Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre Sigurdssøn - Sverresborg - Svever, d. s. s. Suever (s. d.) - Swieten, Gerard van - Swift, Jonathan - Svimling, ogsaa kaldet giftigt Raigræs - Svimmelhed - Svin. — Vildsvinet. — Det tamme Svin - Swinburne, Algernon Charles - Svindsot, se Tæring - Svineblomst - Svinemelde, se Meldefamilien - Svinemelk, se Dylle - Svinemünde - Svinerod. — Ager-Svinerod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverresborg
Trods sine stadige Krige fik han istand flere
vigtige Reformer i Landets indre Styrelse.
Sverresborg, et Slot eller en Borg, som
Kong Sverre lod opføre i Bergen, sandsynligvis
kort efter Magnus Erlingssøns Fald, paa en
Høide østenfor Bispegaarden. Under de senere
Uroligheder blev Borgen ødelagt, og first i Midten
af det 17de Aarh. blev den istandsat og befæstet.
Ved Bergenhus Fæstning findes endnu Ruiner
af Borgen. — Samme Navn havde ogsaa en af
Sverre 1182 opført Borg udenfor Nidaros paa
en Høide ved Veien over Stenbjergene. Selv gav
han den Navnet Zion efter Kong Davids Borg
i Jerusalem, men sædvanlig kaldtes den
Sverresborg. Sex Aar senere tvang Kuvlungerne Sverres
Befalingsmand, Thorstein Kugad, til at overgive
Borgen, som blev ødelagt; den opbyggedes igjen,
men ødelagdes 1197 paany af Baglerne.
Svever, d. s. s. Suever (s. d).
Swieten, Gerard van, en af det 18de Aarh.s
mest fremragende Læger, f. 1700 i Leyden, d. i
Wien 1772, studerede under Boerhaave Medicin,
Kemi og Farmaci og modtog en Professorpost i
sin Fødeby. 1745 kaldtes han til Wien som
Keiserinde Maria Theresias første Livlæge og
grundede her den ældre Wienerskole, som opnaaede stor
Anseelse.
Swift, Jonathan, fremragende engelsk Satiriker
og politisk Forfatter, f. 1667, d. 1745 som Dekan
til St. Patrick i Irland, lagde sig forn Student
efter Mathematik og Filosofi. Paa Grund af
Fattigdom gik det kun fent med hans videnstabelige
Uddllnnelse, da han for at have noget at leve af
maatte t??ge tiltakke med at faa privat Anscrttelfe
som Huskapellan og Sekretcrr hos enkelte Rig
mcrnd. hvor han ofte behandledes forn en under-
ordnet Tjener. Bitterlig stusset i sit Haab om at
erholde en uafhangig og nogenlunde linnet Stil
ling laftede han sig over Politiken og stuttede sig
ttl Whigpartiet. Som Skribent gjorde han sig
fnart frygtet af alle, som kom under hans SvMe;
han forstod Paa en virtuosmcrssig Maade at tratte
frem fine Modstanderes fvage Sider, og med sit
Bid sik han altid Latteren paa sin Side. Da han
fyntes, at Whiggerne ille tilstraltelig paafijMnede
hans Fortjenester, git han over til Toryerne, og
lod det nu gaa ud over sine forrige Mcningsfcrller.
Hans Sygelighed og ulykkelige huslige Forhold
forbitrede ham endnu mere, ligesom han paadrog
sig adskillig Uvillie hos en Mangde hiitstillede
Personligheder, og dette skyldes vistnok for en stor
Del den ubønhørlige Skaanselløshed i hans
Skildringer af Personer og Forhold. Hems fornemste
Skrifter er „Tales of a tub“, „Gullivers travels“
og „Letters by M. B. Drapier“.
Svimling (Lollum temulentum), ogsaa kaldet
giftigt Raigræs, Plante af Græsfamilien, til
hMende famme Slægt som det almindelige
Raigræs. Den er étaarig, har et opret, ru Straa,
lange, fmale Blade og lcmgfnerpede Smaaax. I
Agrene forekommer den tildels forn Ugras; den
indeholder et bedMende Giftstoft.
