Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sylvius, Franz - Symaskiner. — Kjædestingsmaskiner. — Stikkestingsmaskiner - Symbol - Symbolik. — Symbolisk - Syme, James - Symfoni - Symmakus - Symmakus, Quintus Aurelius - Symmetri. — Symmtrisk Funktion - Sympathi. — Sympathisere. — Sympathetisk - Symposion - Symptom - Symptomatilogi eller Semiotik - Symre. — Almindelig Blaaveis - Syn (Sans), se Art. Øie og Sanser - Syn (Asynje) - Synaale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sylvius
Sylvius, Franz, hollandsk Kemiker, f. 1614,
d. 1672, studerede i Leyden og blev 1660
Profesfor i Medicin sammesteds. Han er den
egentlige Grundlægger af den iatrokemiske Videnskab
og har fremstillet denne i sine Skrifter
„Disputationum medicarum decas“ og „Praxeos medicæ
idea nova“.
Symaskiner. I lang Tid blev der i
forskjellige Lande gjort Forsøg paa at konstruere en
Maskine, som kunde afløse den besværlige og
tidsspildende Haandsyning, men disse Forfig lyttedes
sMst fuldkommen henimod Midten llf indevcrrende
Aarh. I Begyndelfen llf famme tonftruerede vel
Englanderne Stone og Henderfon, Vstenigeren
Madersperger, Franskmcmden Thimonnier og Ame
rikaneren Hunt enstags Symastiner, men ingen
af disfe vifte sig praktiss brugbare. Opgaven
kunde first siges llt vare list, dll Elias Howe i
Boston 1845 opfandt den nu brugelige Maskin
n??a! samt Gjennemfinngen af en anden Traad
under TMt gjennem en af Naaletraaden dannet
Sliife. Hans Maskiner var imidlertid mindre
fuldkomne, og first da Amerikaneren Isaat Singer
1851 havde givet dem en vcrfentlig forbedret Kon
strnltion, begyndte de at faa almindelig Anvendelse.
Howes Mllfline dannede imidlertid Grundlaget
for den Singerste, og dll Howe havde Patent paa
sin Opsindelse, blev Singer nMt til at betale
ham en Afgift; det famme var Tilfaldet med to
andre Symaflinfabntcmter, nemlig Wheeler &
Wilfon og Grover & Bater. De sire Konkurrenter
indgit imidlertid en mindelig Overenskomst, og
nu afflltles Symaflinerne hvert Aar i millionvis;
saaledes afleverede alene den Singerfle Fabrik, forn
imidlertid var gaaet over til et Attiefelstab, i 1880
over en halv Million Maskiner. Sidstncevnte Aar
var Antallet as de i Amerika forfcrrdigede Syrna
fliner nasten fire Millioner. Europa har allerede
for flere Aar siden begyndt at konkurrere med
Amerika paa dette Felt, ifar England og Tyskland.
— De forstjellige Symastiner tan inddeles i to
Hovedgrupper: Kjædestingsmaskiner, hvoraf
haves enkelttraadede og dobbelttraadede, og
Stikkestingsmaskiner, som igjen deles i
Skyttemaskiner og Gribemaskiner. De enkelttraadede
Kjædestingsmaskiner er en Opfindelse af Firmaet
Willcox H Gibbs i Filadelfia; de dobbelttraadede
leveres isar af Grover & Baler. Stittestingsmasti
nernes mest renomerede Fabrikanter er Singer samt
Wheeler & Wilson. Mllfiinernes oprindelige Be
vagelse flete ved Trcedning med Foden, men i
den senere Tid er Haandsymaskinerne mere og
mere komne i Brug, hvorved Bevægelsen sker ved,
at man med den ene Haand dreier et Hjul. —
Det er ikke længere alene i Skrædderfaget, at
Symaskinen benyttes; ogsaa i Skomager-,
Sadelmager-, og Hattemagerhaandverket er den bleven
anvendelig, ligesom man ogsaa har konstrueret
Maskiner til Syning af Handfler, Straahatte m. m.
