, og paa Grund af disses Kjendelse lod
Kristiern anrette det saakaldte stockholmske
Blodbad (s. d.), hvorved fireogniti ansete
Mænd maatte lade Livet. Desuden lod han paa
sin Tilbagereise fra Stockholm flere Adelsmænd
henrette, vistnok i den Tro, at han derved vilde
sikre sig den fvenste Trone. Men denne
voldsomme Færd tjente kun til at ophidse Nationen
mod ham. Gustav Eriksson Vasa, hvis
Fader var en af dem, som henrettedes i det
stockholmske Blodbad, fik Dalekarlene til at gribe til
Vaaben og slog de danske Hære, som sendtes mod
ham. 1521 valgte Svenskerne ham til
Rigsforstander og to Aar efter til Konge, og derved var
Kalmarunionen for stedse ophcrvet. Gustavs
Regjeringstid (1523—60) var til stort Held for
Sverige; han styrede Landet med Klogskab og
Kraft, og flere gavnlige Reformer indførtes. Hans
Søn Erik den fjortende (1560—68) var
derimod en uduelig Fyrste, som bl. a. indviklede
Landet i en ødelæggende Krig med Danmark (den
nordiske Syvaarskrig). Han fortrængtes fra
Tronen af sin Broder Johan, som havde ægtet den
katholste Prinsesse Katarina af Polen. Hans Søn
Sigismund, der var bleven opdrngen som
Katholik, og som allerede i Forveien var bleven
Konge i Polen, besteg 1592 den svenske Trone.
Men hans Forsøg paa at gjenindføre
Katholicismen i Sverige havde til Følge, at han blev
afsat og Kronen overdragen til Gustav Vasas
yngste og utvivlsomt dygtigste SM Karl den
niende. Han indvikledes i Krig baade med
Polen, Danmark og Rusland, og ved sin Død
1611 arvede hans Søn, Gustav Adolf den
anden, saaledes tre Krige. Denne i enhver
Henseende sjeldent begavede Mand sluttede 1613
Fred med Danmark, hvilket kostede Sverige en
Sum Penge. Krigen med Rusland blev fra
Sveriges Side fMt med Held, faa at den russiske
Tsar 1617 nMtes til at afstaa flere Provinser,
hvorved Rusland aldeles udeftcrngtes fra Vster
fjien. I Polen var Gustav ligeledes heldig.
Sverige blev under hans Regjering den mest
fremtr??dende Magt i Nordeuropa, og derfor figte
de tyste protestantiske Fyrster Hjelp hos dets Konge,
da Keiser Ferdinand den andens seienige Fremgang
truede med at tilintetgjire Protestantismen. Gu
stav ilede stue haardt betrcrngte Troesfcrller til
Hjelp, og inden kort Tid havde de svenste Vaaben
bragt Fordelen over paa Proteftanternes Side.
Imidlertid styrede den statsklage Axel Oxenstjerna
Landets indre og ydre Anliggender med en sjelden
Dygtighed. Efter Gustavs Fald 1632 fortsatte
Sverige Krigen med Tyskland, og de i hans Skole
Sverige
uddannede Hærførere: Banér, Horn, Vrangel,
Torstenson m. fl. hcrvdede fremdeles de fvenste
Vaabens Ære ved flere glimrende Seire over
de Keiserlige og deres Allierede (se
Trediveaarskrigen). Gustav efterfulgtes paa Tronen af sin
Datter Kristina, under hvis Mindreaarighed
Landets Styrelse førtes af Rigsraadet med A.
Oxenstjerna i Spidsen. I denne Tid indførtes flere
vigtige Reformer, deriblandt Ordningen af Regje
ringsvcefenet (Kollegierne). Men Adelens tiltagende
Magt hemmede Landets Fremstridt, idet faagodtsom
alle Skattebyrder valtedes over paa de Uadelige, der
mindst formanede nt bare dem. En heldig Krig
med Danmark, der endtes ved Fredsslutningen i
Bromsebro 1645, forskaffede Sverige de norste
Provinser Jemtland og Herjedalen samt Halland,
Vsel og Gotland, hvorhos det 1648 for sin Del
tngelfe i Tredivenarstrigen erholdt Forpommern,
Stettin, Bismar, Bremen og Verden. Kriftinas
Vdselhed foraarsagede, at Statens Fincmfer tom i
en bedrMelig Uorden, og da hun 1654 overlod Re
gjeringen til sin Fætter Karl den tiende Gustav,
var Statsgjelden noxet til en for den Tid bety
delig Sum. Karl regjerede tun i 6 Aar, men
fatte i denne Tid hele Nordeuropa i Bevagelse
ved sine eventyrlige Krigsbedrifter. Da Polens
Konge Johan Kasimir gjorde Fordring paa
Sveriges Krone, rykkede Karl med en krigsvant Hær
ind i Polen, slog de mod ham udsendte Armeer [[** ingen aksent **]]
overalt og indtog Krakau og Warschau. Frygten
for Sveriges tiltagende Vælde gjorde, at Rusland,
Østerrige og Danmark indgik et Forbund mod
Karl. Denne ilede med en Hær til Danmark og
tvang dets Konge til at slutte Fred paa den
Betingelse, at Øresund blev Grændsen mellem de to
Lande. Hans Søn Karl den ellevte var
mindreaarig ved Faderens Did. Rigsraadet sluttede
Fred med de fremmede Magter, hvorved Sverige
erholdt Lifland af Polen, famt af Danmark Skaane,
Halland, Blekinge og Bohuslen. Men Rigsraadet
og den høiere Adel havde opnaaet en for Landet
høist skadelig Magt og Indflydelse og berigede sig
paa dets Bekostning. En uheldig Krig med
Danmark (den skaanske Krig) tærede end yderligere
paa Landets Kræfter, og de lavere Stænders
Forbitrelse mod Adelen gjorde det let for Karl
paa Rigsdagen i Stockholm 1680 at faa
Enevældet indført, hvorved Rigsraadets Indflydelse var
tilintetgjort. Karl den ellevte brugte imidlertid sin
Magt med Maadehold og Klogflab, og under hans
sparsomme Styrelse bragtes Statens Pengevcrsen
snart i fuldkommen Orden. Samtidig ordnedes
Hærvæsenet, Handel og Industri understøttedes,
ligesom Kongen, uagtet hans egen Opdragelse var
bleven yderlig forsømt, ogsaa ophjalp Kunst og
Videnskab. Ved hans Død var hans Søn
Karl den tolvte mindreaarig, og hans Naboer
troede nu Tiden at vare lommen til at fratage
Sverige de Provinser, de ved tidligere
Fredsslutninger havde maattet afstaa til det. Men Karl
overbeviste dem snart om, at de havde taget feil.
Da Danmark, Rusland og Polen 1699 indgik
Forbund mod Sverige, kastede Karl sig med hele
sin Styrke mod Danmark og tvang dets Konge
i en Fart til at slutte Fred paa de Betingelser,
han foreskrev. Derpaa vendte han sig mod
Rusland, hvis Keiser Peter den store led vanærende
Nederlag, trængte ind i Polen og afsatte dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