Svimmelhed, Sansebedrag, en Fornemmelse,
som giver sig tilkjende ved, at man synes sig selv
eller de omgrvende Gjenstande at vcrre i Beva
gelse, uagtet dette itte er Tilfaldet. Aarfllgerne
er i Regelen Sygdomme, Blodmangel i Hjernen
eller Nervelidelfe.
Svin (Sus scropha), Pattedyr af de Tykhudedes
Orden, udmarker sig ved et forlanget, bevageligt
Tryne, som ender i en rund, hudbedatlet
Bruskplade, hvormed Dyret oproder Jorden, samt ved
sine Klove, der ligner Drøvtyggernes. Hos Han
nen voxer Hjørnetænderne ud til Hugtænder, der
tildels kav opnaa en betydelig Længde, og som
Dyret benytter til Angreb og Forsvar. Af Svinet
gives der to Arter, nemlig Vildsvinet og
det tamme Svin; førstnævnte, der er
Stamfader til det tamme, fandtes før næsten overalt i
Europas større Skove, men er nu fordetmeste
udryddet; i vild Tilstand forekommer det fortiden
ogsaa i Asien, medens de paa de Indiske Øer, i
Afrika og Sydamerika forekommende Former
tilhører særregne Slægter. Vildfvinet er paa Grund
af sin Styrke, Vildhed og Hurtighed et meget farligt
Dyr at binde au med, og erfarne Jagere betragter
derfor Vildsvinejagten forn adskillig farligere end
Bjirnejllgten. Det tamme Svin er udbredt over
hele Jorden og er blevet et af de vigtigste Hus
dyr. Dets velsmagende KjM er en almindelig
yndet Spife, og dets Anlag til Fedme gjir det
til et fcrrdeles vardifuldt Dyr, hvis Kjid, til
beredt paa forstjellige Maader, i mange Lande er
en af Hovedudførselsartiklerne. Ogfaa Huden og
Birsterne benyttes i mange Viemed. — Den mest
udstrakte Svineavl drives fortiden i de indre
Stater i Nordamerika, og derfra forsendes aarlig
flere Skibsladninger Flesk til Europa. Ogsaa i
England drives Svineavlen i det store, og der
har man mangesteds med Held lagt sig efter Op
drcrtning af forcrdlede Racer, isar ved Indfirsel
af Krydsningsdyr fra Kina. — Norge havde ved
sidste Folketælling noget over 100,000 Svin, men
dette strækker ikke paa langt nær til for Landets
Behov; 1885 indførtes saaledes 13,400 levende
Dyr, foruden 6 Mill. kg. Flesk.
Swinburne (udt. Svinbørn), Algernon
Charles, engelfl Digter, f. 1837, studerede en Tid i
Oxford og gjorde 1862 en Reife til Sydeuropa.
Han er en af de mest fremragende yngre engelske
Lyrikere og har ogsaa med stort Held forsigt sig
i den dramatiske Digtart, navnlig ved Efterlignin
ger af det grcrsse Drama. Af hans poetiske Ar
beider, hvoraf fiere udmarker sig ved klassisk
SkjMhed, kan nævnes „The triumph of Time“,
„Dolores“, „Atalanta in Calydon“, „Poems and
Ballads“, „Chastelard“, „A song of Italy“ og
„Bothwell“.
Svindsot, se Tæring.
Svineblomst (Senecio vulgaris), Plante af
Prestekravegruppen, med gule Blomster. I det
sydlige Norge forekommer flere Arter.
Svinemelde, se Meldefamilien.
Svinemelk, se Dylle.
Svinemünde, befæstet Sjøby i den preussiske
Provins Pommern, paa Ven Usedom, med 9,000
Indb., danner Stettins Udhavn. Byen har stærkt
besøgte Sjøbade.
Svinerod (Stachys), Plante af de
Læbeblomstredes Familie, med femkantet Bæger, glatte
Støvknopper og røde Blomster. Den udmærker
sig ved sin ubehagelige Lugt. I Norge findes to
Arter, nemlig Skov-Svinerod (S. silvatica)
og Ager-Svinerod (S. palustris), hvilken sidste
forekommer som Ugræs i Agrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