Symbol, udvortes Kjendetegn, Løsen, Parole,
Sindbillede; et Kirtefamfunds offentlige Betjen
delfesfiriftei, forn indeholder dets Tro og L??re.
I denne Forstand skjelnes der mellem de
økumeniske (almindelige) og de konfessionelle
(særlige) Symboler. Af de førstnævnte haves tre,
nemlig det apostoliske, det
Nicæno-Konstantinopolitanske og det Athanasianske Symbolum. De
konfesfionelle Symboler er gjerne forstjellige for de
forskjellige Kirkesamfund. Den norske Kirkes
symbolske Bøger, hvilke ogsaa gjelder som saadanne
i alle lutherske Kirkesamfund, er, foruden de
økumeniske, den augsburgske Konfession og Luthers
mindre Katekismus.
Symbolik, Fremstilling af aandelige Ting paa
en sindbilledlig Maade; Undersøgelse og Forklaring
af den kristne Kirkes Læresætninger; ogsaa Læren
om de symbolske Biger. — Symbolisk,
sindbilledlig; hørende til den kristne Kirkes
Troesbekjendelse.
Syme, James, skotsk Kirurg, f. 1800, d. 1870,
studerede i Edinburgh og blev 1833 Professor i
kirurgisk Klinik sammesteds. Han var en
fremragende Videnstabsmand paa Kirurgiens Omraade
og uddannede mange dygtige Mand i dette Fag.
Symfoni (Samklang), et Tonestykke for mange
Instrumenter eller for et helt Orkester.
Symmakus, Pave 498—514. Under hans Re
gjeringstid afholdtes Palmefynoden, der var sam
menkaldt for at underfige endel Myrderier, forn
var blevne forMede ved hans Valg, og forn han
beskyldtes for at have foranstaltet.
Symmakus, Quintus Aurelius, romersk Taler,
levede i Slutningen af det 4de og Begyndelfen af
det 5te Aarh. e. Kr. Endel af hans Skrifter er
opbevarede og er af megen Vigtighed for den
Tids Historie.
Symmetri, Overensstemmelse mellem Delene
og det hele; rigtigt Forhold. — Symmetrisk
Funktion, i Mathematiken en Funktion (se
Mathematik) af flere variable Størrelfer, forn for
bliver uforandret, om disse ombyttes. Saaledes
er Summen x + y + z en symmetrisk Funktion
af x, y og z, efterfom Addendernes Orden lader
Summen uforandret.
Sympathi, Medlidelse, Medfølelse; en vis
Overensstemmelse mellem to Personer eller deres
Tilbøielighed for hinanden uden ydre Grund (modfat
Antipathi, s. d.); i Lægekunsten Smerte i en
Legemsdel, grundet paa Smerte i en anden. —
Sympathisere, have lige Følelse med, stemme
overens med. — Sympatethisk, medfølende,
ligestemt, deltagende; lønligt virkende.
Symposion, hos de gamle Grækere et
Drikkelag efter Maaltidet, Gilde.
Symptom, Tegn, Forbud, Varsel; især en
Sygdoms Kjendetegn.
Symptomatilogi eller Semiotik, Lære om
Sygdomstegn.
Symre (Anemone), Plante af
Ranunkelfamilien, med krybende Rodstok, 5—9bladet
Blomsterdække og tre kransstillede Svøbblade. Den voxer
i Krat og skyggefulde Skove. Af de tre Arter,
som forekommer i Norge, har én blaa, en hvide
og en gule Blomster; den første (Anemone
hepatica) kaldes almindelig Blaaveis.
Syn, se Art. Øie og Sanser.
Syn, i den nordiske Gudelære en af Asynjerne.
Synaale forfærdiges dels af Staaltraad, dels
af Jerntraad, som under Arbeidet hærdes til
Staal. Traaden haspes op paa en stor Cylinder
og klippes derpaa op i Stykker paa to Naales
Længde; derpaa rettes Stykkerne i en
Rettemaskine, slibes spidse paa begge Ender, hvilket nu
ogsaa foregaar ved Maskine, og overklippes derefter
paa Midten ved en Maskinsax. Den stumpe Ende
slaaes lidt flad, og Øiet gjennemslaaes ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
